Martin Ågerup: DR er blevet ukritisk under coronakrisen

DR burde ikke ukritisk have bragt et indslag fra, da statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte Stolpedalskolen i Aalborg, hvor 0.-klasserne i kor råbte ”Danmarks bedste statsminister”, mener Martin Ågerup fra Cepos. – Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix.
DR burde ikke ukritisk have bragt et indslag fra, da statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte Stolpedalskolen i Aalborg, hvor 0.-klasserne i kor råbte ”Danmarks bedste statsminister”, mener Martin Ågerup fra Cepos. – Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix.

”Danmarks bedste statsminister!”, råbte børnene i kor med viftende dannebrogsflag, da Mette Frederiksen (S) besøgte Stolpedalskolen i Aalborg. En lille dreng rækker statsministeren en rød rose, Socialdemokratiets symbol, og siger, hvad ingen små drenge spontant kunne finde på at sige til en fremmed voksen kvinde: ”En rose til en rose.” Og TV Avisen filmede det hele og mente, at det var public service at vise dette iscenesatte optrin søndag aften i den bedste sendetid. ”Opbakningen er tilsyneladende stor her i hendes valgkreds i Aalborg,” konstaterede DR’s journalist.

Det er skræmmende, at ingen af de ansvarlige kunne se, at dette ikke gik an. Hvad tænkte børnenes lærere, da de lod små børn hylde en politisk leder på nationalt tv? Hvordan kunne Mette Frederiksen få sig selv til at medvirke? Har hun ingen pli?

Og hvad tænkte journalister og redaktører på Danmarks Radio? Hvordan ser de sig selv? Som folkets kritiske vagthund eller som magthavernes logrende skødehund?

Jeg vil her hæfte mig ved det sidste spørgsmål. Generelt forstår DR jo nok at gå efter magthaverne. Men under coronakrisen – hvor Mette Frederiksen har opnået mere magt end nogen person i Danmark i fredstid siden enevælden, og hvor der derfor er mere brug for kritisk journalistik end nogensinde – er Danmarks Radio holdt op med at knurre og begynder at logre.

Mens landsdækkende aviser har afdækket og rapporteret om kritisable forhold i regeringens håndtering af coronakrisen, som DR enten helt har ignoreret eller kun omtalt i nicheprogrammer på P1, har statsministeren flere gange optrådt på slap line i ”Aftenshowet” uden at modtage ét eneste kritisk spørgsmål.

Da hun den 4. maj endelig dukkede op i et rigtigt nyhedsprogram, blev hun interviewet af en nærmest underdanig Kåre Quist, som dårligt kunne få kritiske spørgsmål over sine læber og slet ikke følge op, når statsministeren rutinemæssigt talte udenom.

Da Morgenavisen Jyllands-Posten afslørede, at statsministeren ifølge professor Kjeld Møller Pedersen har ”misbrugt den sundhedsfaglige rådgivning”, da hun påstod, at nedlukningen den 11. marts skete på myndighedernes anbefaling, hvilket ”tangerer en usandhed”, som han udtrykte det, valgte DR hele morgenen at forbigå historien i tavshed. Først da Venstre meddelte, at man ville indkalde statsministeren i samråd om sagen, hoppede DR på historien.

Berlingske afslørede, at Statens Serum Instituts tal for smittetrykket, som blev offentliggjort 30. marts, var fejlbehæftet og derfor havde givet indtryk af, at nedlukning af samfundet var et mere effektivt værktøj til at bekæmpe smitten, end tilfældet var. Det forbigik DR’s radio- og tv-nyheder i tavshed. Dét på trods af, at fejlen meget vel kan have påvirket de politiske beslutninger om at lukke endnu mere ned samt at forlænge nedlukningen.

At DR har forvandlet sig selv fra vagthund til skødehund, har alvorlige konsekvenser. Store dele af den danske befolkning læser ikke de landsdækkende aviser, men får deres nyheder via tv. De statslige public service-medier sidder på en kæmpe andel af mediemarkedet. Hvis public service-medierne forvandler sig selv til statsmedier i krisesituationer, hvor der er allermest brug for kritisk journalistik, er demokratiet svækket.

Løsningen kunne være at sætte public service i udbud, så en række leverandører kan konkurrere om at levere public service, i stedet for at give DR og TV2 monopol på det, eller alternativt – en ringere løsning – at splitte DR og TV2 op i mindre selvstændige enheder for at sikre større pluralisme.

Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.