Prøv avisen
Globalt

Antisemitismen lever stadig i bedste velgående

En davidsstjerne bærer navnet på det 84-årige skudoffer Bernice Simon som en del af et provisorisk mindesmærke, der er opført uden for Tree of Life-synagogen til minde om de 11 mennesker, som blev dræbt, mens de praktiserede deres religion den 31. oktober i år i Pittsburgh i USA. – Foto: Gene J. Puskar/AP/ Ritzau Scanpix

Debra Cagan, Pensioneret diplomat i det amerikanske udenrigsministerium og Andras Simonyi, Tidligere ungarsk ambassadør i USA og Nato

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Mens vi er nødt til at gøre det klart, at antisemitismen har nået nye højder med det seneste masseskyderi i en synagoge i Pittsburgh, er det også vigtigt at se på, hvordan accepten af antisemitiske holdninger på tværs af ideologier er skyld i den atmosfære, der førte til denne tragedie, skriver tidligere diplomat og tidligere ambassadør

HOLOCAUSTS ISKOLDE SPØGELSE er netop gået igennem USA. Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle dem, som har genetisk indlejrede minder om udryddelsen af jøderne, der begyndte med Krystalnatten for 80 år siden.

Og mens vi er nødt til at gøre det klart, at antisemitismen har nået nye højder med det seneste masseskyderi i en synagoge i Pittsburgh, er det også vigtigt at se på, hvordan accepten af antisemitiske holdninger på tværs af ideologier er skyld i den atmosfære, der førte til denne tragedie.

Hele verden virker pludselig overrasket over, at jøder på denne måde kunne blive myrdet på egen jord. Vi har hørt de samme gamle fortærskede forklaringer på, hvad der førte til dette – at det var en rablende, højreorienteret konspirationsteoretikers handlinger; en mand, hvis verdenssyn var blevet skævvredet af hadefulde politikere samt sociale medier, der er gennemsyret af flere hundrede år gamle løgne om jøderne.

Men den virkelige årsag kunne lige så vel være, at angreb på jøder altid er blevet målt efter en anden målestok, end det er tilfældet for angreb på andre minoriteter.

Globalt set er der sket en brat stigning i antisemitisme samt målrettede ekstremistiske angreb på jøder – og verden over er dette blevet benægtet. Selvretfærdige meningsdannere, debattører og politikere hytter sig i overbevisningen om, at antisemitisme ikke er ”deres” problem.

DENNE DOBBELTMORAL FOR, hvordan jøder behandles, er udbredt. Millionærer og milliardærer fra alle trosretninger støtter både liberale og konservative politikere, men det er jøderne, man fremhæver som lobbyister.

George Soros omtales som ”den liberale jøde”, mens der henvises til Sheldon Adelson som ”den højreorienterede jøde”.

Når politikere gentager løgne om jøder og benægter holocaust, får jøderne at vide, at de skal ”stoppe med at spille jødekortet”. For jøderne har det længe været hverdagskost, at den ”bløde” antisemitisme er blevet negligeret.

I mange europæiske lande har regeringerne svært ved at betegne voldshandlinger mod jøder som antisemitiske hadforbrydelser. Partiet Labour i Storbritannien oplever ofte vanskeligheder, når de forsøger at benægte, at de har antisemitiske medlemmer i deres rækker. Samtidig forekommer der forsøg på at omskrive historien og fralægge sig ansvaret for holocaust over hele Europa. Dette sker blandt andet gennem lovgivning, der søger at gøre revisionisme frem for historisk akkuratesse til det gældende narrativ.

Men antisemitisme er ikke blot et fænomen på højrefløjen. Det er i stigende grad blevet et vartegn for venstrefløjen, der bruger deres påståede had mod Israel som et tyndt slør for deres antisemitiske holdninger.

DET ER IKKE FØRSTE GANG, at dette sker, men der er en forskel nu. Denne gang kommer jøderne ikke til at sidde med hænderne i skødet og se til, mens andre bestemmer, hvem de er, hvad de tror på, og hvordan de skal bede samt leve deres liv.

Jøderne vil ikke afstå deres ret til at eksistere som et folk, og ej heller vil de gemme sig for trusler og had.

Og måske er netop dette grunden til, at antisemitismen har fundet sig til rette hos både højre og venstre.

Når en lille procentdel af verdens befolkning kan stå imod, kæmpe tilbage og ikke kun overleve, men trives, er det nedslående for dem, der kun har deres had og fiaskoer at falde tilbage på.