Efter den seneste tids store utilfredshed over restriktioner og arealkrav for kirkerne kunne den lille lempelse, der fik virkning fra i søndags, måske forventes at blive mødt med åbne arme. Det er imidlertid ikke tilfældet, for det nye arealkrav får ingen reel betydning for gudstjenester eller andre kirkelige handlinger, vurderer flere kirkefolk.
Arealkravet i folkekirken er blevet lempet som et led i Folketingets aftale om en genåbning af samfundet. Hvor der førhen skulle være fire kvadratmeter pr. gående og stående kirkegænger, lyder arealkravet nu på to kvadratmeter pr. deltager, uanset om man går, står, sidder eller knæler.
En af kritikerne er Rebekka Maria Brandt Christensen. Hun er sognepræst i Søllested-Skovlænge-Gurreby Sogne på Lolland, som er et af de steder, hvor arealkravene har gjort det umuligt at være mere end 20-30 deltagende til kirkelige handlinger såsom konfirmationer. I den mindste af hendes kirker – Gurreby Kirke – har der, da restriktionerne var strammest, måttet være fire deltagende ved gudstjenesterne. Selvom det er en lempelse, er hun ikke tilfreds med det nye arealkrav – særligt når anbefalingerne om sang stadig gælder.
”Lempelsen ændrer ikke noget, fordi dét, folk gerne vil, er at synge, og i Søllested Kirke må vi kun være 25 mennesker, hvis vi skal synge,” siger hun.
Efter den gældende aftale mellem Folketingets partier udfases alle samfundets restriktioner – med undtagelse af coronapas – den 1. september. Og først den dag – hvis folkekirken altså er inkluderet – er der grund til at være tilfreds, mener Rebekka Maria Brandt Christensen.
Og det er Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, enig i. Han mener, at den seneste lempelse er så godt som ubetydelig.
”Vi kan jo ikke være flere alligevel. Til bisættelser må pårørende vælge til og fra i kirken, mens de bagefter kan gå over på den anden side af vejen og holde gravøl med 100 deltagende. Det er fuldstændig ulogisk og en hån mod de pårørende,” siger Henrik Stubkjær, der ligeledes bekymrer sig på vegne af de konfirmander, som stadig ”skal vælge mellem morfar og lillebror”, når de inviterer gæster i kirken.
Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd har heller ikke armene i vejret over lempelserne.
”Folkekirken har ikke tradition for stående gudstjenester – alle vores arrangementer foregår siddende, og her er der i forvejen et arealkrav på to kvadratmeter, så i praksis har det ikke nogen som helst betydning,” siger Søren Abildgaard, og tilføjer:
”Den praktiske udfordring ligger særligt hos de mindre kirker, hvor begravelser og bisættelser af gode grunde ikke kan udsættes. Desuden har man af flere omgange skubbet konfirmationer til august, hvor man stadig ikke kan få alle dem med i kirken, som man gerne vil have. Og det er vel at mærke i en situation, hvor de samme mennesker bagefter kan fortsætte festen i det lokale forsamlingshus uden krav eller restriktioner.”
For Søren Abildgaard er der ligeledes en bekymring forbundet med, at coronaperioden og restriktionerne i kirken kan ske at skade danskernes forhold til både folkekirken og det politiske system på længere sigt.
”Jeg tror generelt set, at restriktionerne skader tilliden til de politiske system, når det ikke er muligt for politikeren at forklare, hvorfor reglerne er, som de er. Ministeren har selv været ude at sige, at det ikke giver mening,” siger han og henviser til et interview, kirkeminister Joy Mogensen (S) for nylig gav i Kristeligt Dagblad.
Religionssociolog Astrid Krabbe Trolle fra Roskilde Universitet mener imidlertid ikke, at restriktionerne har skadet eller vil skade danskernes forhold til folkekirken. Kernemenigheden, som restriktionerne er gået hårdest ud over, vil formentlig vende tilbage til deres gamle kirkevaner, når restriktionerne er helt ophævet, vurderer hun. Dog er hun lidt usikker på, hvordan de mere uvante kirkegængere oplever arealkravene.
”For den almindelige dansker er relationen til folkekirken uhyre stabil. Men fordi danskerne møder kirken så relativt få gange i livet, kan man godt argumentere for, at relationen kan gå hen og blive påvirket af restriktionerne. Især ved konfirmationer og begravelser kan én dårlig oplevelse have betydning på den lange bane. Men jeg tror ikke, at det skader kirkens omdømme, da de fleste fortsat opfatter corona som en undtagelsestilstand,” siger Astrid Krabbe Trolle.