Klodens klima forandrer sig markant i disse år. Havene stiger, isen smelter, og vejret er mere voldsomt end tidligere. Kristeligt Dagblad sætter fokus på konsekvenserne af klimaændringerne. Både politisk, globalt, lokalt og etisk.
Alle taler om klima, global opvarmning og CO 2..Men hvad handler det om? Hvad er konsekvenserne? Og kan vi nå at forhindre global opvarmning?
Hvad er klimaforandringer?
Klimaet er gennemsnittet af vejrforhold i atmosfæren målt over en periode på mindst 30 år. Klimaet forandrer sig over tid af naturlige årsager, men over de sidste 100 år er den globale temperatur steget med ca. 0,7˚C, særligt siden 1950. Der er bred enighed om, at denne markante temperaturstigning skyldes menneskets udledning af drivhusgasser. Udledningen af drivhusgasser er knyttet til menneskets ændrede levevis med en stigende global transport, energi-, landbrugs- og industriproduktion. Specielt er koncentrationen af CO2 i atmosfæren intesiveret, på grund af forbrændingen af fossile brændsler som kul, olie og gas.
Hvilke konsekvenser har klimaforandringer globalt?
Allerede nu kan man observere forandringer i klimaet. Temperaturer og vandstande er stigende. Disse stigninger påvirker natur og økosystemer verden over. Isen smelter i bjergene og ved Nord- og Sydpolerne. Snedækket er faldende i de fleste regioner. Vejret er flere steder blevet mere ekstremt med tørkeperioder, ørkendannelse, heftigere storme og store oversvømmelser, skovbrande, vandmangel og fejlslagen høst. De fattigste samfund er særligt udsatte over for klimaændringer, da de ikke har ressourcerne til at investere i forebyggelse. Der forventes derfor et stigende antal af fordrevne mennesker.
Hvilke konsekvenser kan klimaforandringer få for Danmark?
Klimaet i Danmark er også under forandring. Siden 1980 er der sket en stigning i både nedbør og antal solskinstimer. Fortsætter udviklingen vil vi se varmere somre, mildere vintre og hyppigere storme i Danmark. Derudover kan vi forvente mere intens nedbør, mere vinternedbør og vandstandsstigninger. Hyppigere stormfloder og ekstremt højvande, hvilke vil øge risikoen for oversvømmelse og erosion på mange kyststrækninger.
Kan global opvarmning stoppes?
Ifølge FN's klimapanel er vi nødsaget til at holde de globale temperaturstigninger nede på maksimalt 1,5 grader. Under COP21 indgik 196 lande en juridisk bindende klimaaftale (Parisaftalen) om at nedbringe deres drivhusgasudslip og tilpasse sig konsekvenser af klimaændringerne. Parisaftalen er en begyndelse, men skal temperaturen holdes nede, kræver det, at alle landene skrider til handling. Der er endnu stor forskel på de løfter, som landene har afgivet, og landenes nationale planer for at føre dem ud i livet. Over hele verden diskuteres konsekvenserne af klimaets forandring, men de fleste forskere er i dag enige om, at der skal hurtige, omfattende og hidtil usete forandringer til, hvis vi vil skal nå at forhindre den globale opvarmning når op over 1,5 grader.
Hjemmet er en identitetsmarkør, og i dag skal boligen derfor udtrykke klimavenligt mådehold. Især yngre huskøbere vil gerne betale ekstra for et bæredygtigt hjem. Det er nærmest religiøst, hvad vi efterhånden vil betale for klimasagen, lyder det fra filosof
Her og nu er det bedste, vi kan gøre for redde klodens landarealer, at spise mindre kød og mindske forbruget, lyder det fra eksperter, efter at FN’s klimapanel har offentliggjort rapport om udviklingen af jordens landarealer
Skal vi leve op til Paris-aftalen og indfri vores klimamål, kan vi ikke fortsætte vores liv som hidtil. I går åbnede Socialdemokratiet for afgifter på flyrejser, og eksperter er enige om, at omstillingen kommer til at kunne mærkes i hverdagen. Spørgsmålet er, om vi er klar til at leve med konsekvenserne af den grønne omstilling?
Klima-korrekthed er også blevet et barometer at måle hinanden på. Det kan føre til en splittelse, hvor bestemte befolkningsgrupper risikerer udskamning
AnalyseFor abonnenter
Af Britta Søndergaard, Vibe Lønstrup og Kristoffer Kristensen
Europa-parlamentsvalget viser, at bekymringen over klimaforandringerne går på tværs af de politiske fløje. Bekymringen for klodens fremtid former en ny politisk identitet, og europæisk politik vil i stigende grad være kendetegnet ved en grøn-sort skillelinje, lyder det fra flere sider
15 uafhængige forskere fortæller FN, at det går den helt gale vej med at opfylde de 17 verdensmål. Verden har stadig ikke fundet ud af, hvordan man undgår at belaste miljøet, når man forbedrer levevilkårene
Danskere opfordres til at droppe flyrejser og spise mindre kød, og regeringen vil udfase benzin- og dieselbiler. Men spørgsmålet er, om det giver mening, at Danmark, der udsender en promille af verdens CO2, vil redde klimaet, når Kina opfører kulkraftværker
Videnskabsfolk anslår, at den lille amerikanske ø Tangier i delstaten Virginia vil være under vand om 30 til 50 år. Men øens indbyggere afviser, at det er klimaforandringer, der truer deres livsgrundlag, og mange af dem ser en allieret i præsident Trump
I dag er det FN’s internationale dag for verdens 370 millioner oprindelige folk. Selvom oprindelige folk fortsat er trængt, vokser deres internationale ry som natureksperter
Klima og miljø er for første gang øverst på listen over de emner, vælgerne finder mest afgørende i den kommende valgkamp. Men er der stadig behov for en debat om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte? Ja, mener geologen Jens Morten Hansen. Nej, mener ngo-stifteren Lotte Hansen
Forbrugerne er nødt til at tage ansvar for de stigende temperaturer, siger professor, der ikke mener, ansvaret kan overlades til myndighederne. Men man skal ikke regne med den politiske forbruger, mener liberal debattør
Det er bedre for miljøet, hvis sommerferien går med bus til Berlin i stedet for med fly til Bangkok, men bør det spille en rolle, når familien planlægger sommerferien? Ja, lyder det fra flere sider. Men skal vi forstå, hvorfor naturen skal beskyttes, er vi nødt til at rejse ud, siger sognepræst
Brændeovne er den helt store luftforurener. Alligevel har mange en derhjemme. Men ovnene er ikke kun et helbredsmæssigt og økonomisk problem. Det er også etisk betænkeligt at påføre andre ulemper gennem egen nydelse, mener forskere
Det nytter ikke noget at gå i panik og blive overmandet af dommedagstanker. For at håndtere klimakrisen med stoisk ro kan vi bruge de fire dyder i stoicismen: visdom, mod, mådehold og retfærdighed, skriver filosof og forfatter Anders Dræby
Hvis jeg var politiker, ville jeg hellere stå på Christiansborg Slotsplads sammen med de unge, og ikke sidde i fjernsynet og kalde dem forkælede og bede dem om at blive i skolen og lære noget, skriver livsstilsekspert Flemming Møldrup
De unge gør, som vi har lært dem: tager det hele for givet og dykker ned i egne oplevelser og glæder. Hvorfor mon vi har så let ved at se splinten i deres øje og ikke bjælken i vort eget, skriver Mickey Gjerris
Truslen om verdens undergang lurer overalt i tidens litteratur, film og tv-serier. Klimakatastrofer, epidemier og politiske sammenbrud konkurrerer med mere eksotiske trusler som zombier og angreb fra det ydre rum. Undergangen som litterært tema går langt tilbage i historien, og lige nu har vi en opbrudskultur, der fremkalder dommedagsfiktioner på samlebånd. Til gengæld er kirken tavs om emnet
Dommedagsmarkedet er stjålet fra kirken og overtaget af miljøaktivister, der kommer med forudsigelser om, at alt er ved at bryde sammen. Klimasagen kan let blive skalkeskjul for puritanere, der ønsker en moralsk renhed, og det gør det svært at være menneske, siger Poul Joachim Stender, sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn på Midtsjælland
En række kirker har samlet sig i initiativet "Grøn kirke," der kalder til kamp for klimaet og respekt for skaberværket. En af præsterne bag Grøn kirke Helene Wonsbek Rasmussen fortæller her om, hvorfor det er en god idé for kirken at kere sig om miljøet
Dr.theol. Ole Jensen var mange år forud for sin tid, da han i 1976 bekymret skrev om miljø og natursyn. I dag, hvor han modtager Grundtvigsk Forums pris, ærgrer han sig over, at bekymringen har vist sig at være berettiget
Sidste års sommertørke skabte panderynker hos de danske landmænd og milliontilskud fra politikerne. Men i år er smilet kommet frem igen på landmand Lars Jonssons læber
Siden strandfoged Peter Michélsen i 2017 dannede det frivillige projekt Ren Strand Fanø, har familier med børn, unge og gamle, fastboende og turister indsamlet 35 tons havaffald på øens vestkyst
Fiskekasser, reb, handsker, vatpinde, barberskrabere og et utal af andre plasticprodukter flyder hvert år i land på Vestkysten, og meget mere flyder rundt i havet. En lille virksomhed i vestjyske Vorupør vil vise vejen for mere genbrug og et renere hav
Under Den Kolde Krig var atomkrig den kollektive frygt blandt børn og voksne. I dag er det klimaforandringer, som børnefamilier skal finde en måde at tale om uden at hverken skræmme eller skærme børnene. Det prøver de på hos familien Chercka på Vestamager
For at løse problemerne med den globale opvarmning vil politikerne satse på nye teknologier. Men ifølge forskere bør vi ikke overse fortidens metoder i klimakampen
Anne-Mette Friis, børne- og ungechef i UNICEF Danmark
Da nødhjælpsorganisationen Unicef for nylig spurgte børn og unge i EU, hvad der bekymrer dem mest, svarede mere end 40 procent klimaforandringer. Og undersøgelsen viste samtidig stor afmægtighed hos børnene. Her giver Unicefs Børne- og ungechef syv råd til, hvordan du kan tale med dit barn om det, der skræmmer
For at løse problemerne med den globale opvarmning vil politikerne satse på nye teknologier. Men ifølge forskere bør vi ikke overse fortidens metoder i klimakampen
Hvor landmændene tidligere var kendt for at modsætte sig forandringer, har de senere års ekstreme vejr øget bevidstheden om landbrugets ansvar, siger direktør for Landbrug & Fødevarer
15 uafhængige forskere fortæller FN, at det går den helt gale vej med at opfylde de 17 verdensmål. Verden har stadig ikke fundet ud af, hvordan man undgår at belaste miljøet, når man forbedrer levevilkårene
Rigtig mange mennesker har åbenlyst glemt, hvor svært det vil være at finde mad, såfremt man selv skal gøre det hele tiden. Det er sådan set derfor, I har sådan nogle bønder som os, skriver Bo Ritterbusch, der er landmand og folketingskandidat for Liberal Alliance
Dale Ross kalder beslutningen om at blive USA’s største by, der kører på vedvarende energi, for pærelet. Den republikanske borgmester støtter præsident Trump, men synes, at hans energi- og klimapolitik er forfejlet
Tal viser, at Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet markant siden 1990. Det viser, at det kan lade sig gøre at indfrie Danmarks klimamål, siger formand for Klimarådet op til, at regeringen i dag præsenterer sit nye klimaudspil
Ny dansk forskning skal gøre det muligt med dna-test at udvælge det bedste kvæg, allerede inden det bliver født. Det skal gøre kvæget sundere, mere produktivt og mindre pruttende – af hensyn til klimaet. Men hvor meget skal man pille ved naturen?
Den tidligere altid muntre vejr-vært Jesper Theilgaard ser ikke kun lyst på det gode vejr udenfor og har et dystert budskab fra Folkemødet, især til ungdommen: Kom nu på klima-barrikaderne!