Æresvold: Forældre slipper som regel for straf

Siden 2006 har Rigspolitiet modtaget 993 anmeldelser om æresforbrydelser. Kun få ender i retten

Siden 2006 har Rigspolitiet modtaget 993 registreringer om såkaldte æreskonflikter- eller forbrydelser fra landets politikredse. (Modelfoto)
Siden 2006 har Rigspolitiet modtaget 993 registreringer om såkaldte æreskonflikter- eller forbrydelser fra landets politikredse. (Modelfoto). Foto: stock.xchng.

Nogen får tæsk eller trues på livet. Andre lever i frygt for, at sommerferien i forældrenes hjemland skal blive begyndelsen på et tvangsægteskab.

Siden 2006 har Rigspolitiet modtaget 993 registreringer om såkaldte æreskonflikter- eller forbrydelser fra landets politikredse. Det svarer til, at politiet rundt regnet hver tredje dag får kendskab til konflikter eller forbrydelser i indvandrerfamilier.

LÆS OGSÅ: Hjælp på vej til kvinder ramt af æresvold

Charlotte Bech, chefkonsulent hos Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, siger til Ritzau, at unge kvinder, der udsættes for trusler om drab eller trusler om vold udgør størstedelen af sagerne.

I hvert tilfælde vurderer vi, hvor alvorlig truslen er. Måske er kvinden så truet, at hun skal på krisecenter eller bære en overfaldsalarm, siger Charlotte Bech.

Andre gange tager vi en præventiv samtale med familien, hvor vi fortæller dem, at vi ved, hvad de har gjort. Det kan måske forhindre, at konflikten eskalerer, siger hun.

Overvågningen blev iværksat efter drabet i 2005 på den dansk-pakistanske kvinde Ghazala Khan. Hun havde giftet sig mod sine forældres vilje, og for at redde familiens ære blev hendes bror beordret til at dræbe hende.

Men trods et stabilt højt antal anmeldelser er der kun ført ganske få sager om æresvold ved domstolene. Og det er beklageligt, siger Anita Johnson, direktør for Rehabiliteringscenter for Etniske unge i Danmark (R.E.D).

Centret giver årligt ophold på en hemmelig adresse til cirka 100 unge med anden etnisk baggrund, som har væretudsat for æresrelateret vold.

Jeg har stor forståelse for, at ofrene holder sig tilbage. Men alligevel kunne jeg ønske, at flere turde. Kom sagerne for retten, ville vi som samfund sende et tydeligere signal til forældrene om, at deres adfærd er uacceptabel, siger Anita Johnson.

Hvis det drejer sig om mindre uoverensstemmelser kan mægling eller en samtale være fint, men forældre, som går til yderligheder, bør straffes, siger hun.

Og sådan sker det også enkelte gange. Sidste år fik en afghansk mand otte måneders fængsel ved retten i Aalborg for at have pisket sin søster med en ledning, og i dag fortsætter en sag ved Glostrup Ret, hvor et forældrepar sammen med en moster og onkel er tiltalt for vold af særlig farlig karakter mod en 17-årig pige.

Sagen er efterforsket af Københavns Vestegns Politi, hvor drabschef Charlotte Skovby siger, at når retssager er så sjældne, skyldes det ofrenes frygt for at blive udstødt af familien.

Hos kvinder med indvandrerbaggrund har familien meget stor betydning, og hvis de anmelder deres forældre, mister de alt. Ikke kun forældrene, men også søskende og andre nære familiemedlemmer vil vende sig imod dem, siger Charlotte Skovby.

I stedet kan Københavns Vestegns Politi beslutte i samarbejde med kommunerne eller et kvindekrisecenter at forsøge at få børn og forældre til komme overens ved et mæglingsmøde.

På den måde hjælper vi familien til at leve sammen på nogenlunde fredelig vis, og medmindre der er tale om grove forhold, er det i langt de fleste tilfælde den bedste løsning for pigerne, siger hun.