Prøv avisen
Kiosken

De hjemløse fryser ihjel, derfor er der brug for hjertevarme

”Jeg fryser og jeg er bange,” titulerede The New York Times en artikel i sidste uge, der rapporterede fra de hjemløses kamp mod kulden. Der er god grund til at være bange. Det er livsfarligt at sove i minus 26 grader, som der blev målt i Chicago forleden. Der er brug for hjertevarme. Og billigere boliger, skriver Bjørn Thomassen. – Foto: Nolis Anderson/The New York Times/Ritzau Scanpix

Bjørn Thomassen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det er koldt derude. Men værre er det heller ikke herhjemme, med nattetemperaturer lige under frysepunktet. Til gengæld bider kulden andre steder i verden, blandt andet i Amerika. Ud over klimadebatten har de ekstreme kuldegrader på den anden side af Atlanten fået en etisk debat af globale dimensioner op til overfladen: Hvad skal vi stille op med det stigende antal af hjemløse mennesker, der lever og sover på vores gader?

”Jeg fryser, og jeg er bange,” titulerede The New York Times en artikel i sidste uge, der rapporterede fra de hjemløses kamp mod kulden i de amerikanske storbyer. I Chicago anslår byens støtteforening for hjemløse, at der alene her findes over 80.000 hjemløse mennesker. Der er god grund til at være bange. Det er livsfarligt at sove i minus 26 grader, som der blev målt i Chicago forleden.

Borgmesteren har indsat specielle busser og ekstra sengepladser til de hjemløse. CNN kunne i sidste uge berette, at den ekstreme situation fik en anonym borger til at betale for 70 hotelværelser til frysende hjemløse. Men der skal mere end politisk velvilje og en god samaritaner til at løse udfordringen.

Bloomberg refererede for nogle måneder siden til en undersøgelse, der dokumenterer, at antallet af hjemløse stiger mest markant netop i USA’s rigeste byer som et synligt tegn på den voksende ulighed. Kulden sætter bare det hele på spidsen.

Nyhedsmagasinet Time bragte i denne uge et interview med en ansat ved Chicagos forening for hjemløse: ”Om nogle dage vil vejret blive varmere. De vil lukke for de ekstra sengepladser, og panikstemningen vil fordufte. Men folk er hjemløse 365 dage om året, og Chicagos bystyre gør ikke nok for at adressere hjemløsheden.”

Men er det kun USA, der har den slags problemer? Desværre nej. Også i Europa stiger antallet af hjemløse. Europæiske medier kunne i 2018 referere til et studie foretaget af The European Federation of National Organizations Working with the Homeless (FEANTSA), der viste, at antallet af hjemløse er stigende i alle europæiske lande med Finland som den eneste undtagelse. I mange europæiske lande er antallet af hjemløse steget med 100 procent siden 2010. England er ét af dem.

Britiske medier kunne i november rapportere om en undersøgelse foretaget af ngo’en Shelter, der vurderer, at der netop nu findes 320.000 hjemløse i Storbritannien. Hvis de tal er rigtige, er der procentvis flere hjemløse i Storbritannien end i USA. I hovedstaden, London, er 1 ud af 50 personer hjemløse. Melanie Onn fra Labour gik i The Guardian kort før jul til skarpt angreb på den siddende regering, som hun mente havde det politiske ansvar for situationen: ”Dette er resultatet af otte års sparepolitik, som selv FN har konkluderet var udmålt til at gå ud over de fattige.”

Den kritik har regeringen ikke kunnet sidde overhørig. BBC News bragte i sidste uge en artikel med overskriften: ”Hvad gøres der ved hjemløsheden?”. Regeringen har afsat 100 millioner pund til at udrydde hjemløshed inden 2027, blandt andet ved at oprette flere offentlige sengepladser og uddanne flere ambulante socialarbejdere til at assistere de hjemløse. Men samtidig har kommunerne fået færre midler til arbejdet med socialt udsatte, lyder kritikken, så spørgsmålet er, hvor meget regeringens tiltag vil hjælpe.

Meget bedre står det ikke til i Sydeuropa. I Madrid har man iværksat en specialindsats over for de hjemløse hen over vinterperioden. Lokalvisen Madridiario beretter om kommunens forsøg på at tilbyde midlertidige sengepladser til de mest udsatte via en ”Kuldekampagne”, som varer fra den 25. november til den 31. marts. La Vanguardia beretter om lignende tiltag i Barcelona, hvor ”Operation kulde” skal hjælpe de hjemløse igennem vinterkulden.

Selv i min gamle hjemby, Rom, har der været usædvanligt koldt i januar. Den katolske ngo Caritas udgav i sidste uge en nødråbsartikel på sin hjemmeside: ”Kulde: Er 10 døde ikke nok?”. Artiklen handlede også om en anden slags kulde, nemlig den, der spreder sig blandt mennesker: ”Hvert år håber vi, at det ikke sker, men dramaet vender altid tilbage. Fra slutningen af november til januar er 10 hjemløse døde. De dør af kulde på vores gader, og det er, som om vi ikke længere er i stand til at gøre noget.”

”Vi læser nyhederne og bliver nærmest hypnotiseret af deres gentagen. Men det er netop denne opgivende oplevelse af noget, der bare gentager sig, der er med til at forårsage disse tragiske dødsfald: Byens ligegyldighed går hånd i hånd med institutionernes kroniske forsinkelse i at hjælpe de mest sårbare og ekskluderede personer.”

Der er brug for varme. Hjertevarme. Og billigere boliger.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.