Flygtninge- og migrantbørn forsvinder. Ikke i syriske lejre, men i Europa

Herhjemme fylder spørgsmålet om de danske børn i syriske flygtningelejre. I flere internationale medier er opmærksomheden i løbet af den forgange uge ligeledes blevet rettet mod børn og mindreårige, som vi i princippet burde være i stand til at beskytte

Lost in Europe blev dannet i 2016, efter at lederen for Europol havde udtalt, at der ifølge hans estimater var forsvundet 10.000 flygtninge- og migrantbørn siden deres ankomst til Europa året forinden, og at mange af dem sandsynligvis var havnet i hænderne på menneskehandlere. Arkivbillede. Foto: Darrin Zammit Lupi/Reuters/Ritzau Scanpix

I den hjemlige debat fylder spørgsmålet om de danske børn i syriske flygtningelejre forståeligt nok meget. Der er store politiske og etiske spørgsmål på bordet, og når børn er involveret, bliver det hele sat på spidsen. Det må ikke gå ud over børnene. Sådan tænker og føler vi instinktivt. Voksne mennesker kan og bør stå til regnskab for deres handlinger. Men børn er børn. De skal ikke betale prisen for deres forældres forbrydelser. De skal beskyttes.

I flere internationale medier er opmærksomheden i løbet af den forgange uge ligeledes blevet rettet mod børn og mindreårige, som vi i princippet burde være i stand til at beskytte.

I sidste uge udgav Lost in Europe nemlig en rapport, der estimerer, at 18.292 uledsagede migrantbørn forsvandt mellem 2018 og 2020. De forsvinder ikke i syriske flygtningelejre. De forsvinder i Europa. Det svarer til 17 børn om dagen.

Lost in Europe er et netværk af journalister, som blandt andet inkluderer britiske The Guardian, det hollandske nyhedsmedie VPRO og tyske RBB. Lost in Europe blev dannet i 2016, efter at lederen for Europol havde udtalt, at der ifølge hans estimater var forsvundet 10.000 flygtninge- og migrantbørn siden deres ankomst til Europa året forinden, og at mange af dem sandsynligvis var havnet i hænderne på menneskehandlere.

The Guardian skriver, at ”de fleste børn, der forsvandt i løbet af de seneste tre år, kom til Europa fra Marokko, men også Algeriet, Eritrea, Guinea og Afghanistan var blandt de mest hyppige afsenderlande. Ifølge statistikkerne var 90 procent drenge og hver sjette var yngre end 15 år”.

Det internationale nyhedsmedie med base i Beijing CGTN opsummerer, at ”situationen er særligt alvorlig i Italien, hvor 5775 børn og mindreårige forsvandt mellem 2018 og 2020. Belgien og Grækenland følger efter med henholdsvis 2642 og 2118. Men hundredvis af børn forsvinder hvert år også i lande som Slovenien, Spanien, Holland, Schweiz, Sverige, Tyskland og Østrig”.

Men tallet kan meget vel være højere endnu. Tyske RBB rapporterer således, at der er store huller i den måde, hvorpå de europæiske lande indsamler data og statistikker. Frankrig, Danmark og Rumænien indsamler slet ikke data på området, så de er ikke dækket af undersøgelsen.

At problemet også findes i disse tre lande, er der ingen tvivl om. Verena Keck fra børnerettighedsorganisationen ECPAT, der arbejder for at stoppe den seksuelle udnyttelse af børn, siger til RBB, at ”manglen på præcis data kan have fatale konsekvenser for børn og unge mennesker, som havner i situationer, hvor de kan blive udnyttet. Hvis ingen ved noget om disse unge mennesker, så er der ingen, der vil beskytte dem og tage sig af dem”.

Det italienske nyhedsmedie ANSA har i samme forbindelse interviewet Carla Garlatti, der leder den statslige myndighed for børn og unge:

”Når de bliver væk, har vi ingen idé om, hvad der sker med dem. I bedste fald når de slægtninge andre steder, i værste fald ender de i kriminalitets- og udnyttelsesnettet.”

Antonella Winter, som er childhood manager for Red Barnet, der har haft at gøre med uledsagede mindreårige immigranter i mere end 10 år, fortsætter:

”Selv under covid-19 er udnyttelsen af udenlandske mindreårige ikke faldet – især seksuel udnyttelse af piger, især nigerianere, men også fra Østeuropa, som ikke længere kan arbejde på gaden, men i stedet bliver solgt af deres udbyttere over internettet.”

Og der er masser af eksempler på de unge menneskers skæbner rundt omkring i Europa.

RBB giver i en artikel, der følger op på rapporten fra Lost in Europe, et eksempel på en 15-årig vietnamesisk pige, der forsvandt, kort efter hun blev anbragt på et statsligt drevet plejecenter i Tyskland, for senere at blive fundet hos fremmede mennesker i Berlin, hvor hun arbejdede i en neglesalon for småpenge og samtidig fungerede som udbringer af narkotika.

Federica Toscano, ansvarlig for migration ved Missing Children Europe, en nonprofitorganisation, der forbinder græsrodsorganisationer i hele Europa, siger til The Guardian, at de nye data er ”ekstremt vigtige for at forstå omfanget af problemet i Europa. Det høje antal forsvundne børn er et symptom på et børnesikringssystem, der ikke fungerer”.

Federica Toscano understreger, at uledsagede børn er blandt de migranter, der er mest sårbare over for vold, udnyttelse og menneskehandel.

”Kriminelle organisationer retter sig i stigende grad mod uledsagede migrantbørn, og mange af dem bliver ofre for ulovligt arbejde, seksuel udnyttelse, tvungent tiggeri og menneskehandel.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.