Prøv avisen

Vær velkommen i kirken til nytår

I aften vil nytårsfyrværkeri stige til vejrs til lyden af bimlende kirkeklokker. Den danske kirke har taget den folkelige nytårstradition til sig. Foto: .

I aften kort før midnat indtager tusindvis af danskere kirker landet over til nytårsgudstjenester. Kirken markerer håbet og forventningerne til det nye kalenderår

Når klokkerne fra Københavns Rådhus klokken 24 ringer det nye år ind, er det langtfra de eneste klokker, der vil bimle. Over hele Danmark fejrer tusindvis af danskere nytår ved at gå i kirke, og her vil klokkerne kime præcis som fra den traditionelle nytårsbudbringer i hovedstaden. En lang række kirker holder nemlig særlige nytårsgudstjenester klokken 23 eller 23.30.

Midnatsgudstjenestenmarkerer det folkelige nytår

En af dem er Holstebro Kirke, hvor 200-300 mennesker normalt samles på kirkebænkene en halv times tid før nytår. I år skal sognepræst Niels Arne Christensen forestå gudstjenesten, der blot varer en halv time. Kirken dæmper lyset kort før midnat, hvorefter kirkens gamle klokke ringer 2009 ud, og så overtager kirkens nye klokkespil og ringer 2010 ind. Men hvorfor egentlig en midnatsgudstjeneste?

"Natten spiller på nogle andre strenge i menneskelivet. Vi kommer ude fra den mørke vinterkulde og ind i kirkens i lys, hvor vi er sammen med andre mennesker om at byde det nye år velkommen", siger han.

"Selvom den kirkelige nytårsdag oprindeligt er første søndag i advent, kan kirken sagtens være med til at fejre det folkelige nytår", mener Niels Arne Christensen.

"Nytåret markerer håbet hos mennesket. Ved nytår sætter vi håb og forventninger til det nye liv i 2010, og det vil kirken gerne være med til at markere".

Kirken er rummet for eftertanke

I Aabenraa skal sognepræst Jørgen Jørgensen forestå den sene nytårsgudstjeneste i Sct. Nikolai Kirke. Hans midnatsprædiken kommer til at fokusere på livet efter døden. At når livet er gået, er evigheden tilbage.

"Dét er vigtigt at markere til nytår, for til nytår kommer mange folk i kirken med sorg, savn og angst. Kirken skal derfor være rummet til eftertanke om det nye år,"mener Jørgen Jørgensen,

"Jeg vil gerne ramme en tone, som taler lidt stort om det, at Gud er uforanderlig fra år til år. At Gud er det faste holdepunkt i vores tilværelse. Nytårsnat er sammenhængen mellem folkeliv og kristenliv, og i de store situationer i vores tilværelse træder vi ind for Gud og beder om hjælp", siger han.