Knastør kanslerfavorit er svær at greje. Mange ser ham som den mindst ringe løsning

Socialdemokraten Olaf Scholz står til at vinde det tyske valg på søndag. Han er kompetent, men formår ikke at begejstre, lyder det på valgmøde i nordtyske Soltau

Den 63-årige Olaf Scholz, som de seneste fire år har været finansminister og vicekansler i Angela Merkels store koalition, har givet SPD tiltrængt medvind i valgkampen ved at signalere stabilitet og kontinuitet.
Den 63-årige Olaf Scholz, som de seneste fire år har været finansminister og vicekansler i Angela Merkels store koalition, har givet SPD tiltrængt medvind i valgkampen ved at signalere stabilitet og kontinuitet. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den 20-årige Rebekka Krull siger det lige så godt som de politiske iagttagere i Tyskland: Der er noget upersonligt, næsten mekanisk over den socialdemokratiske kanslerkandidat og finansminister Olaf Scholz, som lige nu står til at overtage kanslerposten fra kristendemokraten Angela Merkel efter forbundsdagsvalget på søndag.

Det socialdemokratiske SPD, som i årevis har siddet fast i 15-17 procents opbakning, er de seneste uger stormet frem til 25-26 procent i meningsmålingerne, mens Merkels CDU/CSU står til 22 procent. Selv i de østtyske delstater, hvor partiet har levet en hensygnende tilværelse, er fremgangen så stor, at man ifølge Berliner Zeitung ”gnider sig forbavset i øjnene”. Denne tirsdag eftermiddag taler Scholz på en lille scene i den nordtyske by Soltau, og en fra publikum vil vide, hvilken regeringskoalition han foretrækker efter valget. Et sprængfarligt spørgsmål i den tyske valgkamp, for Scholz har ikke villet afvise et muligt samarbejde med venstrepartiet Die Linke, som blandt andet ønsker at afskaffe Nato.

SPD vil formentlig ikke kunne samle et flertal alene med miljøpartiet De Grønne, men Die Linke som tredje regeringsparti er et skrækscenarie for mange tyskere. Scholz bevæger sig imidlertid behændigt udenom spørgsmålet med ordene, ”jeg ønsker at danne en koalition bestående af de tyske borgere”.

Rebekka Krull på 20 år synes ved vælgermødet i Soltau, at Olaf Scholz taler for meget i politiske fraser. Alligevel kan det godt være, at hun stemmer socialdemokratisk på søndag.
Rebekka Krull på 20 år synes ved vælgermødet i Soltau, at Olaf Scholz taler for meget i politiske fraser. Alligevel kan det godt være, at hun stemmer socialdemokratisk på søndag. Foto: Tobias Stern Johansen

”Det lyder jo fint nok, men også lidt som en politisk frase,” siger Rebekka Krull, som kommer fra Magdeburg og studerer psykologi i Kiel.

”Det er svært at blive klog på ham, når man har en følelse af, at det meste, han siger, er indstuderede sætninger,” siger hun.

Rebekka Krull hører til de 40 procent af vælgerne, som endnu ikke ved, hvad de skal stemme på søndag.

”Jeg svinger hele tiden mellem De Grønne og SPD,” siger hun.

De Grønne har for lidt fokus på socialpolitik, men gør det godt på klimaområdet, og SPD har mere fokus på det sociale, men ikke så meget på klimaet, mener Krull.

”Men ellers minder de meget om hinanden,” siger hun.

Monoton enetale uden stor gestik

Fra scenen taler Scholz om betalelige boliger til alle – noget, han faktisk havde succes med fra sin tid som overborgmester i Hamborg. Han taler om at garantere en ordentlig pension til alle. Om at hæve mindstelønnen til 12 euro. Man kan ikke beskylde Scholz for at piske en stemning op.

Hans mest dramatiske gestik er, da han efter sin tale vinker lidt til publikum. Ellers er det begge hænder på mikrofonen og sætninger, der bliver ved og ved i et monotont toneleje, der på en gang virker søvndyssende og tillidsvækkende, og som har givet ham øgenavnet Scholzomat. Hans mest følelsesladede udsagn er, da han omtaler den kristendemokratiske CDU-formand og kanslerkandidat Armin Laschets klimapolitik som ”vrøvl”.

”Jeg vil leve i et samfund, hvor respekt ubetinget spiller en større rolle,” siger han.

”For alle erhvervsgrupper, også for sygeplejersker og ældreplejen. Det så vi under coronakrisen, hvor vi anerkendt deres arbejde. Men dette bifald skal de også have efter coronakrisen, for det har disse arbejdsborgere fortjent,” siger han til korte klapsalver.

Den 70-årige Ursula Schlüter har altid stemt SPD og håber, at partiet vil gøre noget for de mennesker, som ikke er født rige og privilegerede. Selvom hun går op i miljøet og aldrig har kørt dieselbil, er De Grønne ”lidt for ekstreme”. CDU har hun ingen fidus til.

”Hvad jeg synes om Scholz? Puh. Tja. Jeg kan ikke se noget alternativ. Han virker kompetent,” siger hun.

Den tempererede stemning står i total kontrast til SPD’s valgkamp for fire år siden. Dengang hujede man af kandidaten, EU-politikeren Martin Schulz, som storsmilende skød begge tommelfingre i vejret, som om partiet allerede havde vundet. Også dengang opnåede SPD pludselig succes. Men det hele faldt til jorden med et brag, og partiet fik sit værste valg siden 1949.

Lukrerer ikke kun på andres fejl

Dengang var SPD plaget af intern strid, påpeger Peter Schmidt, 78-årig pensioneret sælger fra Soltau, som har været medlem af partiet i 40 år.

”Scholz kan magte opgaven. Han formår at få folk med, han har en linje, og han ved, hvor han vil hen,” siger Schmidt og roser kandidaten for at ville hæve mindstelønnen.

”Vi skal sørge for, at folk tjener en anstændig løn,” siger han og henviser til, at antallet af tyskere, som lever omkring eller under fattigdomsgrænsen, er steget under Merkels regering.

Han køber ikke påstanden, at SPD blot lukrerer på de andre kanslerkandidaters fejl. De Grønnes 40-årige partiformand Annalena Baerbock styrtdykkede i popularitet efter fodfejl og beskyldninger om plagiat. CDU’s Armin Laschet blev især upopulær, da han blev fotograferet leende under en mindehøjtidelighed for ofrene for de voldsomme oversvømmelser i juli.

”Deres fejl har sikkert bragt Scholz endnu længere. Men Scholz fører en stærk valgkamp. Jeg er glad for, at SPD endelig laver klima- og miljøpolitik. Vi ødelægger så meget natur, og den globale opvarmning kan ikke bare fortsætte. Tidligere var det ikke et tema, partiet gik op i, men jeg tror, det sker nu af overbevisning,” siger han.

Samme dag står den populære, afgående kansler Merkel på scenen i sin mangeårie valgkreds i Stralsund og kæmper for, at CDU-formand Laschet skal blive hendes efterfølger. CDU har vundet lidt af den tabte støtte tilbage på det seneste. Men deres fælles optræden falder ifølge tyske medier til jorden, da de positive tilråb fra publikum i den silende regn bliver overdøvet af råb fra coronaskeptikere og andre modstandere på de bagerste rækker, som vil af med ”diktaturet”.

Tilbage i Soltau kan Rebekka Krull ikke rigtigt forstå, at Merkel forsvinder fra tysk politik. Hun var fire år, da Merkel blev kansler. Hun husker ikke andre. Men den unge kvinde længes også efter politisk fornyelse.

”Jeg forventer af en kommende regering, at den vil gøre politik mere attraktivt. Jeg vil have en kansler, som giver mig en følelse af, at jeg skal involvere mig. Det har jeg ofte savnet i tysk politik,” siger hun.