Prøv avisen
Kirkeligt set

Mette Bock: Det undrer mig, at det kan vække så stort postyr, at DR skal afspejle den kristne kulturarv

illustration: søren mosdal

Mette Bock

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har fuld tillid til, at DR med sin nye udviklingsplan vil stå tydeligere om fem år og med troværdigt kvalitetsindhold fortsat række ud til alle generationer. At en af disse opgaver er at afspejle vores kristne kulturarv, kan kun være en provokation for den, der underkender den kristne kulturarvs betydning, skriver Mette Bock (LA)

DA DR’S NYE public service-kontrakt blev offentliggjort i sidste uge, vakte det stor opstandelse, at kontrakten pålægger DR at afspejle den kristne kulturarv i programfladerne. Det undrer mig af flere grunde.

For det første blev det udlagt som ”manglende armslængde”. Nu vil politikerne for alvor ind og blande sig i DR’s programindhold, lød kritikken.

Men den kritik er skudt forbi. Armslængde betyder, at politikere skal holde afstand. Men man skal huske, at hånden, institutionen, altid sidder på en krop, nemlig de folkevalgte politikere, der skal prioritere, hvordan vores fælles ressourcer anvendes.

PUBLIC SERVICE-KONTRAKTEN indgås mellem kulturministeren og DR. Den arbejdsdeling, eller armslængde, jeg har lagt til grund, er følgende: Kroppen, altså politikerne, fastlægger opgaver, retning og afsætter ressourcer. Hånden, i dette tilfælde DR’s bestyrelse og daglige ledelse, udmønter det frit og uden indblanding i kanalstruktur, organisation og konkrete programmer. Vi skal som politikere ikke ind i redaktionslokalet.

At der så er politikere, der ikke kan lade være med at udtrykke holdninger til konkrete programmer, er der intet nyt i. Sådan har det været siden 1925, da Statsradiofonien blev grundlagt. Og det vil også ske fremover. Politikere har holdninger, smag og behag, som alle andre borgere.

Det rører dog ikke ved det forhold, at armslængden i den nye kontrakt, der beskriver DR’s opgaver for 2019-2023, faktisk er længere end tidligere på visse områder.

FOR DET ANDET UNDRER DET MIG, at det kan vække så stort postyr, at DR pålægges at afspejle vores kristne kulturarv i sine programflader. Der står naturligvis ikke, at det skal være i alle programmer. Eller hvordan. Eller i hvilket omfang.

Dels er det overhovedet ikke nyt, at den kristne kulturarv er nævnt i public service-kontrakten. Det stod også i de to foregående fra 2011 og 2015. Dels er det, som om nogen tolker denne opgave som en begrænsning for DR’s virke. Det er det ikke.

DR har som den store, offentlige public service-station en væsentlig rolle som kulturinstitution. Vel at mærke en kulturinstitution, der skal tage afsæt i vores historie, afspejle og kritisk udfordre samtiden – og samtidig under

støtte et fællesskabsbaseret samfund, der bygger på værdier som demokrati, ligeværd og ytringsfrihed.

I 2017, det store Luther-år, kunne enhver, der åbnede sine ører, forvisse sig om kristendommens indflydelse på vores samfund, uanset om det enkelte menneske ser sig som kristen, ateist eller tilhørende et andet trossamfund.

Der blev i Luther-året holdt flere end 1000 arrangementer over hele landet og skrevet talrige bøger og artikler om det aftryk, Luthers tolkning af kristendommen har sat i vores samfund. På retssystem, uddannelsessystem, forholdet mellem kønnene, ja, i nogles tolkning også på den politiske kultur, der har udviklet sig gennem de seneste 500 år.

DR SKAL I SIN AFSPEJLING af den kristne kulturarv hverken være missionerende eller undlade at afspejle, at der også findes andre trossamfund end kristne i Danmark. Men det er nu engang en kendsgerning, at de fleste borgere i landet både har

været – og er – tilknyttet kristendommen. I dag er der fortsat omkring 76 procent af borgerne, der er medlem af folkekirken.

Det skal vi da hverken fortrænge eller undlade at tale om. Ligesom vi hverken skal fortrænge eller undlade at tale om, at der også er andre trossamfund i landet.

Alt, hvad der fortrænges eller holdes ude fra det offentlige rum, har en tendens til at udvikle sig i fatale retninger. Skal man forstå sig selv, skal man også forstå det, vi som samfund er rundet af. Derfor skal DR’s programflader både afspejle vores liv og kulturhistorie, og det begrænser på ingen måde DR’s virke eller redaktionelle frihed.

Vi har politisk besluttet, at DR’s økonomi skal reduceres med fire procent om året de næste fem år, i alt 20 procent. DR vil efter besparelserne fortsat få tilført mere end tre milliarder kroner om året og er dermed den suverænt største kulturinstitution i Danmark.

Jeg har fuld tillid til, at DR med sin nye udviklingsplan vil stå tydeligere om fem år og med troværdigt kvalitetsindhold fortsat række ud til alle generationer. Det kommer til at ske på en ny tids præmisser og med sans for både kulturarv, nutid og den fremtid, vi myndigt skal påtage os et medansvar for.

At en af disse opgaver er at afspejle vores kristne kulturarv, kan kun være en provokation for den, der underkender den kristne kulturarvs betydning.

Kirkeligt set skrives på skift af biskop Henrik Wigh-Poulsen, kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), sognepræst og tidligere generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, katolsk præst Daniel Nørgaard samt sognepræst Marie Høgh.