AVOCADOEN ER en herhjemme forholdsvis ny, men efterhånden uhyrligt populær spise. Vi bruger den som pålæg, i salater, til guacamole og til sushi for ikke at nævne hudcreme, olier, shampoo og så videre.
Landets caféer med de forudsigelige menuer af salater, sandwich og burgere har avocadoen som gennemgående ingrediens. Selv køber jeg sjældent avocadoer. De er for hårde, når jeg køber dem, og så glemmer jeg at få dem brugt. Når jeg køber dem formodnet, ender jeg altid med at skulle smide halvdelen ud, fordi de er rådne indeni.
Men der er danskere, der spiser avocado til morgenmad, frokost og aftensmad. Avocadofrugten er vitaminrig og rig på umættede fedtsyrer. Den anbefales i en uendelig række sundheds- og slankekure. Med sin fede konsistens anses avocadoen ofte som et sundt og grønt – og derfor klimavenligt – alternativ til kød.
Det globale avocadoforbrug har været støt voksende i løbet af de seneste årtier, ikke mindst i USA.
Men hvad har avocadoen at gøre med de globale værdidebatter? En hel del. For det første debatteres det, om avocadoen burde anses som en ”klimasynder”.
Vandforbruget til dyrkning af avocado er i visse tilfælde så højt – op til 320 liter vand pr. avocadofrugt – at produktionen dræner hele områder for vand. Men mange miljøeksperter herhjemme og internationalt påpeger, at dyrkningen af avocadotræer samlet set ikke er mere miljøbelastende end så mange andre former for landbrug.
Men måske er avocadofrugten rådden indeni på mere end én måde. Italienske la Repubblica bragte i weekenden en stor reportage med overskriften ”Ikke kun stoffer: Narkokartellerne satser på avocadoen”.
”Avocadoens bitre smag” lød overskriften på en artikel i spanske La Vanguardia sidste år.
”Avocadofrugtens forbandelse”, titulerede El País: ”Avocadofrugtens kommercielle boom har ført vold, skovrydning og usikre arbejdsforhold med sig.” Størstedelen af verdens avocadoer dyrkes nemlig i Mellemamerika i de selvsamme områder, hvor magtfulde karteller huserer.
Mexico står for næsten halvdelen af den globale produktion af avocado. Størst er koncentrationen i delstaten Michoacán, der med blot fire millioner indbyggere ifølge Business Insider står for 80 procent af Mexicos produktion. Og det er netop her, narkokartellerne har øjnet en ny milliardforretning.
The Guardian bragte for nylig en artikel med overskriften ”Er mexicanske avocadoer verdens nye konfliktvare?”. Svaret er ja. ”Vold og korruption gennemsyrer avocadoens forsyningskæde, fra kultivering til transport.”
Avocadoen, det ”grønne guld”, er blevet til konfliktvare på lige fod med olie og diamanter.
Kartellerne får deres penge via velkendte mafiametoder: De truer producenterne til at betale dem en del af overskuddet og tilbyder til gengæld at ”beskytte” deres handel. Men truslen udgøres oftest af de selvsamme karteller. Hvis bønderne ikke betaler deres ”beskyttelsespenge”, brænder kartellernes lejesoldater markerne og truer bønderne, de handlende og deres familiemedlemmer med vold. Og slår dem ihjel, hvis de ikke makker ret.
Det vakte international opsigt, da man sidste år i Michoacan fandt ni skamferede lig dinglende med et reb om halsen under en motorvejsbro. Det handlede ikke om kokain – det handlede om de rivaliserende kartellers drabelige kamp om at suge profitter ud af avocadohandlen.
Men kartellernes greb om avocadoøkonomien er blevet til hverdag.
De lokale producenter har i nogle tilfælde prøvet at svare igen ved at organisere sig og leje sikkerhedsvagter for at beskytte sig mod kartellernes trusler. Men det fører blot til en eskalering af volden.
I mange områder er volden yderligere eskaleret, fordi rivaliserende karteller kæmper om kontrollen med avocadoøkonomien.
Los Angeles Times skriver, at ”flere end 12 kriminelle grupper kæmper om magten bare omkring byen Uruapan, hvor de truer jordejerne, markarbejderne og transportarbejderne, der fragter avocadoen til USA”.
Størstedelen af de mexicanske avocadoer havner i USA, men en portion af dem sælges også til Europa. Men burde man så som bevidst forbruger holde op med at købe avocadoer? Det er der flere, der mener. The Guardian kunne sidste år berette, at adskillige chefkokke og restaurantejere har fjernet avocadoen fra menukortet.
Den irske stjernemok JP McMahon har sammenlignet avocadoer med ”bloddiamanter” og nægter at bruge dem. Den berømte London-kok Joseph Ryan har budt velkommen til en kulinarisk ”post-avocado-æra”.
Spørgsmålet er så, om en boykot ikke bare ender med at straffe de mexicanske bønder, der kæmper for retten til en ærlig levevej.
I øvrigt kommer de fleste avocadoer på det danske marked fra Chile og Peru.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.