I sidste uge udgav den katolske kirkes kongregation for trosdoktrinen og en af Pave Frans nyligt nedsat ”kommission for integral udvikling” et længe ventet dokument, ”Oeconomicae et pecuniariae quaestiones”, der analyserer nutidens ”økonomiske og finansielle spørgsmål”. Dokumentet består af 34 paragraffer, der bevæger sig fra generelle moralske principper til praktiske forslag for reformer af låne- og investeringsmekanismer.
Dokumentet dæmoniserer ikke kapitalisme og markedsøkonomi, men anerkender det positive i, at der er global vækst. Men dokumentet anerkender ikke den liberale præmis om markedet som en selvregulerende mekanisme. Stat og civilsamfund må sammen bekæmpe den voksende ulighed. De tilbagevendende økonomiske kriser følger ingen naturlov, men skyldes amoralsk adfærd.
Dokumentet er især kritisk over for offshore finanscentre, spekulative tiltag, der suger penge ud af realøkonomien og sender dem i lommen på de få. Dokumentet bygger videre på etablerede principper inden for den katolske sociallære. Men snarere end en rent teologisk argumentation tager skriftet udgangspunkt i en ”almen moralsk viden” og en ”menneskelig rationalitet”. Den moralske forankring for enhver samfundsorden må forblive menneskets ukrænkelige værdighed: en global etik baseret på ”frihed, sandhed, retfærdighed og solidaritet”.
De fleste iagttagere har taget positivt imod dokumentet. Michael Sean Winters, kommentator ved The National Catholic Reporter, kalder dokumentet for en ”seriøs, intellektuel anklage”, som alle på kloden bør tage alvorligt. Michael Sean Winters understreger, hvor galt det går, når man forsøger at gøre økonomien til en isoleret videnskab med særskilte love, der ved egen kraft kan vise os vejen frem:
”Det er hverken første eller sidste gang, at drømmen om at frigøre mennesket endte med en selvskabt trældom. Og det er hverken første eller sidste gang, at det er kirken, der viser retningen imod en virkelig frigørelse.”
Samuel Gregg fra The Catholic World Report er knap så overbevist: ”’Oeconomicae et pecuniariae quaestiones’ præsenterer sunde generelle principper”, men ”viser også, hvor svært kirken har ved at begribe den moderne finansøkonomi”. Samuel Gregg hæfter sig især ved den del af dokumentet, der konkret diskuterer finansieringsmodeller.
”Klarhed er lige præcis, hvad der mangler i denne sektion,” skriver Samuel Gregg. Dokumentet blander ”hjælpsomme observationer med tvivlsomme påstande om finanssektorens væsen”. Dermed finder dokumentet ikke altid den rigtige balance mellem ”teknisk viden” og ”menneskelig visdom”.
Stephen Schneck, en uafhængig kommentator ved The National Catholic Reporter, beklager, at dokumentet ikke belyser, hvorledes markedslignende mekanismer har bredt sig til alle dele af samfundslivet, langt ud over det økonomiske domæne.
”Skyldes den moralske relativisme i de vestlige samfund ikke netop idéen om, at, hvad der er bedst og rigtigt, kan afgøres via idéernes markedsplads?”
Stephen Schneck afviser ikke amoralsk adfærd, men han påpeger, at det i højere grad er økonomiens strukturelle forhold, der skaber ulighed og marginalisering end den individuelle synders handlinger.
Matt Levine, finansanalytiker og kommentator ved Bloomberg, er endnu mindre begejstret. Han sår tvivl om dokumentets konklusioner og hele analysen, der ligger bag.
”Finansderivater er måske syndige, men de er også nyttige,” skriver Matt Levine. Han er enig i, at sådanne derivater var med til at forårsage den globale finanskrise i 2008, men tilføjer, at det næppe legitimerer et totalt forbud i 2018. Det samme gælder diverse former for kreditderivater (de såkaldte CDS, Credit Default Swaps), som dokumentet fordømmer i skarpe vendinger.
Markedet for kreditderivater, skriver Matt Levine, underminerer ikke den ”egentlige økonomi”, som det påstås, men kan derimod tjene produktiviteten:
”Flere huse kan bygges, flere aviser kan gå i trykken, takket være handel med kreditderivater.”
Matt Levine mener i øvrigt, at Vatikanet passende kunne have udgivet dokumentet på latin, da den engelske oversættelse er så fejlbehæftet, at den visse steder er ulæselig.
Massimo Faggioli, italiensk kirke- historiker bosiddende i USA, skriver i det liberale og uafhængige amerikanske katolske magasin Commonweal, at det bliver spændende at se, hvordan dokumentet vil blive modtaget blandt de amerikanske katolikker, der selv tilhører inderkredsen af den globale kapitalisme: i Washington, på Wall Street og blandt de amerikanske business schools, der har allieret sig med finanseliten og neoliberalismen, og hvis prædiken om ”værdier” og personlige ”dyder” i virkeligheden er med til at bevare og legitimere systemet:
”Dokumentet udfordrer hele den kultur og det uddannelsessystem, også ved de katolske universiteter, som har underlagt sig finanslogikken.”
Debatten er først lige begyndt.