TIRSDAG BLEV grundlovsdag fejret det tætteste vi kommer en national dag. Grundlovsdag er folkestyrets festdag, og der er bestemt grund til at kippe med flaget for den 163-årige grundlov, der sætter rammen for vores demokrati og for de rettigheder og den frihed, vi som borgere i nyder i Danmark.
Demokrati og menneskerettigheder er ikke nogen selvfølge. Mennesker i mange andre lande må hver eneste dag slås for deres ret. Ofte med fare for at blive slået ned, dræbt eller sat bag lås og slå. Tænk på dem, der sidste år kæmpede under det arabiske forår, og som må fortsætte deres kamp i uvished om, hvorvidt demokrati og frihed bliver den vej, deres lande fremover vil betræde.
LÆS OGSÅ: Grundlovsdag: Lær alt om demokratiets fødselsattest
Eller tænk på, at det ikke er så længe siden, Berlinmuren faldt i 1989 og med den kommunismens åg og den ufrihed, der hvilede tungt over Østeuropa. Eller tænk på apartheidregimet i Sydafrika, der blev afløst af ønske om fredelig sameksistens. Selv i 1960erne var raceadskillelse en del af virkeligheden i USA, indtil borgerrettighederne for alvor slog igennem for alle uanset hudfarve.
Der er altså grund til glæde og fest over Grundloven og de retningslinjer for vort samfundsfællesskab, som er udstukket i den. Det betyder imidlertid ikke, at det ikke er nødvendigt at arbejde med selve Grundloven uanset dens status som nationalt klenodie. Tværtimod er der grund til at give den et serviceeftersyn, den ikke har fået i mange år. Sidste gang, den blev ændret, var i 1953.
For det første ville det være velgørende med en grundlov, der umiddelbart fremstiller vort folkestyre, som det er. Tager man Grundloven for pålydende, og ved man ikke bedre, ja, så leder den til den opfattelse, at kongen regerer og styrer landet. Det er trods alt ikke tilfældet, selvom Dronningen i dag har formelle beføjelser, som blev de udøvet efter Dronningens eget hoved. Majestæten skal nemlig godkende de love, som Folketinget vedtager.
LÆS OGSÅ: Blicher nærede skepsis over for demokratiet
For det andet er Grundloven sammenlignet med andre landes forfatninger relativt fattig på værdier og rettigheder. Det skyldes blandt andet, at det internationale arbejde med menneskerettigheder for alvor først fandt sted lige før eller efter den seneste grundlovsændring i 1953.
For det tredje afspejler Grundloven heller ikke i tilstrækkelig grad det internationale samfund, som Danmark er en del af først og fremmest EU.
MERE KUNNE NÆVNES til fordel for en grundlovsrevision. Regeringen sigter da også mod at forberede en sådan (jævnfør regeringsgrundlaget). Foreløbig ser det dog ud til at være vanskeligt at vinde bred politisk opbakning til idéen.
Det er ærgerligt, for det bør i givet fald være et bredt flertal i Folketinget, der igangsætter en sådan proces, hvis den skal lykkes. Det er svært at ændre Grundloven.
Heldigvis kan vort folkestyre fungere uden en ny grundlov. For Grundloven er uanset sprogbrug og mangler superaktuel.
LÆS OGSÅ: De kirkelige havde afgørende indflydelse på Grundloven
Al lovgivning skal naturligvis være i overensstemmelse med Grundloven. EU-traktater og -lovgivning bliver der også holdt øje med, især i forhold til spørgsmålet om suverænitetsafgivelse. Det har ført til flere folkeafstemninger i nyere tid.
Så Grundloven er kilde til stadig debat. Kirkeligt set har den længe været meget i fokus i diskussionen om forholdet mellem stat og folkekirke på den ene side og om behovet for, at folkekirken får sin egen forfatning og bliver herre i eget hus på den anden. Det sidste kan man mene, at Grundloven ligefrem forudsætter.
Regeringen har med ønsket om at indføre det såkaldt kønsneutrale ægteskab og om, at homoseksuelle skal kunne vies i folkekirken og andre trossamfund, forstærket debatten om de grundlovsmæssige aspekter ved forholdet mellem folkekirke og stat.
LÆS OGSÅ: D.G. Monrad - teologen bag Grundloven og 1864-nederlaget
GRUNDLOVEN LEVER med sine 163 år i bedste velgående. Det er en vigtig ramme for vores demokrati, men der skal mere til end 89 paragraffer, for at demokratiet bliver levende.
Professor Hal Koch har i klassikeren Hvad er demokrati? argumenteret for, at demokrati er en livsform og ikke et system eller en lære: Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den deraf fremvoksende sans for helhedens interesse.
Det er selvfølgelig nødvendigt, at Folketingets medlemmer på et tidspunkt trykker på knappen og afgør et lovforslags skæbne. Det forekommer mig, at det i stigende grad sker, uden at demokratiets væsen, som beskrevet af Hal Koch, har præget beslutningen.
Det kan Grundloven ny eller gammel ikke råde bod på. Gensidig respekt og forståelse i Folketinget, på arbejdspladsen og i familien med videre er ikke noget, der en gang for alle bare er givet. Det er noget, vi alle skal arbejde på, for at vort demokrati kan spire og fortsat være levedygtigt. Demokratiet gror fra neden.