Prøv avisen
Kanten

Filosof: Danmark er ikke længere et rigtigt demokrati

Når landsholdet knæler for Black Lives Matter, og når Syddansk Universitet underlægger deres forskning FN’s verdensmål, viser det, at man er underlagt bestemte politiske dagsordener. Det sker ikke i et demokrati, skriver Brian Degn Mårtensson. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Af Brian Degn Mårtensson, klummeskribent hos kristeligt dagblad

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

På sin vis er det dejligt nemt at bo i et totalitært regime. I et demokrati må man modsat døje med alskens moralske dilemmaer

I totalitære regimer af for eksempel kommunistisk, fascistisk eller nazistisk karakter er moral et statsligt anliggende i en grad, som vi ikke kender det i demokratier. Totalitarismen er nemlig defineret ved, at der intet er ud over staten, og den enkelte behøver derfor ikke forholde sig til, hvad der er rigtigt og forkert – for det er allerede bestemt på forhånd.

På sin vis er det dejligt nemt at bo i et totalitært regime. I et demokrati må man modsat døje med alskens moralske dilemmaer, og selv på punkter, hvor man ellers føler sig rimeligt afklaret, risikerer man konstant at blive kastet ud på tvivlens gyngende grund – hvis altså den offentlige debat er fri og kvalificeret nok. I et demokrati er alt i princippet til diskussion.

Som behjertet demokrat må man i disse år forholde sig moralsk til mange svære spørgsmål:

Hvordan skal vi vægte hensynet til os selv kontra fremtidige generationer, der jo også gerne skulle have en klode at leve på? Hvordan stiller vi os i forhold til den såkaldte globalisering, migrationsbølgerne og de kulturelle forandringer, vi oplever? Hvad med sexisme og ligestilling?

Graver man dybt nok i disse spørgsmål, vil man opdage, at der ingen nemme løsninger findes, og netop derfor har filosoffer diskuteret moral til alle tider. Man kan ikke bare påstå, at hvis alle for eksempel handler anstændigt og korrekt, så vil alt være løst – for hvad vil det sige at være anstændig og korrekt? I et demokrati findes sådanne størrelser jo i sagens natur ikke på forhånd, og derfor må man her fortsætte diskussionen til evig tid.

Af ovenstående grunde er det tankevækkende, hvor hurtigt vores universiteter, vores statsapparat og vores kulturelle fællesskaber på rekordtid har tilegnet sig en stadfæstet politisk skyldsmoral i form af for eksempel verdensmål, MeToo og Black Lives Matter. Alt sammen knytter sig til den samme postmarxistiske ideologi, hvor især hvide, vestlige, midaldrende mænd er skyld i al verdens ulykke, og de, der ikke kan forstå sagens rette sammenhæng, er evigt fortabte.

Det gælder altså her om at vise, at man bestemt har den rette moralske beskaffenhed, og derfor knæler landsholdet for Black Lives Matter, derfor underlægger Syddansk Universitet deres forskning FN’s verdensmål, og derfor svælger politikere og medier i politisk korrekthed. Der er nemlig ikke noget at diskutere mere, og tilbage står derfor kun tilpasningen. God moral er noget, der ikke længere er til diskussion.

Igen: Noget sådant kan selvfølgelig ikke lade sig gøre i et egentligt demokrati, for i et sådant kan staten, forskningen og den offentlige debat ikke være underlagt bestemte politiske dagsordener.

Det bliver derfor en spændende opgave for fremtidens historikere at afgøre præcist, hvornår Danmark ophørte med at fungere som et rigtigt demokrati. Hvad skete der? Hvorfor skete det? Hvornår tippede balancen over? At det rent kulturelt er sket, er svært at komme udenom.

Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. og filosof