Prøv avisen
Kanten

Den amerikanske drøm er slut

Bent Meier Sørensen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

I dag er den amerikanske drøm slut. Siden det militære og moralske nederlag i Vietnam, Richard Nixons politiske tilsmudsning af præsidentembedet i Watergate, Clintons moralske tilsmudsning af embedet i Monica Lewinsky-sagen og Wall Streets finansielle mishandling af hele menneskeheden har vi ikke set mod vest for vejledning, støtte og nye, fantastiske drømme, skriver Bent Meier Sørensen

Amerika var altid de store drømmes land. Det var Amerika, der gav os drenge muligheden for at være cowboydere og indianere på parcelhusets prærie, det var amerikanerne, som tog et lille skridt for mennesket, men et stort skridt for menneskeheden. Det var amerikanerne, der ofrede deres sønner på D-dag, for at vi kunne leve dagen efter.

Den stordåd står for evigt. Men i dag er den amerikanske drøm slut. Siden det militære og moralske nederlag i Vietnam, Richard Nixons politiske tilsmudsning af præsidentembedet i Watergate, Clintons moralske tilsmudsning af embedet i Monica Lewinsky-sagen og Wall Streets finansielle mishandling af hele menneskeheden har vi ikke set mod vest for vejledning, støtte og nye, fantastiske drømme.

Det var John F. Kennedy, der i 1961 slog fast som indlysende, at USA var ”byen på bakkens top, som alle ser på”. Han citerede fra en prædiken af puritaneren John Winthrop, der var blandt de første engelske bosættere. Med JFK nåede den amerikanske drøm sit mest lysende øjeblik – og sit mørkeste, da JFK to år senere blev myrdet i Dallas, Texas.

Med drømmens afslutning begyndte det amerikanske mareridt. Kennedys drømme til trods viste det sig, at amerikanerne ikke engang havde forstået deres egen religion, puritanismen.

Langt fra at mene, at USA lå på en bakketop for alle dets kvaliteters skyld, placerede John Winthrop det nye land der for at forpligte landet selv: ”Skulle det vise sig, at vi er falske i vores omgang med Gud i grundlæggelsen af dette land, skal det blive historien om os i hele verden.”

Det må være amerikanerne selv, der afgør, om de har været falske i deres omgang med Gud. Men skulle landet være grundlagt på et frihedsideal om alles ret til at søge lykken og et af statens institutioner beskyttet økonomisk marked, hvor åbenhed og konkurrence sikrer en vis pluralitet og mangfoldighed, er også den drøm blevet til et mareridt.

Med techgiganternes fremmarch eksporterer USA ikke længere gode og dårlige idéer og produkter til menneskeheden. Derimod har man ladet virksomheder som Facebook, Google og Amazon udvikle sig til naturlige monopoler, det vil sige virksomheder, det er umuligt at markedsføre alternativer til. De er disse monopoler, man nu eksporterer.

Efter selv at have opgivet at bekæmpe monopolerne, spreder de sig nu som en pest til resten af verden. Ikke nok med, at monopolerne via såkaldte sociale medier lænker os til de små skærme, men de udplyndrer også verdens mangfoldighed: Du får aldrig en eneste god idé, når du bevidstløs scroller ned over Facebooks og Instagrams meningsløse indhold. Men tiden går, og din modstandskraft svinder ind.

De drømmende sjæle, Europa selv sendte til Amerika, er nu vendt tilbage som zombier i skikkelse af techgiganterne. De dræber dig ikke, men bag skærmen bliver du som dem: en ulykkelig sjæl, underkastet det monopol, der prædiker, at alle skal blive som dem.

Sandheden er en anden: Du skal blive som dig. Dér står kampen.