Prøv avisen
Kanten

Isabella Arendt: Tag ansvar for klimaet – også selvom du ikke har lyst

Hvis dit sande jeg er klimafornægter, der lader vandet løbe og impulsshopper i tide og utide, så synes jeg faktisk ikke, du skal være tro mod dig selv. Så synes jeg, du skal pakke følelserne og lysten væk og tage ansvar i stedet, skriver Isabella Arendt (KD). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Isabella Arendt

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Vi lever i en lystbetonet tid, hvor vores egne følelser fylder meget. Men vi har alle et ansvar for klimaet, skriver Isabella Arendt (KD)

Det er snart jul, der er lys i gaderne og god stemning flere steder. Alligevel vil jeg ødelægge julestemningen for en stund og skrive lidt om ansvar. Det lyder måske ikke som det hyggeliste emne i en sød tid, men det er ikke desto mindre vigtigt.

Valgene i forsommeren blev kaldt et klimavalg – både til Europa-Parlamentet og Folketinget.

Siden har der været talt om, siden forhandlet en klimalov. Der mangler stadig væsentlige elementer i form af budget, konkretisering af ambitionerne og så videre, men den kritik hører ikke til her.

I stedet vil jeg glæde mig over, at vi trods alt har et stykke papir med en samlet skitse til en klimalov. Det er et første og vigtigt skridt. Det vidner om ansvar.

I debatten om klima kan man nemt lade sig skræmme af dystopisk panik fra en svensk teenager. Det er godt, de unge råber op – men det er nødvendigt, at de voksne tager ansvar. Det er ansvaret, som er grundstenen her. Vi har altid et ansvar.

Det virker måske uoverskueligt med en klimakrise. Det kan også være, det ødelægger din julestemning, at planetens økosystemer styrter sammen, og at tusinder af arter står til at blive forhistoriske for børnebørnene. Det kan jeg faktisk godt forstå.

Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at du også skal tage ansvar for klimaet, selvom du ikke har lyst. Vi lever i en lystbetonet tid, hvor vores egne følelser fylder meget.

Vi skal hele tiden ”mærke efter” og ”finde os selv”. Vi får at vide, vi skal være tro mod os selv. Det mener jeg faktisk ikke altid er godt.

Hvis dit sande jeg er klimafornægter, der lader vandet løbe og impulsshopper i tide og utide, så synes jeg faktisk ikke, du skal være tro mod dig selv. Så synes jeg, du skal pakke følelserne og lysten væk og tage ansvar i stedet.

Når jeg her taler om ansvar, er det for mig ikke ensbetydende med overblik og ro. Man kan og bør tage ansvar for klima, natur og miljø – også selvom man måske ikke helt forstår hvorfor. Vi bliver næppe færdige med at forstå verden omkring os. Der kommer altid ny viden frem – heldigvis. Derfor kan vi ikke passivt vente på en åbenbaring i form af forskning. Vi skal forske, ja, og tage ansvar for klimaet imens.

Om det er i form af genbrugsjuletræer, færre pakker, mindre kød, færre rejser, eller at juleanden ender i biospanden – det bestemmer du selv.

Men ansvar, det har du.