Den eneste, der har det mærkbart bedre i min nærmeste omgangskreds, er min hund. Hun er svært tilfreds med, at hele familien har rykket arbejdskontoret ind i dagligstuen. Fryd og gammen. Hunde er jo flokdyr. Glæden er gensidig. I disse tider med social isolation glæder mange familier verden rundt sig over husdyrenes gode selskab. USA Today beretter således, at antallet af dyreadoptioner er steget drastisk siden coronakrisens udbrud.
Livet antager nye dimensioner for alle levende væsener under coronakrisen, på godt og ondt. The World Economic Forum udgav i sidste uge en artikel, ”Tre måder, hvorpå coronakrisen påvirker verdens dyr”:
”Coronavirussen har vendt op og ned på vores liv – men den har også haft en dramatisk indflydelse på dyrelivet kloden rundt, fra den hostende tiger i New York til gederne i Wales’ gader.”
Ikke alt er fryd og gammen. I marts udgav CNN en artikel om situationen i Wuhan, Kina, hvor epidemien brød ud:
”Katte og hunde, der blev forladt i begyndelsen af coronakrisen, slås nu ihjel eller dør af sult.” Da lokalbefolkningen evakuerede deres lejligheder, lod de simpelthen husdyrene tilbage. Da krisen brød ud, florerede der rundt omkring i verden nemlig en ubegrundet frygt for, at husdyr kunne være smittebærere.
Spanske Eldiario udgav, stadig tilbage i marts, en artikel med titlen ”Hunde og katte bliver forladt, og i de mest ekstreme tilfælde bliver de smidt ud ad vinduet”. En opinionsartikel i El Pais fulgte op: ”Den person, der er i stand til at forlade et kæledyr, er også i stand til at forlade de gamle mennesker, de mest sårbare over for epidemien, og dømme dem til psykologisk isolation.” Dyreforkæmpere ringede med alarmklokkerne verden over.
I Spanien vendte situationen sig hurtigt, da det stod klart, at hunde ikke kunne være smittebærere. Og fordi regeringen udførte noget, der lignede et udgangsforbud, fik hundeejere lige pludselig en fordel: De har nemlig lov til at lufte deres hund og gå en lille tur i nærheden af hjemmet. Det særlige hensyn til hundeejere førte også til en del polemik. Som en artikel i La Vanguardia spurgte: ”Hvordan kan det være, at hunde må gå ture uden for hjemmet, hvis vores børn ikke må?”.
Coronakrisen har også sat skub i en større global værdidebat. ”Hvis vi vil forhindre den næste coronavirus, bør vi forbyde handel med levende dyr,” titulerede The New York Times tilbage i februar. Eftersom det antages, at virussen er opstået på et marked med levende dyr i Kina, har det givet endnu et kort på hånden til de dyreværnsorganisationer, der i længere tid har ført kampagner for et globalt forbud mod salg og handel med levende dyr.
Efter at krisen brød ud, har Kina midlertidigt forbudt markeder med salg af levende dyr, men som miljøforkæmper Jinfeng Zhou udtaler til The Guardian:
”Det midlertidige forbud er ikke nok. Handlen bør forbydes permanent. Vi har set udbrud af lignende sygdomme forårsaget af ulovlig salg af vilde dyr, og hvis vi ikke forbyder det, så vil det ske igen.”
Coronakrisen har ikke kun haft konsekvenser for husdyr og dyr i fangenskab, men i lige så høj grad for dyr i naturen. Som The Guardian skrev i en nylig artikel: ”Selvom coronavirussen har dræbt mange mennesker, så trækker naturen vejret mere roligt. Vejtrafikken faldt i marts med 70 procent ned på et niveau, vi ikke har set, siden The Beatles gik i shorts.” Og derfor er antallet af påkørte dyr på de britiske veje naturligvis også faldet. ”I San Francisco kan man nu se de ellers så sky prærieulve på Golden Gate Bridge. Dådyr græsser i Washington tæt på Det Hvide Hus. I Barcelona og i Bergamo i Italien ser man vildsvin i gaderne.”
I en anden artikel beretter The Guardian, at lokale myndigheder rundt omkring i Storbritannien på grund af ressourceknaphed har undladt at tætklippe græs og blomster langs vejkanterne.
Og det er ikke en ubetydelig detalje, for ”disse smalle striber af græsarealer huser over 700 typer af vilde blomster, næsten 45 procent af Storbritanniens samlede flora”.
Naturorganisationer ser derfor coronakrisen som et velkomment åndehul, der måske kan føre til positiv forandring på længere sigt. Kate Petty, talskvinde for miljøorganisationen Plantlife, udtaler: ”Det her er et meget ligetil fix. Hvis vi slår græsset mindre og senere langs vejkanterne, vil det redde planter, spare penge og reducere drivhusgasser. Vi må lære at acceptere naturens ’roderi’.”
De smukt voksende grøftekanter er særdeles gode nyheder for en særlig vigtig kategori af dyr: bestøverne. For bier og andre bestøvere ser 2020 ud til at blive et rigtigt godt år. Og det er gode nyheder, for bestøverne er under gevaldigt pres i hele verden, fordi deres levesteder forsvinder. Vi kan overleve uden hunde og katte, men uden bestøverne går livet i stå.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.