Prøv avisen

Kan global opvarmning stoppes?

Hvordan skal vi stoppe udledningen, og hvem skal gå forrest? De spørgsmål diskuteres af forskere og politikere verden over. Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Kan vi nå at bremse udledningen af drivhusgasser i tide, eller er det for sent? Hvordan skal vi stoppe udledningen, og hvem skal gå forrest?

Forskere har længe advaret mod konsekvenserne af klimaforandringer og opfordret til, at vi skærer ned på udledningen af drivhusgasser. Men usikkerheden omkring både årsag og konsekvenser har længe fyldt mere i debatten end løsninger.

I 1988 oprettede FN derfor et klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). Panelets formål er at samle den videnskabelige verdens resultater omkring klimaændringer og vurdere omfanget af klimaændringer samt mulighederne for klimatilpasning.

IPCC har hidtil udgivet fem hovedrapporter, der beskæftiger sig med årsagerne, konsekvenserne og mulighederne for handling i forbindelse med klimaforandringer. IPCC udgiver en sjette hovedrapport i oktober 2022.

I den seneste rapport definerede IPCC fire nye scenarier for fremtiden. Vurderingen for den globale temperaturstigning i slutningen af det 21. århundrede i forhold til referenceperioden 1986-2005, er mellem 1,0 °C og 3,7 °C, afhængigt af fremtidens udledninger af drivhusgasser.

Overstiger den globale temperaturstigning de 1,5 graders stigning, frygter flere klimaforskere, at vi krydser et kritisk punkt, hvor vi herefter ikke længere vil have mulighed for at kontrollere eller hindre en global opvarmning.

Klimapanelet IPCC har derfor opfordret til, at man sætter alt ind for at undgå, at temperaturerne stiger mere end 1,5 grader i slutningen af dette århundrede.

Under COP21 i 2015 indgik 196 lande en juridisk bindende klimaaftale, Paris-aftalen, hvor de forpligtede sig til at nedbringe deres drivhusgasudslip og tilpasse sig konsekvenser af klimaændringerne. Formålet med aftalen er at holde klodens gennemsnitlige temperaturstigning til maksimum to grader celsius og så tæt på 1,5 grader som muligt.

Aftalen forpligter alle landene til at gøre deres ypperste for at tilstræbe at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader. Landene er derfor forpligtet til udarbejde nationale handlingsplaner for at nedbringe deres CO2-udslip, samt redegøre for deres reduktionsmål og strategi for at nå dem årligt. Hvert femte år skal landenes klimaplaner skal opdateres. Målene kan kun opjusteres.

Parisaftalen er juridisk bindende, og alle lande, der tilslutter sig aftalen, skal bidrage til at reducere de globale udledninger. Det er dog frivilligt, hvad hvert enkelt land vælger at sætte som mål. Dette punkt er ofte kritiseret ved Paris-aftalen. Da der er endnu stor forskel på de løfter, landene har afgivet, samt landenes nationale planer for at føre dem ud i livet. Endvidere meddelte USAs præsident, Donald Trump, i 2017 at USA træder ud af Paris-aftalen.

De seneste år er konsekvenserne af den globale opvarmning blevet tydeligere. Oversvømmelser, hedebølger, skovbrande og ekstremt vejr har medført en stigende bekymring for klimaforandringer hos store dele af befolkningen, der nu kræver handling.

FN vurderer, at den globale opvarmning vil ramme 1,5 graders temperaturstigning mellem 2030 og 2052, hvis den fortsætter med samme fart som nu. I den forbindelse skærpede IPCC behovet for en hurtig og mere ambitiøs klimaindsats.

Men den globale opvarmning er en konsekvens af den samlede effekt af vores handlinger og livsstil. Derfor taler mange om både forbrugernes og virksomhedernes ansvar. Flere eksperter mener, at alle har et ansvar for at begrænse den globale opvarmning, selv om hver enkelt handling alene ikke er nok til at gøre en forskel.

Selvom der i dag ikke er tvivl om, at den globale opvarmnings påvirkning af klimaet vil få alvorlige konsekvenser, er der endnu mange uafklarede spørgsmål, diskussioner og undersøgelser i gang verden over.

Dog er de fleste forskere i dag enige om, at der skal hurtige, omfattende og hidtil usete forandringer til, hvis vi vil skal nå at forhindre, at den globale opvarmning når op over 1,5 grader stigning.