Prøv avisen
Historisk set

Danmark inspirerer verdenskendt samfundstænker i ny bog om identitetspolitik

Francis Fukuyama gæstede i december 2018 Hasseris Gymnasium, hvor han talte på et arrangement for 600 gymnasielærere i samfundsfag og historie. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Uffe Østergaard

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Den amerikanske samfundstænker Francis Fukuyama efterlyser i sit opgør med identitetspolitikken en samfundsmodel, der minder om den danske, hvilket han også tidligere har gjort, skriver historiker Uffe Østergaard

Det er efterhånden indgået i dansk folklore, at den internationalt kendte, amerikanske samfundstænker Francis Fukuyama i 2011 kaldte et af kapitlerne i sin store skildring af de politiske systemers udvikling – ”The Origins of Political Order” – for ”Getting to Denmark”.

Han fortæller, at denne kapiteloverskrift oprindelig skulle have været titlen på hele værket, eller i hvert fald på første bind, men at forlæggeren spurgte ham, om han havde tænkt sig at sælge nogle bøger. Underforstået, at en bog med så eksotisk en titel kun ville sælge i ganske få eksemplarer til det amerikanske publikum uden for de meget specialiserede kredse, som ved, hvor Danmark ligger, endsige sympatiserer med landets for amerikanere at se enorme skattetryk.

Det var ganske vist, før Bernie Sanders i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat gjorde Danmark verdensberømt ved at henvise til landet som sit forbillede for et socialt retfærdigt samfund, der samtidig er konkurrencedygtigt og internationalt engageret.

Han tabte som bekendt til Hillary Clinton, der igen tabte til Donald Trump, som ikke ved, hvor Danmark ligger. Og som – hvis han havde hørt om landet – ville afskrive det på linje med Venezuela.

Så forestillingen om ”Danmark” som lykkeland fylder næppe meget i amerikansk politisk debat. Det ændrer imidlertid ikke ved, at Fukuyama i sin seneste bog om identitetspolitik, ”Identity: The Demand for Dignity and the Politics of Resentment” er dybt inspireret af danske forhold, uden at han dog nævner det eksplicit.

Man mærker under læsningen tydeligt effekten af, at Aarhus Universitet på initiativ af Michael Böss har arrangeret store ”match points”-konferencer i en halv snes år, hvor Fukuyama gentagne gange har været hovedtaler og i det hele taget opholdt sig meget i Danmark. Senest i december, hvor han talte på et vellykket årligt genkommende arrangement på Hasseris Gymnasium for 600 gymnasielærere i samfundsfag og historie. Selvom Fukuyama ikke forstår dansk, har han suget meget til sig under regelmæssige besøg. Nok til at skildre den danske samfundsorden som et vellykket svar på den globaliserede nutids udfordringer i modsætning til det polariserede og dysfunktionelle USA, som han skildrer i bind to.

I sin seneste bog om identitetspolitik i USA og den vestlige verden fra 2018 tager han udgangspunkt i, at identitetspolitikken, der begyndte på venstrefløjen med dyrkelsen af retten til forskel, nu er flyttet over til højre, hvor den med Donald Trumps sejr har slået rod.

I USA viser det sig i det Demokratiske partis koalition af hidtil marginaliserede grupper af sorte, kvinder, immigranter og LGBT-personer af ethvert tænkbart køn.

Fukuyama hører ubetvivleligt til i den demokratiske lejr og anerkender Mee-too-bevægelsen og ”Black lives matter” som værdifulde korrektiver.

Men hans vigtigste pointe er, at venstrefløjens krav om positiv særbehandling af minoriteter med rette har provokeret en reaktion blandt de hvide mandlige arbejdere, der er blevet ramt af globaliseringen og afindustrialiseringen.

Og her kommer hans skjulte inspiration fra Danmark. Det multikulturelle krav om anerkendelse af forskellige, internt homogene grupper kan ikke forenes med ønsket om national integration af forskellige indvandrergrupper gennem et fælles skolesystem, der er forudsætning for et fungerende demokrati. Fra ”melting pot” til ”salad bowl” – fra smeltedigel til salatskål – som det hed i 1960’erne, da multikulturalismen slog igennem i USA. Samtidig sejrede en fordømmelse af vestlig kultur som racistisk og imperialistisk.

Universiteternes grundkurser i vestlig civilisation blev anklaget for at bestå af gamle hvide mænd og måtte vige for Foucault og dekonstruktion med det resultat, at Vestens værdier tabte til fundamentalister af enhver art. I dag som identitetspolitikkens krænkelseskultur. Slaget udkæmpes især på de amerikanske universiteter.

Højrefløjens identitetspolitik er en vigtig forklaring på Donald Trumps valgsejr, selvom den først og fremmest skyldtes økonomisk tilbagegang og usikkerhed hos en arbejderklasse, der har mistet status.

Fukuyamas understregning af værdien af nationale værdier, ”sammenhængskraft”, som det nu hedder, må være hentet i den danske erfaring, selvom han ikke henviser eksplicit til den. Det er værd at have in mente, når vi læser hans nye bog.