En krise spidser til omkring den kristne pakistaner Asia Bibi

Virkelig mange kommentarer til dramaet om den kristne pakistaner Asia Bibi er præget af ønsket om at nedtone islams betydning, skriver Anders Raahauge i "Kiosken"

Pakistans højesteret valgte den 31. oktober at frikende den 46-årige kristne pakistaner Asia Bibi, der var dødsdømt for blasfemi. Det udløste imidlertid massedemonstrationer, som krævede både hendes og højesteretsdommernes henrettelse.
Pakistans højesteret valgte den 31. oktober at frikende den 46-årige kristne pakistaner Asia Bibi, der var dødsdømt for blasfemi. Det udløste imidlertid massedemonstrationer, som krævede både hendes og højesteretsdommernes henrettelse. . Foto: K.M. Chaudary/Ritzau Scanpix.

DEN KRISTNE pakistaner Asia Bibi har været fængslet i ni år og dødsdømt for blasfemi, fordi hun som markarbejder hentede vand og på vejen tilbage drak af det. Vandet blev derved urent for de muslimske kolleger, eftersom Asia Bibi er kristen. Sagen har haft international bevågenhed, og Pakistans højesteret valgte den 31. oktober at frikende den 46-årige kvinde.

Det udløste imidlertid massedemonstrationer, som krævede både hendes og højesteretsdommernes henrettelse. Regeringen blev forskrækket og lovede masserne at genoptage sagen. Asia Bibis advokat flygtede til Vesten. Hendes skæbne er endnu uvis. Hun har mand og børn.

Tidligere Asien-korrespondent for Die Zeit Gabriele Venzky fremstiller sagen i Tysklands feministiske magasin Emma. Hun betoner da også, at ”alle de hadefulde demonstranter var mænd”.

Gabriele Venzkys kommentar er i det hele taget – som virkelig mange kommentarer til dette drama – præget af ønsket om at nedtone islams betydning her. Hun taler kun om ”religiøs fanatisme” og ”hæmningsløs fundamentalisme”, hun frygter ”religiøse horder” og ”blasfemi-brigader”, og Allahs vilje kaldes i denne type journalistik selvsagt for ”Guds vilje” – som katolikken Asia Bibi altså da skulle have krænket.

Gabriele Venzky påpeger dog, hvordan antallet af koranskoler i Pakistan er eksploderet de seneste 20 år. Som talrige koranskoler i Nordeuropa er de finansierede af Saudi-Arabien.

En række franske intellektuelle afstår i et åbent brev i Le Figaro også fra at opfatte sagens modsætninger som religiøse. De vil forstå dem som civilisatoriske, og det formuleres med karakteristisk fransk hyldest til den abstrakte oplysnings ånd.

Élisabeth Badinter, Luc Ferry, Pierre-André Taguieff, Marek Halter, Jack Lang, Edgar Morin og 40 andre mener, at problemet har at gøre med forsinket udvikling på en akse, hvor man kan befinde sig tilbage i fortidens mørke eller være fremme i modernitetens lys.

De taler om en ”bagstræberisk” dom i Pakistan, passende for en anden tidsalder end ”vores moderne demokratiers” og ”ude af trit med den generelle civilisation”.

”Enhver vil derfor nemt kunne forstå vores dybe, moralske forargelse og vores legitime, intellektuelle uforståenhed,” forklarer de.

”Det er ikke kun et spørgsmål om humanisme, det er civilisationen, der er på spil. I overensstemmelse med, hvad vi lærer af oplysningstidens mest kultiverede og næstekærlige ånder, kan vi rose os af at gå ind for religiøs tolerance, idéernes mangfoldighed og, om vi også under disse omstændigheder tør sige det, ligheden mellem kønnene.”

Le Figaro skriver lederartikel om affæren under overskriften ”Asia Bibi – vores søster”. Her citeres et tidligere offentliggjort brev til Le Figaros læsere, skrevet af Asia Bibi i julen 2014:

”I min lille celle uden vindue går nat og dag i ét, men at jeg stadig holder mig oprejst, kan jeg takke alle jer for.”

Lederartiklen konstaterer:

”Asia Bibi bar et stærkt vidnesbyrd om det usynlige bånd, der kan binde mennesker sammen. De, som er troende, kalder det for bønnens magt, de andre giver dette mysterium det smukke navn solidaritet.”

Die Welts kommentator Henryk Broder opfordrer i et åbent brev den tyske forbundskansler, Angela Merkel, til personligt at skaffe Asia Bibi tysk asyl.

Islamforskere og islamkritikere kan nu drøfte, skriver Henryk Broder, om det i denne sag er den sande islam, der kommer til orde, eller en islam, der misbruges af islamister. Og om det er et flertal eller et mindretal af Pakistans befolkning, der gerne ser Asia Bibi hængt.

Det kunne tillige være interessant at høre, hvad de vrede unge mænd laver, når de ikke demonstrerer. Har de et arbejde? Hvad lever de af?

Endelig gad man godt vide, skriver Henryk Broder, der ikke er en, der pakker tingene ind, om ikke Pakistan efterhånden bør miste sit sæde i FN’s Menneskerettighedsråd, der mødes regelmæssigt i Genève. Men det må komme senere; nu drejer det sig om liv og død. Og skulle tildeling af asyl udløse en krise i forholdet til Pakistan, så er den værd at tage, mener han.

På et afstemningsbarometer under Henryk Broders indlæg erklærer 1755 læsere sig enige i hans synspunkt. 57 er uenige.

Til Storbritannien kan Asia Bibi i al fald ikke komme. Den britiske regering har signaleret et nej og anfører risikoen for uroligheder som årsag. Til The Daily Telegraph udtaler Wilson Chowdhry fra British Pakistani Association, at han finder reaktionen ”skammelig” og tilføjer:

”Det forekommer mig, at Storbritannien nu er et land, som er usikkert for dem, der er ramt af påstande om blasfemi. Vi er helt klar over, at der er ekstremistiske elementer i dette land.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.