Prøv avisen
Etisk set

Bæredygtige virksomheder gør en større forskel end studieværter og håndboldspillere

I Danmark er Thise Mejeri blevet bygget op til at være Danmarks førende økologiske mejeri. Men hvorfor er det sådan, at menneskene bag en succes som Thise er så godt som ukendte?, spørger Lars Kolind. Her ses malkekøer på en mark i Struer. Køernes mælk anvendes til Vesterhavsost fra Thise Mejeri. – Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

Af Lars Kolind, iværksætter og adjungeret professor. klummeskribent hos kristeligt dagblad.

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg undrer mig over, hvorfor gode virksomheder sjældent bliver anerkendt for den værdi, de skaber. Og jeg forstår ikke, at studieværter og håndboldspillere fremhæves som helte, mens de mennesker, der virkelig gør en forskel i samfundet, er så godt som ukendte, skriver Lars Kolind

I SIDSTE UGE besøgte jeg Thailands første økologiske mejeri – Dairy Home. Grundlæggeren og direktøren Priutti Kerdchoochuen tog imod. Han startede virksomheden sammen med sin kone for 21 år siden med at sælge foder til husdyr. Inden længe åbnede de et økologisk mejeri, som dengang var noget ukendt i Thailand. Fra starten i en garage er det nu blevet til et topmoderne mejeri, der modtager mælk fra 28 gårde og driver to restauranter og en butik – i alt 160 medarbejdere i et lille samfund, som ligger en times kørsel fra Bangkok.

Første indtryk, når man nærmer sig Dairy Home, er et stort vandbassin til opsamling af regnvand. Regnvandet renses, sendes gennem solfangerne på taget og bliver dermed til 90 grader varmt vand, som bruges til rengøring i produktionen.

Det snavsede vand renses igen og bruges så til vanding på markerne, hvor køerne går. Spildevandet fra restauranterne renses også og bruges til vanding.Man undrer sig over, at her ingen fluer er på trods af køerne. Det er, fordi hønsene går rundt på marken og spiser det, som fluerne ellers skulle leve af. Hønsene lever ellers af madaffald fra restauranterne, og æggene leveres til restauranterne.

Restauranterne har iøvrigt et program, hvor de køber grøntsager, som mejeriets medarbejdere dyrker økologisk hjemme hos sig selv. Det giver en god ekstraindtægt til medarbejdernes familier, og transporten er bæredygtig, fordi medarbejderne blot kan tage grøntsagerne med på arbejde.

Men mejeriets arbejde slutter ikke her. For mejeriets folk går ud og lærer de landmænd, der leverer mælken, hvordan de kan producere mælk i bedre kvalitet og med lavere omkostninger. Det er ikke filantropi, det er god forretning. Mejeriet betaler en højere pris til landmanden for økologisk mælk af bedste kvalitet. Dermed bliver der råd til at udvide og forbedre bedriften, og mejeriet får en stabil og pålidelig leverandør. Mejeriet tager imod 8000 gæster hvert år. De lærer om bæredygtighed og økologi, og her er ingen forretningshemmeligheder: Alt, hvad man ser, er til fri afbenyttelse. Når gæsterne spiser i restauranten, lærer de om sund mad. Råvarerne til at tage med hjem kan købes i butikken. Prøv lige at tænk over, hvor stor betydning for samfundet en sådan virksomhed har:

28 familier har en god og stabil levevej, børnene kan få en uddannelse, der er lægehjælp, når det er nødvendigt, og familien har råd til at have folk ansat til at hjælpe sig.

160 medarbejdere og deres familier har et meningsfuldt og stabilt arbejde, som de kan leve af. Det, de lærer om bæredygtighed, kan de bruge i fremtidige jobs.

Hvert år oplever 8000 gæster på første hånd, at man kan drive økologisk og bæredygtig virksomhed med succes. Og glem så ikke de tusindvis af mennesker, der nu kan spise og drikke økologiske og sunde mælkeprodukter hver dag til en rimelig pris.

Jeg har en bagtanke med at fortælle om dette eksempel på bæredygtig virksomhed. Jeg vil gerne vise, at netop virksomheder som Dairy Home, der går foran, er helt afgørende – både i Thailand og i det danske samfund. Det er bare mere tydeligt i et land som Thailand. Men tænk for eksempel på, hvordan Poul Pedersen sammen med Mogens Poulsen byggede Thise op til Danmarks førende økologiske mejeri. Eller it-nørden Daniel Johannsen fra Assens hvis virksomhed Cybot nu får 3000 nye kunder fra hele verden hver uge.

Jeg undrer mig over, hvorfor gode virksomheder sjældent bliver anerkendt for den værdi, de skaber. Og jeg forstår ikke, at studieværter og håndboldspillere fremhæves som helte, mens de mennesker, der virkelig gør en forskel i samfundet, er så godt som ukendte.

Er det ikke et etisk problem?

Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.