En farlig alliance boykotter islamkritikere

Fænomenet "cancel culture" er endnu ikke kommet til Danmark. Men vi ser små glimt, af noget, som er på vej, og vi skal være opmærksomme på at afvise det, skriver Naser Khader (K)

I forrige uge var jeg inviteret til rundbordssamtale på Stanford University i Californien. Initiativtageren var den internationalt kendte forfatter og debattør med somalisk og hollandsk baggrund Ayaan Hirsi Ali, som nu bor i USA. Hun havde inviteret 20 ligesindede fra hele verden, og jeg var inviteret som den eneste fra Nordeuropa. Andre, som var til stede, var forfatteren Ibn Warraq, som skrev klassikeren ”Derfor er jeg ikke muslim”. En bog, som inspirerede Hirsi Ali til kampen mod ekstremisme. Tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir i Storbritannien Maajid Nawaz var også til stede. Han forlod organisationen i 2006 og er nu en fremtrædende antiislamist. Canadiske Yasmin Mohammed, som har arabisk baggrund, var der også. Hun var tidligere gift med en af folkene bag den 11. september. Han kom for sent til flyet, og blev dermed aldrig en aktiv del af angrebet. Hun fandt først ud af, at han havde været involveret, den dag FBI ringede på hendes dør.

Det var interessant at mødes, for vi befinder os i hver sin verdensdel og kæmper hver vores kampe med samme mål. Vi vil lave en global koalition, så vi kan føre fælles kamp mod islamisme og jihadisme. Allerede nu har flere organisationer tilsluttet sig netværket, blandt andet Muslim Reform Movement, som jeg selv er medlem af.

Et af emnerne, som flere havde oplevet både i USA, Canada, Australien og England, er det, der kaldes ”cancel culture”. Når nogen som os holder oplæg på større universiteter, prøver en alliance af venstreorienterede og islamister at presse universiteterne til at aflyse arrangementerne. Målet er at udelukke islamkritikere.

Flere universiteter har givet efter for presset, som er voldsomt, fordi islamisterne kræver monopol på islam. Lykkes det ikke at presse universiteterne til at aflyse, forsøger man at presse sponsorer, så det får økonomiske konsekvenser for universiteterne.

Lisa Nakamura, professor på University of Michigan, beskriver ”cancel culture” som en slags kulturel boykot, som har til formål at fratage folk opmærksomheden, for så fratager man dem også levebrødet.

Yasmin Mohammed fortalte, at hun ikke kan få udgivet sin nyeste bog, fordi forlagene tøver og er bange. Vores eget arrangement blev da også hemmeligholdt for at undgå, at nogen ville presse os til ikke at gennemføre det.

Fænomenet er ikke helt kommet til Danmark endnu, men vi ser små glimt af noget, som er på vej, og vi skal være opmærksomme på at afvise det.