Prøv avisen
Kiosken

De indiske kvinder har fået nok

Indien var nytårsdag vidne til den største demonstration for kvinders rettigheder i landets historie. Således dannede tre-fem millioner kvinder en mur på 620 kilometer tværs over en af landets delstater. Foto: R.S. Iyer/AP/Ritzau Scanpix.

Bjørn Thomassen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

I LØBET AF JULEFERIEN faldt jeg tilfældigvis over en indisk film på Netflix – ”Angry Indian Goddesses” (”Vrede indiske gudinder”). Filmen er en feministisk kritik af en udbredt indisk machokultur, som kvinderne på hver deres vis gør oprør imod.

Mod filmens slutning bliver en af de kvindelige hovedpersoner voldtaget og derefter slået ihjel af en gruppe mænd på stranden i ferieparadiset Goa. Hendes veninde finder derefter de tre mænd, mens de drikker øl på stranden, hvor de har begået voldtægten. Hun skyder og dræber dem alle på stedet.

”Vrede indiske gudinder” er fra 2015, men kunne snildt fungere som titel på de scener, der netop nu udspiller sig i Indien. En regulær kvindekamp er i gang i verdens største demokrati. Mens der i eksotiske lande som Danmark opstår krænkelsessager på grund af et gammelt kvad, der på metaforisk vis besynger nationen som en ung, blond kvinde, har de indiske kvinder anderledes reelle udfordringer at forholde sig til.

Nytårsdag blev Indien således vidne til den største offentlige demonstration for kvinderettigheder i landets historie: En kvindemur på 620 kilometer blev dannet af tre-fem millioner kvinder på tværs af delstaten Kerala. Billederne er gået verden rundt i den globale kiosk.

Konflikten handler i første omgang om kvinders adgang til et af hinduismens helligste templer, Sabarimala-templet, som indtil for nylig har været lukket for kvinder i den menstruerende alder. Menstruerende kvinder anses ofte for urene inden for hinduismen.

Men i september ophævede den indiske højesteret dette forbud med henvisning til det forfatningsmæssige princip om ligestilling mellem mænd og kvinder, der ifølge højesteret også bør gælde retten til at praktisere religion. Men én ting er, hvad retsvæsenet siger, noget andet er praksis. For siden september har indiske medier kunnet berette, hvorledes de kvinder, der har forsøgt at nærme sig templet, er blevet blokeret og angrebet af tusindvis af vrede mandlige hinduister. Men i sidste uge lykkedes det altså to kvinder, eskorteret af politiet, at komme ind i det hellige tempel.

Det har skabt en bølge af protester fra hinduister. The Times of India melder om tusindvis af demonstranter, der indtil videre er blevet arresteret efter voldelige konfrontationer. De indiske kvinder har ikke tænkt sig at give op.

Onlinenyhedsmediet National Public Radio har interviewet en af kvinderne bag demonstrationen nytårsdag: ”Social forandring sker ikke på en dag. Det kræver tid. Men vi har taget et lille skridt, som vil gøre det lettere for den næste generation. Kvindemuren markerer en ny fødsel for feminismen i Indien.”

Den kvindelige indiske forfatter Snigdha Poonam understreger i The Guardian, at diskussionen om adgang til templet er meget mere end en kønskamp: Den handler i lige så høj grad om forholdet mellem ”stat og religion, regering og retsvæsen, sekulær liberalisme og religiøs populisme”.

Hun noterer, at lederen af det hindunationalistiske parti BJP, der leder regeringen, har kritiseret retsvæsenet for at udstede ordrer, ”som bryder folkets tro, og som ikke kan implementeres”. Hun citerer i forlængelse heraf et parlamentsmedlem fra Kerala, der ligeledes stiller sig kritisk over for højesterettens afgørelse:

”Det er problematisk, når en sekulær institution som retsvæsenet blander sig i en teologisk øvelse.”

De hinduistiske demonstranter, der lige nu fylder gaderne i protest mod kvindernes mobilisering, har med andre ord politisk opbakning. Derimod støttes kvinderne af kommunistpartiet, der traditionelt står stærkt i delstaten Kerala. The New York Times citerer et kommunistisk partimedlem for at kritisere de ”onde kræfter”, der bevidst prøver at indskrænke kvinders valg ved at appellere til ”kaste, tradition og kultur”. Religiøse slagsmål og kønspolitiske værdidebatter vil præge debatten i Indien frem til valget i foråret 2019 – og uden tvivl i årene frem.

Filmen ”Vrede indiske gudinder” slutter for øvrigt inde i en kirke. Den myrdede kvindes begravelse bliver afbrudt, da den lokale politikommissær træder op foran forsamlingen og beder den skyldige for hævnmordet på de tre mænd rejse sig. Den ene kvinde rejser sig. Så den anden. Så begynder mændene på de bageste rækker at rejse sig. Og snart står hele kirken op. Mænd og kvinder. Det var lidt det samme, der skete nytårsdag. For på den anden side af vejen langs kvindemuren kunne man se mange mænd og børn, der stående støttede op om den fredelige demonstration.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.