Prøv avisen
Refleksion

Betragtningen af den nøgne krop hører til livets små indvielsesritualer

illustration: søren mosdal

Kasper Støvring

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Betragtningen, for ikke at sige beluringen, af den nøgne krop hører til livets små indvielsesritualer. Her er man ved at ankomme til den voksnes verden. Men en råhed i de sociale medier er ved at ødelægge noget af det fineste i livet: den vågnende eros, skriver Kasper Støvring

DA JEG ENGANG var lærer i en 7. klasse, bestod en af opgaverne i at forhindre, at eleverne så porno på deres skærme i frikvartererne. For sådan får de unge serveret kødets lyst. Hard core. In your face! Ikke meget overlades til fantasien.

Endnu værre er den type chikane, hvor billeder af nøgne piger cirkulerer på de sociale medier uden deres vilje og vidende. Så kan alle glo med på deres lumre værelser og på lang afstand skrive vulgære beskeder og måske afpresse offeret.

Betragtningen, for ikke at sige beluringen, af den nøgne krop hører ellers til livets små indvielsesritualer. Her er man ved at ankomme til den voksnes verden. Men en råhed i de sociale medier er ved at ødelægge noget af det fineste i livet: den vågnende eros.

MED DE MANGE NYE MEDIER er der sket en voldsom profanering. Det ophøjede trækkes ned i sølet. Det har ikke blot omkostninger for offeret – for den, der belures – men i virkeligheden også for gerningsmanden. For den, der sidder bag skærmen.

At der på det erotiske område er gået meget tabt i de senere år, kan jeg måske bedst illustrere med en lille anekdote fra mig eget liv. Så må læseren bære over med mig.

DA JEG SELV GIK i 7. klasse, i 1980’erne, var vi nogle drenge fra klassen, der havde lært at klatre op på taget af byens idrætshal.

En aften havde vi sat os for at lure ned gennem ruden til damernes omklædningsrum. I det ene hjørne af ruden var der en lille revne i det indvendige tildækningspapir, så man lige akkurat kunne se ned i rummet.

Ivrigt hviskende kæmpede vi om at få plads ved ruden, så vi kunne se igennem sprækken.

Da det blev min tur, og jeg bøjede mig ned for at se ind, kunne jeg lige netop ane nogle stillestående skikkelser inde i badet. De havde ikke sparet på det varme vand – det var jo kommunalt – for rummet lignede et dampbad med en pulveragtig dis inde i den bagerste del af baderummet.

Pludselig var det så, at dampen ligesom formede nogle tydelige skikkelser, der blev fuldt synlige i et gyldent lys. Ud af badet trådte de skønneste, nøgne kvinder!

JEG HUSKER DET, som om der blev stille omkring mig. Jeg hørte kun mit eget åndedræt, der blev tungere, og jeg mærkede en hidtil ukendt følelse røre på sig og stige langsomt i mig med en mærkelig varme. Jeg fik en underlig fornemmelse af mathed i benene som af feber over det syn, der mødte mig.

Med hvert eneste af disse væsener af det andet køn var det som at se et solbarn fuld af sødme fra et højere hin sides, jeg knap anede eksisterede.

Dampen bølgede ud som en kogende røg under det hvælvede loft i denne solskinsgule hule.

Og ude i måneskinnets kolde aften kæmpede vi om at få lov at smelte sammen med dette festlige syn af de nøgne kvinder, inden de forsvandt ind i det område, der ikke var synligt fra vores udkigspost.

Vores unge hjerter havde åbnet sig vidt for dette syn. Men det var flygtigt som drømme, og vi tilbragte urolige timer, hidset af afmægtig længsel, med at genfortælle hændelsen for hinanden for ligesom at fastholde den.

Hvad var der foregået? Vi vidste det jo ikke helt dengang. Det var ikke den seksuelle drift, der på den måde havde grebet os. Vi var nok alligevel for unge. Nej, det var mødet med den vågnende eros. Det var tilsynekomsten af en helt anderledes verden. En verden af skønhed, sødme og en hidtil ukendt sanselighed.

Det var rigt, stærkt og uforglemmeligt, fordi denne verden netop hverken var profaneret eller eksponeret. Hvis der findes den slags, også dengang, var det en indvielse i et mysterium, eller snarere en forberedelse til det. For vi var dem, der – endnu da – blot stod lurende udenfor. Voksne var vi jo ikke blevet.

SIDEN GIK OGSÅ VI OVER TIL at se pornofilm. Vi lejede dem på tanken. Men det fik en ende, den dag mor og far kom tidligt hjem fra ferie og opdagede den plumpe drengeflok foran fjernsynet.

Så alt er på en måde, som det altid har været – og er alligevel noget helt andet. Pornoen og nøgenheden er i dag overalt, og grænserne for det tilladte er rykket. Herunder chikanen. Men gåderne er blevet mindre, og det er følsomheden og længslen nok også.

Vi gik op på taget igen, men det blev aldrig helt det samme. En dag var den lille revne blevet lappet. De badende damer havde vel sporet, at de blev beluret af mere end ét uskyldigt øje i det høje.

Refleksion skrives på skift af ph.d. og forfatter Kasper Støvring, sognepræst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og tidligere biskop Kjeld Holm, sociolog Rasmus Willig og hospitalspræst Lotte Blicher Mørk.