Pandemi får antisemitisme til at brede sig. Tendensen kan spores tilbage til Malcolm X

Under sommerens Black Lives Matter-demonstrationer efter drabet på George Floyd blev jødiske butikker plyndret, og synagoger oversprayet med propalæstinensiske slogans - helt i Malcolm X' ånd, påpeger redaktør på jødisk medie

Det er bekymrende, at det er ånden fra Malcolm X, der i dag giver demonstranterne styrke, skriver Jake Wallis Simons i The Spectator.
Det er bekymrende, at det er ånden fra Malcolm X, der i dag giver demonstranterne styrke, skriver Jake Wallis Simons i The Spectator.

I det engelske tidsskrift The Spectator påpeger Jake Wallis Simons, redaktør på The Jewish Chronicle, at antisemitismen er begyndt at spille en rolle i kampen for sortes rettigheder i USA.

Historisk har den to traditioner – den ene går tilbage til Martin Luther King, den anden til den jævnaldrende Malcolm X. Efterhånden er den første gået i glemmebogen, mens man nu lader sig inspirere af den anderledes militante Malcolm X.

King rakte ud til jøder i hele verden som venner og allierede i kampen for ligeberettigelse. Også de oplever jo ofte diskriminering og forfølgelse. I en tale for 55 år siden krævede han således retfærdighed for forfulgte jøder i Østblokken:

”Vi kan ikke sidde selvtilfredse i vejkanten, mens vore jødiske brødre i Sovjetunionen konfronteres med en mulig udryddelse af deres kulturelle og åndelige liv. De, der sidder beskyttede, mens andre lider, er forsagte skildpadder, og de køber deres fred med vanære.”

Ku Klux Klan fattede budskabet og begyndte at angribe synagoger, fortæller Simons.

Anderledes med Malcolm X. Han talte om ”zionist-dollarismen” og mente, at magtfulde, hvide undertrykkere ofte var jøder. Hans selvbiografi er fuld af stærkt antisemitiske udfald, og han beklagede båndet mellem Martin Luther King og jøderne.

Malcolm X var muslim og længe tillige talsmand for Nation of Islam, sorte muslimers organisation i USA. Da han i 1964 brød med den, lod den ham samme år likvidere.

Under sommerens Black Lives Matter-demonstrationer efter drabet på George Floyd blev jødiske butikker plyndret, og synagoger oversprayet med propalæstinensiske slogans. En statue i Los Angeles af svenske Raoul Wallenberg, som reddede jøder fra holocaust, blev oversmurt med antisemitiske slogans.

Malcolm X’s datter, Ilyasah Shabazz, fortalte da også under Black Lives Matter-optøjerne, at hendes fars eksempel drev denne revolution frem, og hun understregede, at inspirationen ikke var fra Martin Luther King.

Det er bekymrende, at det er ånden fra Malcolm X, der i dag giver demonstranterne styrke, skriver Jake Wallis Simons.

I magasinet Tablet skriver Hannah Elka Meyers om samme tema. Hun leder tænketanken Manhattan Institutes afdeling for offentlig sikkerhed.

Coronapandemien har givet anledning til allehånde antisemitiske gisninger om dens udspring og udbredelse, ikke anderledes end under tidligere epidemier op gennem historien, hvor man altid så jøder som skyldige.

Mange påstår, at staten Israel står bag virussen – den vil angiveligt udrydde palæstinenserne med corona. Eller Israel vil bare tjene på krisen, idet sammensværgelsesfolkene mener, landet har oplagret vældige mængder vaccine.

De sociale medier sætter naturligvis fart i den slags, bemærker Hannah Meyers, og bedre bliver det ikke af, at så mange sidder indespærret derhjemme med bunker af tid til at surfe online.

Talen om ”hvide privilegier” er efter George Floyds voldelige død kommet til at fylde voldsomt meget – på de sociale medier, på universiteterne, i statens politik og i virksomhedernes branding. Den får af og til antisemitiske toner, fordi mange amerikanere regner jøder for særligt privilegerede og magtfulde.

Fra midten af juni begyndte hashtagget JewishPrivilege at brede sig. Det stammer muligvis fra grupper på det yderste højre, men nu cirkulerer det i al fald i venstreorienterede cirkler på nettet, fortæller Meyers i Tablet.

Også hun beretter om antisemitiske slogans ved nogle Black Lives Matter-demonstrationer. Nation of Islam dukkede desuden op ved optøjerne og fiskede i rørte vande.

En udløber af disse protester var i juli måned de såkaldte Vredens dag-demonstrationer i 35 amerikanske byer. De var rettet mod staten Israel og blandede Black Lives Matter-slogans med antisemitiske kampråb.

Lederen af Nation of Islam, den 87 årige Louis Farrakhan, holdt en tale på den amerikanske uafhængighedsdag 2020, hvori han beskrev jøderne som ”Satan” og ”Guds fjende” og truede med deres udryddelse.

Farrakhan har anvendt den retorik gennem en menneskealder, men i år modtog den bifald fra fremtrædende rappere og sportsfolk.

Hannah Elka Meyers er urolig ved tanken om, hvad det nye år vil bringe.

”Hvor mange amerikanere, som aldrig før havde skænket Israel eller jøderne en tanke, brugte en del af 2020 på at råbe med på opfordringer til dets ødelæggelse? Hvor meget af alle beskederne på nettet krøb dybere ind i progressive politikeres taler og platforme? I 2020 kan udgangsforbud nok have forhindret nogle angreb, men voldelige teorier bredte sig.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.