Prøv avisen
Refleksion

Sociolog: Vi har et videnshul – er det tid til at genindføre OBS?

Foto: Ilustration: Søren Mosdal

Anette Prehn

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

I 1980'erne var OBS, der stod for ”Oplysning til Borgerne om Samfundet”, små blokke af fem minutters varighed med folkeoplysende, vejledende eller advarende indslag. Det kunne alle bruge også i dag, skriver sociolog

HUSKER DU KURT? Kurt, der kunne lide kubik? Tilbage i 1980’erne var denne ”fartreklame” fra OBS fast inventar i manges bevidsthed. Den handlede om Kurt, der kørte stærkt på sin motorcykel, men endte med at køre stærkt i en kørestol.

OBS stod for ”Oplysning til Borgerne om Samfundet” og var små blokke af fem minutters varighed med folkeoplysende, vejledende eller advarende indslag. OBS var et decideret hit hos mange af os, der var børn i 1980’erne. De overraskende og sjove indslag gjorde størst indtryk. Men der var også plads til de mere tørre – for eksempel om, at det var tid til at udfylde sin selvangivelse. Andre gange handlede det om cykellygter eller omgang med fyrværkeri. Vi lærte også af OBS, at ”kun en tåbe frygter ikke havet”.

OBS blev skabt i en anden tid. Men spørgsmålet er, om vi ikke i vores tid kan have gavn af at skabe et lignende format, naturligvis tilpasset en moderne social medie-virkelighed. I en OBS af i dag kan man med fordel holde sig fra bedrevidende tonefald og indhold og i stedet fokusere på jordnær, hverdagsrelevant forskningsformidling og folkeoplysning, krydret med nutidig humor.

DEN NYE Mette Frederiksen-regering besluttede i sidste uge sammen med dens støttepartier, at Danmark skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er åbenlyst, at strukturelle ændringer og teknologiske investeringer vil skulle udgøre en central del af indsatsen, og at flere sektorer skal lægges om, for eksempel landbruget og transportsektoren.

Men hvis man også ønsker, at den enkelte borger og familie skal bringes til at handle anderledes, end vi ellers havde tænkt os at gøre det – blandt andet i rollen som forbrugere – skal der spilles på nye tangenter. Hvis vi skal kunne bidrage aktivt til en grøn omstilling, skal vi have hjælp til at finde hoved og hale i, hvad vi bedst kan gøre, så vi kan være med til at løfte i flok. Der skal måske informeres om tilskudsmuligheder for grønnere strøm. Om hvilke fødevarer, der reelt er de mest klimavenlige. Om nemme idéer til at tiltrække insekter til sit lokalområde. Om hvordan vi får reduceret orgierne af billige og skadelige plastprodukter, ikke mindst i vores børns liv. Og så videre.

Noget af det mest slående ved OBS for mig som barn var min oplevelse af, at samfundet nærede omsorg for borgerne. At der var nogen ud over mine nærmeste, som bekymrede sig om, at jeg passede på mig selv. OBS havde tilmed en særegen årstidernes logik, som også fandtes i naturen og skolelivet, og som gav et anker af noget trygt, genkendeligt og tilbagevendende, der vakte ro. Nutidens overflødighedshorn af information online – kombineret med individers frie valg til at vælge til og fra ud fra umiddelbar interesse og lyst – betyder, at vi på ingen måde i dag kan tage for givet, at alle borgere er blevet oplyst om det samme. På forbrugersiden bliver det tæt ved umuligt at løfte langsigtet, i flok og i bredden med et så fragmenteret mediebillede, som vi har lige nu, og med så strittende budskaber, hvoraf mange er falske og misvisende.

Det er for mig at se naivt – og outdated – at mene, at det bare er op til den enkelte at træffe egne valg, der ikke direkte skader andre. Nutidens udfordringer viser med stor klarhed betydningen af akkumulerede effekter. At valg i det små har betydning i det store, når mange andre træffer lignende ”små” valg. At åen skabes af mange bække små. Dog kan ingen forvente, at vi mennesker har kompetenceniveauet endsige det mentale overskud til på egen hånd – som et ensomt flagrende individ – at kunne gennemskue kompleksiteten og samspilsfaktorerne i forhold til for eksempel at handle mest klimavenligt. Virkeligheden har overhalet ideologien indenom.

Det Nationale Stresspanel, som jeg ledte, foreslog også et nutidigt OBS-format i relation til mental sundhed. Sundhedsstyrelsen har endnu aldrig haft kørt en kampagne med fokus på mental sundhed. Styrelsen har gennem årene brugt alle kampagnekræfterne på fysisk sundhed, hvilket formentlig både har været udtryk for og bidragende til den slående ulighed mellem det fysiske og det mentale domæne i vores samfund.

OBS-videoer med mental sundhed for øje kan for eksempel gå ind og afmontere perfekthedsidealer, gøre grin med digitalt retoucherede kroppe, inspirere til sundere søvnvaner på et forskningsbaseret grundlag eller oplyse om symptomer på angst eller stress, og hvad vi i vores fællesskaber kan gøre for at hjælpe hinanden til en større mental trivsel.

NATURLIGVIS KAN sådanne OBS-videoer også have bredere fokusområder. I lyset af de udgifter og investeringer, vi står foran som samfund, kan man også spørge, om det ikke også kunne være på tide at få præciseret, hvad sammenhængene er mellem skat og moms på den ene side og velfærdsydelser på den anden side. Hvem er vi, der det ene øjeblik forarges over vilkårene for børn, syge eller ældre og det næste øjeblik forsøger at smyge os uden om at betale til, at vilkårene kan blive bedre?

Det virker på mig, som om sort arbejde og lyssky smutveje mange steder er blevet normen, og man føler nærmest, der står ”idiot” på ryggen af en, hvis man over for en håndværker insisterer på, at ”det skal være på regning”. Af en revisor blev jeg til en social sammenkomst for nylig gjort opmærksom på muligheden for at lade familiens faste mekaniker reparere begge biler på mit firmas regning; både familiens bil og min firmabil. Øhhh.

I det lys vil OBS også kunne bidrage til at give ærlighed og samfundssind en tiltrængt genrejsning, hvad vi sikkert alle kan tåle.

Der er for mig at se et videns- og forståelseshul, der vil kunne udfyldes et godt stykke mere og til fælles gavn af et OBS-format. For den rolle, vi spiller i det små, har betydning for det ”store”. Det gælder i forbindelse med både grøn omstilling, mental sundhed og et tilstrækkeligt skattegrundlag for samfundets vigtige dispositioner. Vi skal bare mindes om det – og meget gerne med et glimt i øjet, ligesom dengang Kurt Kubik blev hvermandseje.

Refleksion skrives på skift af forfatter og foredragsholder Kasper Støvring, sognepræst Sørine Gotfredsen, tidligere biskop Kjeld Holm, professor mso i organisation og filosofi Bent Meier Sørensen og sociolog og forfatter Anette Prehn.