FRANCIS FUKUYAMA er manden bag den berømte tese om historiens afslutning: om at det vestligt inspirerede liberale demokrati i tidens fylde bliver den eneste regeringsform på kloden. Alle andre regimer er nemlig underlegne. Den tese har Fukuyama siden korrigeret, men aldrig opgivet.
Hårdt presset har Fukuyama dog erkendt, at Kinas styreform måske viser sig at udgøre et levedygtigt alternativ. Kina har en kompetent, autokratisk regering, der har formået at skabe velstand og leveforhold, der anses som gode i en ikke-liberal konfuciansk kultur. Men som Fukuyama har sagt: Der er ingen garanti for, at en ny Mao Zedong ikke vil dukke op. Kun et liberalt demokrati har tilstrækkeligt effektive magtdelingsmekanismer, der kan forhindre opkomsten af den slags destruktive despoter. Det kan Fukuyama have delvis ret i. Men det liberale demokrati er mere skrøbeligt, end Fukuyama og hans liberale følgere tror. Ormene er begyndt at gnave i høstens modne frugter.
Det er temaet i min kommende bog ”Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden”. I min bog kritiserer jeg Angela Merkels åbne indvandringspolitik for at ødelægge Europa. Det er faktisk skræmmende, at demokratiet overhovedet kan producere ledere som Merkel.
TYSKLAND UNDER MERKEL har længe lignet en maskine af stål, der bare har kunnet kværne derudad. Merkel har dog på det seneste været på tøvende tilbagetog, og hendes regeringstid afsluttes muligvis, før vi forventer det. Men der er ingen garanti for, at en ny Mao, undskyld: en ny Merkel ikke vil dukke op. Med samme destruktive konsekvenser.
I Tyskland har der været store demonstrationer mod Angela Merkel. Kanslerens udlændingepolitik har nemlig gjort det svært for myndighederne at levere et helt basalt gode: sikkerhed. Anledningen til de seneste protester var drabet på en familiefar begået af en asylansøger i delstaten Sachsen. Men der har været mange andre ofre. I 2017 blev der begået hele 19.769 lovovertrædelser af indvandrere ifølge indenrigsministeriet i Sachsen.
Angela Merkels reaktion var at stigmatisere protesterne som højreekstremisme, men kansleren blev siden underkendt af selveste chefen for den tyske sikkerhedstjeneste. Forleden blev der så begået et nyt mord af endnu en flygtning. Flammer protesterne op igen? Vælgerhavet er – som i mange andre lande – i bevægelse, og havet synger højt og vredt. Netop Fukuyama har i denne uge udgivet en bog om den vrede,
der har grebet almindelige mennesker i Vesten. Og den vrede er ikke ubegrundet. En rapport fra Tysklands familieministerium har vist, at voldskriminaliteten steg med 10 procent fra 2015 til 2016. Over 90 procent af denne stigning skyldtes flygtninge og migranter fra Afrika, Mellemøsten og Afghanistan. Dem kom der omkring 800.000 af til hele Tyskland fra 2015 til 2016.
Én procent befolkningstilvækst fra disse lande medfører altså 10 procent mere voldskriminalitet.
Så sent som denne sommer kunne den tyske efterretningstjeneste dokumentere, at ekstremismen stiger igen i år. Nu er der 1900 terrorberedte salafister alene i Tyskland. Indenrigsminister Horst Seehofer udtalte i den forbindelse: ”Vi har på ingen måde styr på det.”
Efter Trumps valgsejr er Merkel ofte blevet udråbt som den frie verdens nye leder. Selvom det er udtryk for en fatal svækkelse af dømmekraften, er det et faktum, at Merkel er Europas mest betydningsfulde leder. Sammen med Macrons Frankrig udgør Merkels Tyskland en liberal akse, hvis konsekvenser for sikkerheden man kan læse om i den seneste årsrapport udgivet af den europæiske efterretningstjeneste Europol:
I 2017 mistede 68 uskyldige mennesker livet i terrorangreb i EU (844 blev såret). Stort set alle var ofre for jihadisme. Antallet af jihadistiske terrorangreb steg fra 13 i 2016 til 33 i 2017. 705 jihadister blev arresteret i 2017. Til sammenligning blev der arresteret 36 venstreradikale og 20 højreradikale.
Befinder man sig i en krise, er det nødvendigt at finde en port. I min kommende bog argumenter jeg for, at Visegrad-landene – anført af Ungarn under Orbáns ledelse – meget vel kan åbne for fremtidens Europa. Skønt disse lande også er problematiske, sikrer de nogle fundamentale behov. Her er der nemlig ingen Bataclan, ingen Rotterham, ingen Köln. Ingen massemord og ingen masseovergreb på børn og kvinder.
Vesteuropas liberale stater er derimod som de tunge, modne frugter, der hænger i tynde grene på træerne rundtomkring. Når som helst kan de falde til jorden og gå i fordærv i efterårssolens lave lys.
Refleksion skrives på skift af ph.d. og forfatter Kasper Støvring, sognepræst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og tidligere biskop Kjeld Holm, sociolog Rasmus Willig og hospitalspræst Lotte Blicher Mørk.