Prøv avisen
Etisk set

Eksamenstid er de unges chance for at drømme om en anden fremtid, end vi formåede

Rejs ud! Dum jer! Træf forkerte valg! Bliv klogere på det hele! Lektor Mickey Gjerris opfordrer de unge til at tænke vilde og store tanker, så de ikke som hans egen generation lader drømmene falme og livs glæden blegne. – Foto: Iris/ Ritzau Scanpix

Mickey Gjerris

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Rejs ud! Dum jer! Træf forkerte valg! Bliv klogere på det hele! Vær anti-iværksættere, før I bliver iværksættere. Dans, mal og syng, før I begynder at arbejde, skriver Mickey Gjerris til de unge studenter

DER ER INGEN TVIVL. Eksamenssæsonen er i den grad over os. Unge mennesker afslutter folkeskole, gymnasium, erhvervsuddannelser, professionsuddannelser og universitetet. Og det er der god grund til at fejre. Hver gang en 15-årig afslutter folkeskolen, er vi alle blevet lidt klogere. Vi har formået at give den viden, som vi selv fik overleveret – og forhåbentlig har uddybet og udvidet – videre. Endnu en generation har fået overdraget den viden, som vi gennem tusinder af år har samlet sammen, og er nu klar til at bygge videre på den eller anvende den til det fælles bedste.

Det er der alt mulig grund til at fejre. Og det gør vi. Endeløs er strømmen af opdateringer på de sociale medier med billeder af forlegne unge mennesker ved siden af glædestrålende forældre, der stolt beretter om deres afkoms store præstationer ved eksamensbordet.

Mængden af lastbiler på vejene med mere eller mindre beduggede studenter, der er på vej mod den årlige bersærkergang i villahaver og opgange, hvor huen skal fejres under indtagelse af lunken rosévin og dunkende rytmer, er nærmest uendelig.

Man kan kun glæde sig på deres vegne og med en vis vemod ihukomme, da man selv stod der, og verden kun var muligheder. Inden virkeligheden satte ind med hamsterhjulet af forpligtelser, kontoudtog, den evige dårlige samvittighed over kun at nå halvdelen af det hele og alt det andet, der gør, at man ikke kan undgå at bemærke, at en stor del af livet foregår i en stille desperation over tilværelsens og samfundets grundvilkår.

Sådan er det bare. Drømme slukkes, men heldigvis opdager man også hen ad vejen, at meningen med det hele ikke nødvendigvis er, at hver dag skal være et eventyr, men at det kan være fint at finde tiden til at gå med bare tæer i græsset, spise et æble i en solstråle eller bare udveksle et smil med en fremmed. Men det forhindrer ikke tiden i at gå. Forfaldet i at sætte ind. Årene i at sætte sig deres spor. Livet er udskudt død, som Løgstrup skrev. Det går kun en vej – ormeføde er, hvad vi er.

Det tænker man ikke på, når uddannelsen er i hus, og vejen ligger åben foran en. Og det er nok meget godt. Tidligt nok kan drømmens faner falme, livsglæden blegne og accepten af alt det, der ikke blev til noget, indfinde sig. Hvis ikke de unge tænker vilde og store tanker, hvem skal så? Ikke os andre, der for længst har opgivet at gøre noget ved de store problemer og bare slås for at betale lidt mindre i skat, så vi kan rage lidt flere ting til os, imens alt står i flammer.

Det er lige nu, de har chancen. Chancen for at drømme om en anden fremtid, end vi, der har skruet os godt ned i konformitetens trygge og kvælende lænestol, formåede. Og chancen for at finde modet til at virkeliggøre den. Det sidste er op til os. Støtter vi op om det – eller står vi utålmodigt ved siden af og opforder dem til at få livet ud af kroppen og finde deres plads i maskinen ved siden af os, så der er nogen til at fortsætte ned ad den blinde vej, vi selv endte på?

Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at åbne deres verden. Jeg opfordrer mine børn til ikke at lytte til fornuften. Lærer dem at stå af rotteræset på afhoppermanér, som C.V. Jørgensen sang. Rejs ud! Dum jer! Træf forkerte valg! Bliv klogere på det hele! Vær anti-iværksættere, før I bliver iværksættere. Dans, mal og syng, før I begynder at arbejde. Udfold den mageløse eksistens, som I er blevet givet, før I lukker den ned i huslån og afbetalingsordninger. Gør det bedre end os, der kom før jer – det skulle under alle omstændigheder være en overskuelig opgave.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværk sætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.