Prøv avisen
Kiosken

De ikke-troende har også et religiøst behov

Et nyt fænomen er at indlægge religiøse elementer i et sekulært show. Met Gala i New York er årets største modebegivenhed i USA, og den havde her i maj katolsk tema. Popsangerinden Rihanna mødte således op i pavekostume. – Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Anders Raahauge

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Selvom de virkelige ateister ikke er troende, så vedkender de sig dog i forbløffende grad religiøse behov. Der dukker således stadig flere ateistiske kirker op i USA. De betjener dem, der nok har mistet troen, men alligevel føler behov for fællesskab, fællessang og drøftelser af moralske spørgsmål, skriver Anders Raahauge i "Kiosken"

DE KIRKEFJERNE kan være mere troende end kristne – især hvis de er amerikanere. Omvendt er vesteuropæerne efterhånden så sekulariserede, at sågar de selverklærede kristne kan være blottet for tro på Gud.

Det viser en undersøgelse, Pew Research Center har gennemført, som har været refereret grundigt her i avisen. Det amerikanske magasin The Atlantic dykker særligt ned i disse paradoksale kombinationer.

Kun 23 procent af de vesteuropæiske kristne sagde, at de med absolut sikkerhed troede på Gud. Af de amerikanere, der regner sig for ateister, agnostikere eller ”intet specielt”, kan derimod hele 27 procent svare ja til det spørgsmål.

Og selvom de virkelige ateister her iblandt ikke er troende, så vedkender de sig dog i forbløffende grad religiøse behov. Der dukker således stadig flere ateistiske kirker op i USA. De betjener dem, der nok har mistet troen, men alligevel føler behov for fællesskab, fællessang og drøftelser af moralske spørgsmål.

Fænomenet spreder sig over hele nationen fra The Seattle Atheist Church til The North Texas Church of Freethought. Og Oasis Network er en paraplyorganisation med ateistiske menigheder i ni byer. Den tilbyder hjælp til dem, der vil erstatte tro med aktivisme, så de kan oprette nye Oasis-kirker. ”Uden Gud, men med al resten,” som The Atlantic formulerer det.

Et andet nyt, amerikansk fænomen er at indlægge religiøse elementer i et sekulært show. Met Gala i New York er årets største modebegivenhed i USA, og den havde her i maj katolsk tema. Det vrimlede med glorier, pavekostumer, englevinger og krucifikser – på modeller eller berømtheder.

I april holdtes en såkaldt Beyoncé-messe i en kirke i San Francisco, og næsten 1000 mennesker strømmede til, de fleste farvede – som popsangerinden Beyoncé – og de fleste medlemmer af byens homo- og transseksuelle miljø. Og mange af dem ateister. De gennemførte i kirken en række liturgier og sang Beyoncé-sange.

Hvad de sekulariserede vesteuropæere angår, har The Atlantic talt med professor Linda Woodhead fra det engelske Lancaster University. Hun påpeger, at mange af disse skam er meget interesserede i spiritualitet. De kan også finde på at tage de dele af kristendommen, de kan lide, og lade resten ligge. Hun påpeger, at Pew-undersøgelsen ligeledes viste, at de fleste vesteuropæere tror på sjælens eksistens.

Linda Woodhead synes godt om denne kombinationsreligiøsitet, som hun finder vidner om selvstændighed. Kirkehistorikere vil måske snarere mene, den minder slående om det kaotiske religionsblanderi, før kirkefædrene fik sat skik på teologien og drevet improvisa tion og hedenske elementer ud. Så ligesom den begyndte, skal Europas kristne parentes måske lukkes?

I EN ANDEN ARTIKEL kan The Atlantic fortælle om astrologiens genkomst: 35 år efter New Age-bølgen har de unge ”digital natives” – digitalt indfødte – påbegyndt en ny New Age.

Magasinet har talt med en række eksperter, der mener, astrologien appellerer til de unge amerikanere i dag, fordi stjernetegnenes særlige vokabular giver dem et sprog til at beskrive såvel personlige træk som tilværelsens muligheder.

Andre foreslår, at de stressede, digitale unge her finder et helle, hvor de stresser af. Eller at de søger fra de stive algoritmer og programmeringer ind i en blød verden, der handler om deres eget indre. En ganske original forklaring på astrologibølgen lyder, at eftersom de unge altid er online, så er de vant til at leve i grænselandet mellem virkeligt og uvirkeligt. Cyberspace er et rum for både skepsis og tro, både akkurat og flygtigt. Samtidig søger de bort fra nettets ultragennemsigtighed, hvor man kortlægges og gennemlyses, for i stedet at opsøge det dunkle og gådefulde. Ganske som dengang, romantikken reagerede på oplysningstidens rationalisme ved at synke ind i det anelsesfulde og uforklarlige. Måske er vi atter midt i et sådant skifte mellem epoker.

Andre eksperter mener mere nøgternt, at de digitalt indfødte er notorisk narcissistiske og derfor tiltrækkes af det navlebeskuende ved astrologien.

I DET AMERIKANSKE, katolske magasin First Things har K.E. Colombini læst artiklen i The Atlantic. Han mener, at bølgen med astrologi og anden okkultisme har rejst sig som en følge af, at man i USA’s undervisningssystem gennem nogle tiår har satset intensivt på naturvidenskaberne og skåret tilsvarende ned på de humanistiske fag. Det er synd, for litteratur og kunst tilbyder en sand forståelse af menneskets hjerte, mener Colombini. I deres hunger efter det bløde falder de unge over dets forlorne udgaver.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i social teori, modernitet og religion ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, medlem af Det Etiske Råd og sognepræst.