Jeg går tit i natkirke

Den folkekære skuespiller Tommy Kenter går ofte i kirke. Han kan godt lide at gå til natgudstjeneste i sin lokale kirke

Tommy Kenter er aktuel i den anmelderroste forestilling "Kentex Royal" i det nye skuespilhus. --
Tommy Kenter er aktuel i den anmelderroste forestilling "Kentex Royal" i det nye skuespilhus. --. Foto: .

Tommy Kenter er en travl mand. For tiden er han både aktuel i rollen som psykolog i DR?s dramaserie "Livvagterne" og med sit solo-show "Kentex Royal" i Skuespilhuset. Derfor finder han alternative veje, når han har brug for en åndelig oplevelse uden for rampelyset.

Hvornår var du sidst til et kirkeligt arrangement eller en gudstjeneste?

– Det er ikke så længe siden. Jeg benytter mig tit af natkirken i Vor Frue Kirke. Dér var jeg sidst for et par uger siden.

Hvad gjorde størst indtryk på dig?

– Det var i det hele taget et godt arrangement, der blev spillet elektronisk afslapningsmusik, mens man kunne sidde og meditere. De har rigtig mange gode tiltag.

Hvorfor tog du lige derhen?

– Det gjorde jeg, fordi tidspunktet passer godt, jeg er ikke så god til det om morgenen. Og så bor jeg tæt på. Det er faktisk min lokalkirke.

Hvor vil du gerne hen næste gang?

– Så vil jeg derned igen. Men jeg kunne også godt finde på at tage i Skt. Andreas Kirke på hjørnet af Nansensgade og Øster Farimagsgade. Dér har jeg før haft en smuk oplevelse til en koncert med Golbergvariationerne af Bach.

Hvad skal et kirkeligt arrangement indeholde for at vække din interesse?

– Det kan jeg ikke sige i korte sætninger. Det er meget differentieret.

Hvordan finder du tiden i hverdagen til oplevelser, der ikke har med dit arbejde at gøre?

– Jeg finder arrangementer, der ligger uden for min arbejdstid. Natkirken har jo åbent, når jeg har fri, så det går let.

kirke@kristeligt-dagblad.dk