Prøv avisen
Kanten

Henrik Sass Larsen: Automat kan ikke erstatte hjælpsomhed

Jeg ved ikke, hvor mange penge kommunen angiveligt har sparet, men jeg er sikker på, at der har været et dygtigt konsulentfirma, som med de lækreste lagkagediagrammer har overbevist en række mellemledere om, at det er den nye ufravigelige logik, at automater skal først, og mennesker ud, skriver Henrik Sass Larsen.

Henrik Sass Larsen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Alt sammen var super fint, indtil for et par måneder siden, hvor svømmehallens skranke blev nedlagt og lukket og erstattet af en automat, skriver Henrik Sass Larsen (S)

Jeg går i et fitnesscenter, som har tilknytning til en svømmehal. Jeg elsker at dyrke motion, hvad enten der løbes, svømmes, løftes vægte, eller hvad der nu står på menuen. Den offentlige svømmehal har aftale med det private fitnesscenter, og vi bruger således omklædningsfaciliteter, sauna og så videre. Alt sammen super fint, indtil for et par måneder siden, hvor svømmehallens skranke blev nedlagt og lukket og erstattet af en automat.

Indtil da kunne man møde flinke mænd, mutte mænd, neglefilende unge, glade etniske, og hvem der nu var til et hej og måske et velkommen, når man afleverede sin kupon fra fitness. Det generelle indtryk var et åbent og hjælpsomt personale, der tog sig af expats eller turister, der ikke kunne greje billetsystemet, dørskabskodning, svømmebaner, og hvor der i skranken var mulighed for at købe håndklæde, svømmebriller, badetøj, energibar og ørepropper.

Nu er der så en automat. Kun til billetter. Og stakkels ikke-rutinerede brugere kæmper en langvarig kamp foran automaten for at få billet og grupperabat og pensio-nistrabat og tidsforbrug til at ende rigtigt – og mange gange forgæves.

Og det skal understreges, at der ikke findes en kaffeautomat. Nixen bixen. Jeg ved ikke, hvor mange penge kommunen angiveligt har sparet, men jeg er sikker på, at der har været et dygtigt konsulentfirma, som med de lækreste lagkagediagrammer har overbevist en række mellemledere om, at det er den nye ufravigelige logik, at automater skal først og mennesker ud, og jeg tænker, at de også har indsolgt et lækkert serviceprogram, der skal implementeres i kommunens hjemmesideplatform, således at der faktisk vil være bedre service fremover for den enkelte borger.

Jeg vil godt vædde en flækket hvede på, at der inden for få år kan konstateres en nedgang i antal besøgende, og at konsulentfirmaets estimater desværre ikke lige holder stik. Og med svømmehalsautomaten således med politireform, domstolsreform og kommunalreform – vi er blevet tørret og snydt. Et nærmere eftertjek år efter gennemførelse viser, at de tilsyneladende økonomiske gevinster er udeblevet. I stedet står velfærdsinstitutioner tomme rundtom i Danmark og følelsen af forladthed er manifest.

I fuldt alvor er et flertal i Folketinget i gang med en ny omgang regneark og centralisering på sundhedsområdet. Det bliver forhåbentlig stoppet. Service og mennesker hænger sammen, og automater har altså deres begrænsninger.

Jeg har glemt, hvad han hedder, ham der stod der allermest i skranken, og som smilte allermest. Sidst jeg talte med ham, havde han ikke fundet et nyt job. Det håber jeg, han finder, og gerne et sted, hvor han dagligt møder mennesker og kan dele ud af sit gode humør, og hvor nogen har sikret, at det forbliver en automatfri zone.