Prøv avisen
Etisk set

Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt

Foto: Jens Welding Øllgaard

Lars Kolind

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Den ulighed, der følger af, at dygtige erhvervsfolk opbygger succesfulde virksomheder, er god for samfundet, og ikke mindst god for de svageste i samfundet, skriver bestyrelsesformand Lars Kolind

ULIGHED ER et ømt punkt for os danskere. Eva Kjer Hansen (V) blev i 2005 fældet som socialminister, da hun udtalte, at øget ulighed ikke var et problem i sig selv, og også i dag oplever jeg, at ulighed er tabu – ikke mindst i kirkelig sammenhæng.

Jeg argumenterer ikke for ulighed som mål. Men jeg tør godt argumentere for, at ulighed er en nødvendighed, hvis vi ønsker, at mennesker skal have frihed til at leve på forskellig vis, som de ønsker. Frihed skaber dynamik og økonomisk udvikling i samfundet.

Faktisk vil jeg gå så langt som at hævde, at den økonomiske vækst, som følger af friheden – og dermed af uligheden – i Danmark kommer samfundets svageste til gavn.

Nu er banen vist kridtet op. Jeg venter ikke at du er enig, men lyt lige til argumentationen:

Mit udgangspunkt er, at næsten alle i Danmark ønsker et samfund, hvor borgerne har mulighed for at vælge, hvordan de vil leve og arbejde. Folk vil træffe helt forskellige valg, og det er netop det, friheden skal give dem mulighed for. Nogle vil arbejde hårdt og løbe risici for at tjene så mange penge som muligt, mens andre vil lægge større vægt på familie og fritid.

Hvis mennesker vælger forskelligt, vil deres økonomi af gode grunde også være forskellig, og derved opstår uligheden. Jeg arbejder til daglig med iværksættere, og de sætter alt på spil for at skabe nye virksomheder. De arbejder dag og nat, de optager lån i huset, og de ved, at de løber en stor risiko for, at det går galt.

Hvis virksomheden til gengæld lykkes, er det som regel, fordi den dækker et behov hos kunderne og samfundet – for eksempel at spare energi eller stoppe misbrug af personoplysninger på internettet. Kun de virksomheder, der gør det så godt, at kunderne vil betale mere for produktet, end det koster at levere det, overlever på langt sigt. Grunden til, at de kan overleve, er, at de tjener penge.

Nogle af de iværksættere, som jeg har arbejdet sammen med, kommer til at tjene 100 millioner kroner eller mere. På den ene side gør det uligheden i samfundet større, men samtidig skaber virksomhederne gode jobs og dermed de skatteindtægter, som er nødvendige for, at samfundet kan fungere og udvikle sig. Lidt forenklet kan man sige, at netop virksomhedernes succes og den ulighed, der følger, er med til at sikre, at vi får råd til at gøre mere for de svageste i samfundet.

Det er ikke al ulighed, der efter min mening er af det gode. Når fodboldspilleren Lionel Messi ifølge magasinet France Football tjener næsten 940 millioner kroner om året, er det gået over gevind. Messi skaber kun få jobs, han bidrager ikke til at løse samfundsproblemer, og han er del af et korrupt system.

DANFOSS-DIREKTØREN FÅR omkring 40 millioner kroner om året. Han står i spidsen for 27.000 medarbejdere i en virksomhed, der hjælper markant med at nedbringe klodens CO2-udslip gennem avancerede systemer til blandt andet køling og regulering af varme. Det giver mening, selvom 40 millioner kroner er en ekstremt højt løn. Uden Danfoss ville Danmark nok være lidt mere lige, men væsentligt fattigere og længere tilbage med grøn omstilling. Og uden en dygtig direktør ville Danfoss ikke kunne klare sig i længden. Måske er han alligevel pengene værd.

Den ulighed, der følger af, at dygtige erhvervsfolk opbygger succesfulde virksomheder, er god for samfundet, og ikke mindst god for de svageste i samfundet.

Direktøren, der tjener 40 millioner kroner om året, tjener formentlig over 100 gange den løn, som en gennemsnitsmedarbejder får. Men direktøren betaler sandsynligvis 200 gange så meget i skat som en gennemsnitsmedarbejder betaler, fordi vi har et progressivt skattesystem.

Modsætningen til frihed er tvang – altså at mennesker skal tvinges til at leve på en bestemt måde, som andre har bestemt. Det skal vi undgå. Cuba er et eksempel på et samfund, hvor regeringen tvinger befolkningen til at leve på én ganske bestemt måde. Det betyder, at alle er næsten lige fattige. Når så regeringen tvinges til at løsne grebet og for eksempel tillade mennesker at leje deres boliger ud til turister, stiger uligheden markant. Men husene bliver nu vedligeholdt, folk får noget at lave, og staten får skatteindtægter.

Frihed virker både i Cuba og i Danmark – også selvom friheden gør uligheden større.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.