Hvorfor stiller du op til menighedsrådsvalget?
”Jeg læser teologi på universitetet, og det er en uddannelse, der er meget teoretisk. Det er tit de abstrakte og filosofiske emner, der fylder, så det at sidde i menighedsrådet virker for mig som en god måde at koble teori og praksis. Det kirkelige arbejde handler i virkeligheden også meget om det administrative, men det er ikke noget, vi som sådan lærer om på uddannelsen.
Jeg er kasserer i Teologisk Forening på Aarhus Universitet, og jeg arbejder som kirketjenervikar i Sankt Johannes Kirke. At være kirketjener byder på mange praktiske opgaver, så jeg ved nogenlunde, hvad jeg kan forvente. Men jeg tror alligevel, at det at sidde i meningshedsrådet ville kunne give mig et mere ærligt billede af, hvad kirkeligt arbejde vil sige.”
Gennemsnitsalderen for opstillede kandidater til menighedsråd er 61 år. Hvad tænker du om at være en så ung kandidat?
”Det gør mig absolut ingenting. Jeg tror i virkeligheden ikke, at alder betyder særlig meget i den sammenhæng. Vi kan alle sammen byde ind med noget forskelligt, og jeg kan i princippet have meget mere til fælles med en ældre kvinde end en på min egen alder.
Jeg synes tværtimod, det er godt, hvis vi får et mere mangfoldigt menighedsråd. For selvom den ældre generation har mere erfaring og livsvisdom, er de måske mere tilbøjelige til at hænge fast i gamle mønstre og vaner. Så der tror jeg, det er godt, hvis nogen kan komme og sige 'hvorfor gør vi egentlig, som vi gør?’”
Synes du, der er brug for flere unge i menighedsrådet?
”Min oplevelse er, at kirken mest bliver brugt af den ældre generation, og det er ærgerligt. Men jeg mener ikke nødvendigvis, at det har noget at gøre med alderssammensætningen i menighedsrådet.”
Hvad skyldes det så?
”Jeg tror, det handler meget om, at min generation ikke er vokset op med at gå i kirke. Vores forældre har ikke pacet os til at blive kirkegængere. Religionens betydning i samfundet er jo kun blevet mindre med tiden, og jeg synes generelt, der foregår en bevægelse væk fra kirken. Men det er ærgerligt, for kirken kan tilbyde så meget. Der er jo grænser for menneskets formåen, og i kirken kan man blive en del af noget, der er større end en selv. Når tingene er svære, kan man læne sig op ad troen.”
Er du nogensinde bekymret for ikke at blive taget alvorligt i menighedsrådet?
”Nej – tværtimod. I mit møde med kirken har jeg altid følt, at min stemme er lige så vigtig som alle andres. Jeg tror i bund og grund, at folk gerne vil en – uanset alder eller erfaring. Åbenhed betyder meget, og ungdommen er ikke en homogen gruppe, ligesom den ældre generation heller ikke er det.”
Hvad siger dine venner til, at du stiller op?
”Det var et af de nuværende menighedsrådsmedlemmer, der ringede og spurgte, om jeg ville stille op. Jeg blev simpelthen så glad, og det grinede mine venner lidt af. Men de er generelt meget støttende, og selvom det ikke er alle, der er troende, kan vi egentlig snakke meget om religion.”
Er du selv troende?
”Ja, det er jeg begyndt at stå ved. Det er ikke altid nemt at sige højt, for der er mange ikke-troende, der automatisk forventer, at man som troende skal kunne stå på mål for alt indholdet i kristendommen, eller at man skal have alle svarene. Jeg tror, det er sundt at tvivle og stille spørgsmål, også til sin tro.”
Der er 17 opstillede kandidater i dit sogn, men kun 14 pladser i menighedsrådet. Er du nervøs for resultatet?
”Jeg tror, jeg har en ret god chance. Det fleste kan se det meningsfulde i et mangfoldigt menighedsråd.”