Ærkebiskop: Bin Ladens død var ikke retfærdig

Bin Laden burde være dømt ved en retsag, siger den anglikanske kirkes overhoved, som føler ubehag ved drabet på terrorlederen

Amerikanske myndigheders drab på al-Qaeda-lederen Osama bin Laden efterlader en med en ubehagelig følelse. Det mener ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams.
Amerikanske myndigheders drab på al-Qaeda-lederen Osama bin Laden efterlader en med en ubehagelig følelse. Det mener ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams. Foto: TOBY MELVILLE Denmark.

Amerikanske myndigheders drab på al-Qaeda-lederen Osama bin Laden efterlader en med en ubehagelig følelse.

Det mener ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams.

LÆS OGSÅ: Må man juble over bin Ladens død?

Williams, der samtidig er den anglikanske kirkes overhoved, siger til den britiske avis The Guardian, at det virker ubehageligt, når man i medierne kan læse, hvordan amerikanske soldater skød bin Laden, der angiveligt var ubevæbnet.

"Jeg synes, at drabet på en ubevæbnet mand altid vil efterlade en med en meget ubehagelig følelse. Det virker ikke som om, at retfærdigheden er sket fyldest", siger Rowan Williams og understreger, at de mange rygter om omstændighederne ved drabet også er med til efterlade et dårligt indtryk.

"Ligesom så mange andre kender jeg heller ikke detaljerne. Det er formentligt rigtigt, at forskellige versioner af begivenhederne heller ikke hjælper", siger Rowan Williams.

"Under omstændigheder, hvor vi står overfor en person, der tydeligvis var en krigsforbryder i form af de modbydeligheder, han forårsagede, er det afgørende, at retfærdigheden sker fyldest", siger Rowan Williams.

Også ærkebiskoppen af York har kritiseret jublen over bin Ladens død og blandt andet understreget, at den forhadte terrorleder måske var "ond, men ikke Satan selv".