Demokratiets festdag, grundlovsdag, har en særlig betydning i Danmark, fordi vi har en længere kontinuerlig demokratisk tradition end de fleste andre lande i Europa.
I Danmark har vi i alle årene lige siden Frederik 7.’s underskrivelse af den første grundlov den 5. juni 1849 haft én eller anden form for demokrati, lige med undtagelse af perioden fra den 29. august 1943 til den 5. maj 1945.
Men i de fleste andre europæiske lande har demokratiet levet en mere omtumlet tilværelse eller været helt afskaffet i længere perioder. Eksempelvis var det ikke kun de velkendte eksempler Tyskland (Hitler), Italien (Mussolini) og Spanien (Franco), der på et eller andet tidspunkt i løbet af mellemkrigstiden gik fra at have demokrati til at have et højreorienteret diktatur. Det gjaldt også de fleste af de øvrige lande i Øst- og Centraleuropa og i Sydeuropa: Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Jugoslavien, Albanien, Grækenland og Portugal.
Samtidig var Sovjetunionen som bekendt et kommunistisk diktatur.
Da Anden Verdenskrig brød ud i 1939, var det således kun den nordlige del af Vesteuropa med de nordiske lande, Storbritannien, Irland, Beneluxlandene og Frankrig – med Tjekkoslovakiet som en centraleuropæisk undtagelse – der havde en demokratisk styreform.
De øst- og centraleuropæiske lande, som blev ”befriet” af Sovjetunionen i krigens sidste år, blev påtvunget et kommunistisk diktatur under hele den kolde krig og kunne derfor først springe ud som ægte demokratier i 1990. Og blandt de vesteuropæiske lande, som havde bevaret demokratiet i hele mellemkrigstiden, oplevede mange af dem så voldsomme rystelser under Anden Verdenskrig, at partisystemerne blev mere eller mindre reorganiserede efter krigens afslutning. Det gjaldt navnlig Frankrig og Beneluxlandene. Kun Norden, Storbritannien og Irland kørte efter krigen videre med stort set de samme politiske partier som før.
Kontinuiteten i demokratiets historie er derfor meget større i Danmark end i de fleste andre lande i Europa. Når vi den 5. juni fejrer grundlovsdag, er det med nogle af de samme politiske partier i centrum, som også kunne fejre grundlovsdag for mere end 100 år siden. Det gælder ikke mindst de fire gamle partier: Venstre, Det Konservative Folkeparti (tidligere Højre), Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Sammenlignet med de fleste andre lande i Europa er det temmelig usædvanligt, at hele 54 procent af de folketingsmedlemmer, som blev valgt ind ved valget i 2015, kommer fra partier, som allerede eksisterede i 1905.
Kun Norge og Storbritannien kan prale af en lignende eller endnu højere procentdel, lidt afhængigt af, hvordan man gør det op.
Derfor betyder grundlovsdag noget særligt i Danmark. Både demokratiet som styreform og mange af de centrale politiske partier, der knytter sig til det, har meget længere historiske rødder end de tilsvarende institutioner i flertallet af europæiske lande.