Prøv avisen
Etisk set

Cepos: Der er ingen indlysende grund til, at regeringen holder os hen i uvidenhed

Regeringen bør også lægge hele sit beslutningsgrundlag frem, altså alle de informationer, som beslutningerne er baseret på. De regnemodeller, som de delvise åbninger er baseret på, bør lægges åbent frem, så epidemiologer og økonomer uden for statsadministrationen kan granske dem og måske forbedre dem. Alt andet vil bryde med skik og brug, skriver Martin Ågerup. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Martin Ågerup, direktør for Cepos

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Vi er ikke i krig. Fjenden har ikke spioner, der lytter med ved pressemøderne, så der er ingen indlysende grund til, at borgerne skal holdes hen i uvidenhed, skriver Martin Ågerup

Danskerne har udvist et imponerende samfundssind under coronaepidemien. Vi har stået sammen ved at holde afstand. Det store samfundssind er så meget mere imponerende, når man medtænker de store ofre, det har indebåret: Den reelle ledighed inklusive hjemsendte er på få uger steget med svimlende 230.000 og tangerer dermed det historisk høje niveau fra begyndelsen af 1990’erne. Små private virksomheder er gået konkurs eller er på randen af konkurs. Borgere har undværet samvær med deres kære og mange aktiviteter, der giver tilværelsen mening.

Som tak for denne offervilje skylder statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen nu åbent at forklare, hvad deres langsigtede coronastrategi er, og hvorfor de har valgt netop den strategi. Hvad er den langsigtede mening med den pris, vi hver især betaler? Forstår vi den, er sandsynligheden for, at danskerne bliver ved med at udvise samfundssind, større.

At ville ”undgå italienske tilstande” er ikke nogen strategi. Sverige og Tyskland har også som mål at undgå italienske tilstande, og det ser i øvrigt ud til at lykkes for dem, men begge vores nabolande forfølger markant anderledes strategier end Danmark.

Der er mange ubesvarede spørgsmål. Og her tænker jeg ikke kun på det kritisable i, at vi i dagevis ikke kunne få at vide, hvad teltene, der blev stillet op af Rigspolitiet rundtomkring i landet, egentlig skulle bruges til.

Blandt de mange spørgsmål, vi har krav på at få svar på, er følgende: Hvornår forventer regeringen, at danskerne kan blive vaccineret imod corona? Hvad er risikoen for, at der slet ikke kommer en vaccine, eller at der først vil være en om flere år? Hvad er i givet fald plan b? Er det flokimmunitet? Hvornår forventer regeringen, at flokimmunitet vil være indtruffet?

Hvor mange menneskeliv og leveår forventer regeringen, at den hidtidige nedlukning har reddet? Hvor mange menneskeliv forventer regeringen, at dens langsigtede strategi vil redde? Hvad vil prisen pr. reddet liv og leveår være? Hvor mange ekstra dødsfald forventer regeringen, hvis man i stedet havde forfulgt – eller i fremtiden vælger at forfølge – den svenske strategi?

Ifølge regeringen skal vi følge den berømte grønne kurve, men hvad vil det mere konkret sige? Antallet af kritisk syge skal holdes under sygehusvæsenets kapacitetsgrænse, men hvor tæt tør regeringen lade antallet af kritisk syge komme på kapacitetsgrænsen, før man igen begynder at lukke ned eller sætter andre tiltag i gang? Regeringen kan ikke siges at have en strategi, hvis den ikke har lagt sig fast på et sådant tal. Regeringen bør også lægge hele sit beslutningsgrundlag frem, altså alle de informationer, som beslutningerne er baseret på. De regnemodeller, som de delvise åbninger er baseret på, bør lægges åbent frem, så epidemiologer og økonomer uden for statsadministrationen kan granske dem og måske forbedre dem. Alt andet vil bryde med skik og brug. Finansministeriets regnemodeller er også åbent tilgængelige.

Som USA’s fjerde præsident, James Madison, udtrykte det i 1822:

”En folkevalgt regering uden et folk, der besidder information eller muligheden for at tilegne sig den, er blot prologen til en farce eller en tragedie; eller måske begge. Viden vil for altid herske over uvidenhed. Og et folk, som ønsker at regere sig selv, må bevæbne sig med den magt, som viden giver.”

Det gælder ikke mindst i den nuværende krise. Vi er ikke i krig. Fjenden har ikke spioner, der lytter med ved pressemøderne, så der er ingen indlysende grund til, at borgerne skal holdes hen i uvidenhed.

Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.