Unge mennesker, sommer, sol, fest, alkohol, smadrede flasker og rigtig meget efterladt affald. Både i går og i dag bød morgenens badetur i fjorden på negative kommentarer, fordi foregående aftens ungdomsfest havde efterladt rigtig mange tomme flasker og dåser og en masse skrald ved vores omklædningssted på stranden. Allermest de mange glasskår i græsset forargede folk omkring mig. ”Lola, du må gøre noget. Du er medlem af Facebook-gruppen ’Vores sted’, og din stemme bliver hørt. Du må tage billeder og lave et opslag.”
Selvfølgelig bliver jeg også ærgerlig over det morgensyn, der møder os, og mine tanker falder også på et glasskår i et uforskyldt barns fod om kort tid, når sommeren rigtig kommer til os. Alligevel trak jeg mig fra idéen om et opslag på Facebook i vores lokale gruppe, fordi idéen efterlod mig med mange dilemmaer. Og de blev alle sagt højt, hvilket gav anledning til yderligere diskussion. Tænker jeg ret eller vrang, hvad tænker du?
Ud af min forsvarsmund kom, at sure opstød aldrig rigtig har haft en positiv effekt på dem, som de er tiltænkt, tværtimod. Ydermere forsvarede jeg, at der ikke er flere glasskår i dag, end der var, da jeg var ung, eller da mine egne nu voksne børn var unge. Vi har for øvrigt begge generationer haft vores ungdom i samme område, hvor jeg nu møder glasskår på min morgenbadetur.
Måske var det ikke glasskår og skrald, men så var det skrællede knallerter, voldsommere nytårsløjer, ”Slå først, Frede” eller andet af den kaliber. Det skal dog lige med, at der er kommet mere grov vold unge imellem med blandt andet knivstikkeri, men det er få voldsomme unge og grove historier, som trækker store overskrifter, når det sker.
Bag de voldsomme historier om de få gemmer sig en masse skønne unge mennesker, som på nogle områder har ekstra at se til i dag på grund af pres, men på andre områder er utroligt samfundsbevidste, bare ikke lige når det kommer til oprydning efter sig selv. Jeg har boet samme sted tæt ved vandet i mange år, og alle årene har en lun aften på terrassen fremkaldt glade, højtråbende, feststemte unge mennesker, så snart kombinationen sommer, sol, fest og alkohol har mødt hinanden.
De unge skal jo ikke smadre flasker og efterlade rod, selvfølgelig skal de ikke det, det har de aldrig skullet. Men i min optik sker dette for en overgearet ungdom, der skal vise sig over for hinanden, og med alkohol i blodet, og min tanke er, at det aldrig har været hverken værre eller bedre – hvis vi igen lige ser bort fra grov vold med knivstikkeri – det er feststemte, kåde unge mennesker, som lige nu endda har været coronaisolerede.
”De unge bør da i det mindste rydde op efter sig,” lød det omkring mig ved morgenbadning. Igen var jeg alene om at sige højt, at det ikke lige er de tanker, man har som ungt menneske med lidt for meget Bacardi Breezer i blodet.
”Det er da så helt uacceptabelt, at de ikke kommer dagen efter og rydder op efter sig. De ved jo, at de har svinet,” fortsatte kommentarerne. ”Eller forældrene må sige det til deres unge mennesker, at de skal få bragt gårsdagens svineri til orden.” Til det første kan jeg sige, at de unge mennesker, der påtager sig dette ufrivilligt dagen derpå, den kategori unge mennesker kender jeg ikke. Til det andet tror jeg, at det vil ramme helt skævt. For de forældre, der kan få deres unge til at stille op næste dag, har de unge, som slet ikke svinede. Sådan hænger det sammen. Så denne løsning ville ikke være retfærdig eller måske endda få den positive og bevidste gruppe unge til at blive ligeglade, for ”vi bliver jo alligevel alle dømt, så hvorfor have god opførsel?”.
Jeg tror på, at den årlige samle skrald-dag sammen med skolen og egen familie lokalt for Danmarks Naturfredningsforening giver et særligt forhold til uhensigtsmæssigt smidt affald i naturen. Desuden lyder mit simple forslag, at hvert lokalområde tildeler 6. klasserne med forældre at stå for oprydning hver weekend på de områder, hvor unge mennesker holder til. Vi kender jo alle områderne, hos os er det stranden, rampen, hallen og udeområdet ved sfo’en. En turnus mellem 24 elever skrevet på en klasseseddel med to familier omkring hver weekend. Med ret til at bytte, hvis weekenden ikke er brugbar for den enkelte til formålet.
Ved dette forslag fyldes min indre nethinde med billedfremkaldelse af 6. klasser og forældre to weekender om året, en sommer- og en vinterweekend, der tjekker forholdene der, hvor de unge mennesker mødes i lokalområdet.
Jeg tror på, at det får en ungersvend eller to til at tænke over en smadret flaske, når de rammer 8. klasse og opefter. Men uanset, så vil forslaget resultere i en oprydning, og det kan kun være til gavn for små badefødder i nær fremtid. Målet er ikke at skælde og dømme. Målet er at få skraldet væk på retfærdig og dannende vis, og det tror jeg, at mit forslag kan være bedre egnet til end sure opstød på Facebook. Hvad synes du?
Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, højskolelærer, ph.d. Christian Hjortkjær, famlierådgiver og forfatter Lola Jensen, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet Katrine Frøkjær Baunvig og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.