Prøv avisen
Refleksion

Forfatter: Merkels og Macrons liberale idealer bliver overhalet af virkeligheden

Illustration: Søren Mosdal

Kasper Støvring

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det liberale demokrati er mere skrøbeligt, end Francis Fukuyama og hans liberale følgere tror. Ormene er begyndt at gnave i høstens modne frugter, skriver forfatter Kasper Støvring

FRANCIS FUKUYAMA er manden bag den berømte tese om historiens afslutning: om at det vestligt inspirerede liberale demokrati i tidens fylde bliver den eneste regeringsform på kloden. Alle andre regimer er nemlig underlegne. Den tese har Fukuyama siden korrigeret, men aldrig opgivet.

Hårdt presset har Fukuyama dog erkendt, at Kinas styreform måske viser sig at udgøre et levedygtigt alternativ. Kina har en kompetent, autokratisk regering, der har formået at skabe velstand og leveforhold, der anses som gode i en ikke-liberal konfuciansk kultur. Men som Fukuyama har sagt: Der er ingen garanti for, at en ny Mao Zedong ikke vil dukke op. Kun et liberalt demokrati har tilstrækkeligt effektive magtdelingsmekanismer, der kan forhindre opkomsten af den slags destruktive despoter. Det kan Fukuyama have delvis ret i. Men det liberale demokrati er mere skrøbeligt, end Fukuyama og hans liberale følgere tror. Ormene er begyndt at gnave i høstens modne frugter.

Det er temaet i min kommende bog ”Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden”. I min bog kritiserer jeg Angela Merkels åbne indvandringspolitik for at ødelægge Europa. Det er faktisk skræmmende, at demokratiet overhovedet kan producere ledere som Merkel.

TYSKLAND UNDER MERKEL har længe lignet en maskine af stål, der bare har kunnet kværne derudad. Merkel har dog på det seneste været på tøvende tilbagetog, og hendes regeringstid afsluttes muligvis, før vi forventer det. Men der er ingen garanti for, at en ny Mao, undskyld: en ny Merkel ikke vil dukke op. Med samme destruktive konsekvenser.

I Tyskland har der været store demonstrationer mod Angela Merkel. Kanslerens udlændingepolitik har nemlig gjort det svært for myndighederne at levere et helt basalt gode: sikkerhed. Anledningen til de seneste protester var drabet på en familiefar begået af en asylansøger i delstaten Sachsen. Men der har været mange andre ofre. I 2017 blev der begået hele 19.769 lovovertrædelser af indvandrere ifølge indenrigsministeriet i Sachsen.

Angela Merkels reaktion var at stigmatisere protesterne som højreekstremisme, men kansleren blev siden underkendt af selveste chefen for den tyske sikkerhedstjeneste. Forleden blev der så begået et nyt mord af endnu en flygtning. Flammer protesterne op igen? Vælgerhavet er – som i mange andre lande – i bevægelse, og havet synger højt og vredt. Netop Fukuyama har i denne uge udgivet en bog om den vrede,

der har grebet almindelige mennesker i Vesten. Og den vrede er ikke ubegrundet. En rapport fra Tysklands familieministerium har vist, at voldskriminaliteten steg med 10 procent fra 2015 til 2016. Over 90 procent af denne stigning skyldtes flygtninge og migranter fra Afrika, Mellemøsten og Afghanistan. Dem kom der omkring 800.000 af til hele Tyskland fra 2015 til 2016.