Prøv avisen
Etisk set

Både skabelsestanken og evolutionsteorien kan inspirere etikken

At ligestille evolutionsteorien og skabelsesberetningen i Første Mosebog og hævde, at de er konkurrerende forklaringer på, hvordan livet har udviklet sig, og det derfor er en trossag, hvilken man vil vælge, er at misforstå naturvidenskabens og teologiens væsen, mener Mickey Gjerris. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Mickey Gjerris

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

I stedet for at se de to tanker som konkurrenter giver det langt mere mening at forstå dem som forskellige tilgange til at forstå universet og tilværelsen, der kan trives fint side om side. Den ene fortæller os om ”hvordan”, den anden om ”hvorfor”, men begge fortæller en mageløs historie

SOGNEPRÆST Mads Jakob Jakobsen har skrevet en lille artikel i Sct. Marie Sogns Kirkeblad om forholdet mellem evolutionslæren, etik og kristendom. Hovedsynspunkterne i artiklen synes at være, at evolutionslæren ligesom skabelsestanken er en trossag, da der mangler bevis for den, og at det at vælge at tro på evolutionslæren fører til en egoistisk etik, hvor abort, aktiv dødshjælp, social ulighed og løssluppen seksualitet er dagens orden.

Evolutionsteorien er imidlertid ikke en trossag. Den er en videnskabelig teori. Et rationelt forsøg på at forklare nogle årsagssammenhænge i den biologiske verden, som man så efterfølgende kan forsøge at falsificere ved at påvise fænomener, som teorien ikke kan forklare. Det har mange prøvet, siden Darwin i 1859 præsenterede sin idé om, hvordan den mangfoldighed af arter, som vi kender, har udviklet sig fra de første organismer i urhavet.

Lidt forsimplet sker den biologiske udvikling ifølge teorien gennem to mekanismer, som kan eftervises: at der spontant opstår ændringer i levende væseners arvemasse, og at de organismer, hvis arvemasse er bedst tilpasset til det omgivende miljø, har størst chance for at få afkom og dermed give ændringerne videre.

Siden Darwin er forståelsen af arvemassen vokset dramatisk både i dybde og omfang, hvilket har givet yderligere grund til at have tillid til evolutionsteorien, ligesom en lang række eksperimenter og undersøgelser af fossiler synes at underbygge den. Accepterer man den naturvidenskabelige metode som en gyldig måde at prøve at forstå verden på, så er evolutionsteorien en af vores bedste videnskabelige teorier overhovedet, blandt andet på grund af dens store forklaringskraft og det faktum, at det ikke er lykkedes at påpege fænomener, som den ikke har kunnet forklare.