Misbrug sender tyske kirker til tælling

Protestantisk biskop måtte træde tilbage, og katolske biskopper står handlingslammede af sexanklager

View of the wine village of Randersacker, Franconia, Germany
View of the wine village of Randersacker, Franconia, Germany Foto: Holler, Hendrik

Den katolske kirke og de protestantiske kirker i Tyskland er kastet ud i en alvorlig troværdighedskrise.

Det er kommet frem i tyske medier, at unge katolikker er blevet udsat for sexovergreb på visse katolske institutioner. Interessen samler sig nu om brødrene Georg og Josef Ratzinger, og om de kendte noget til blandt andet misbrug af kormedlemmer ved kirken i Regensburg eller andre steder i Tyskland.

Josef Ratzinger udsendte som kardinal i 2001 en skrivelse til alle biskopper om, at det kun er Vatikanet, der har kompetence til at forholde sig til de efterhånden mange anklager for sexmisbrug i den katolske kirke. Som pave Benedikt XVI fik den tidligere kardinal i sidste uge en rapport fra de katolske biskopper i Tyskland om sexovergrebene, der skal ligge år tilbage. Den tyske regering har samtidig overbevist den katolske ledelse om, at der skal etableres rundbordssamtaler mellem kirken og justitsministeriet for at forebygge, at sexovergrebene skal gentage sig.

Den tyske teolog Uta Ranke-Heinemann har i ugeavisen Die Zeit kritiseret den katolske kirke for ikke at forholde sig til de strukturelle årsager til misbrug af unge katolikker. Hun mener, at den katolske kirke er nødt til at overveje, om de mange tilfælde af sexmisbrug flere steder i verden hænger sammen med cølibatet og den katolske seksuallære. Den katolske kirke har ifølge Ranke-Heinemann fremelsket en monoseksuel kultur, der tvangsafseksualiserer præster, hvilket ikke er sundt. Hun opfordrer den katolske kirke til at være mere åben om problemernes årsager og lade andre end kirken selv undersøge de mange tilfælde af sexovergreb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var også medierne, der kunne fortælle, at biskop Margot Kässmann, leder af den evangeliske kirke i Tyskland, var blevet taget af politiet, fordi hun en lørdag aften var kørt over for rødt lys i høj fart med alt for mange promiller alkohol i blodet. Hun valgte på trods af opbakning fra kirkens synode at træde tilbage, fordi hun mente, hendes forseelse ikke var forenelig med embedet som biskop i Hannover og leder af hele kirken. Hun betonede også, at hun ikke længere ville have friheden til at tage stilling til de etiske og politiske udfordringer, som hun anså for påtrængende.

Margot Kässmanns håndtering af sin forseelse får ros af medieanalytikeren Steffen Burkhardt fra Hamborg Universitet. Han understreger, at det værste, man kan gøre i forhold til medierne og offentligheden, er at lyve og forsøge at skjule sandheden. Margot Kässmann er med sin karakteristiske håndfaste beslutning samtidig med til at give protestantismen i Tyskland et menneskeligt ansigt. Hun tager personligt ansvar for sin forseelse og handler derefter. Ifølge Burkhardt sætter Margot Kässmann dermed et eksempel til efterfølgelse for politikere og andre personer i det offentlige liv.

Den evangeliske kirke i Tyskland har valgt en ny leder, biskop Nikolaus Schneider, der har udtalt, at han vil fortsætte linjen fra de to tidligere ledere, Wolfgang Huber og Margot Kässmann. Dermed signalerer han, at den protestantiske kirke i Tyskland fortsat vil varetage sin rolle som en vigtig samfundsinstitution, der er med til at sætte sit præg på den etiske, politiske, sociale og kulturelle debat i Tyskland.

Der eksisterer en nær sammenhæng mellem stat og kirke i Tyskland, og den katolske og protestantiske kirke har indtil for kort tid siden haft en stærk etisk stemme, som også hænger sammen med, at kirkerne er Tysklands største arbejdsgiver og dermed en væsentlig økonomisk kraft. Kirkernes placering i det tyske samfund hænger sammen med, at de har deltaget aktivt i genopbygningen af Tyskland efter krigssammenbruddet i 1945. Hos mange tyskere – også politikere – er der en forventning om, at menigheder, præster og kirkeledere forholder sig til tidens aktuelle spørgsmål. Der findes derfor i Tyskland en anden kirkelig og teologisk debatkultur end i Danmark.

I Tyskland diskuteres det ikke, om kirken må og kan sige noget ind i den aktuelle samfundsmæssige situation. I stedet koncentrerer diskussionen sig om indholdet af for eksempel udtalelser fra kirkemøder og publikationer, der tager etiske, politiske, sociale eller kulturelle spørgsmål op. Udtalelser og rapporter er som regel forberedt af personer og fagfolk, der kan kvalificere den offentlige diskussion, og som bringer tysk kirke og teologi i samspil med andre videnskaber som økonomi, politologi eller jura på en meget kvalificeret måde.

Om det er nok til at bringe kirkerne gennem den nuværende krise, må fremtiden vise.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver uge en analyse af aktuelle tiltag eller tendenser i internationalt kirkeliv. Peter Lodberg er ph.d. og lektor i teologi ved Aarhus Universitet.