Prøv avisen
Kiosken

Er landbrugets sæsonarbejdere krisens virkelige helte?

Store lande som Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og USA er afhængige af sæsonarbejdere fra Østeuropa, Nordafrika og Mexico. Uden disse sæsonarbejdere hænger store dele af den globale fødevareøkonomi simpelthen ikke sammen, skriver skribenten Foto: Tony Gentile/Reuters/Ritzau Scanpix

Af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved roskilde universitet. klummeskribent hos kristeligt dagblad

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Bjørn Thomassen samler her op på ugens internationale debat om sæsonarbejdere og landbrug

Tiderne skifter. Hvem havde for eksempel forestillet sig, at undertegnede en skønne dag skulle blive vinbonde på Bornholm. På amatørbasis, naturligvis. Men alligevel. 1000 vinstokke står nu og spirer med udsigt til Østersøen. Klimaforandringerne gør det efterhånden muligt at dyrke vin i Danmark. Men de stigende temperaturer skaber problemer andetsteds.

Nyhedsmagasinet Time bragte for 14 dage siden en større reportage fra de berømte vindistrikter i Bordeaux, hvor 60 procent af vinproduktionen bliver lavet på merlot. ”Merlot-druen er ved at blive udslettet. Klimaforandringer og de stigende gennemsnitstemperaturer udgør en udfordring for mange franske vine. Videnskabsfolk er enige om, at merlot-druen vil blive klimaforandringernes første offer i Bordeaux-regionen.”

The Guardian bragte i sidste måned en større reportage om ”Australiens klima-nødsituation: den tabte høst”. Det er ikke kun vinproduktionen, der er udfordret: ”Før eller siden vil klimaforandringerne udfordre alle aspekter af vores fødevaresikkerhed.”

Coronakrisen har betydet nok en udfordring for landbruget. Stort set ingen lande har forbudt landmænd at arbejde på deres jord. Men store lande som Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og USA er afhængige af sæsonarbejdere fra Østeuropa, Nordafrika og Mexico. Uden disse sæsonarbejdere hænger store dele af den globale fødevareøkonomi simpelthen ikke sammen.

På grund af coronakrisen har medier rundt omkring i den globale kiosk fået øjnene op for sæsonarbejdernes skyggetilværelse. Det tyske nyhedsmedie Deutsche Welle har bragt en række artikler, der kritisk belyser arbejdsforholdene blandt sæsonarbejderne.

Fordi sæsonarbejderne er vitale for den tyske landbrugsøkonomi, indførte regeringen tidligere på foråret en undtagelse for indrejseforbuddet og inviterede 80.000 rumænske sæsonarbejdere ind i landet. ”Det er gode nyheder for de tyske landmænd, men hvad betyder det for sæsonarbejderne selv?”, spurgte Deutsche Welle tilbage i april.

En artikel af selvsamme medie gav i sidste uge en del af svaret. ”Rumænske landarbejdere er strandet i Tyskland. De er ikke blevet betalt, taler meget begrænset tysk – og nu er de bange for ikke at kunne rejse hjem igen.”

Artiklen forklarer i detaljer, hvordan arbejdet er organiseret, gennem et interview med en 39-årig kvindelig sæsonarbejder fra Rumænien, ”Anca” (sæsonarbejdere står sjældent frem med deres rigtige navn). Hun kom til Tyskland for at plukke jordbær og asparges. Men så gik landbrugsvirksomheden konkurs. Restauranter og hoteller forblev lukkede, og det begrænsede efterspørgslen efter asparges. Midt i plukkesæsonen blev ”Anca” fyret, selvom hun havde en tre-måneders-kontrakt. ”De skylder mig stadig 1200 euro,” siger ”Anca”, som ikke engang har råd til at betale sin returbillet til Rumænien.

Sæsonarbejderne lever i afsondrede barakker og kan ikke selv købe ind.

”Risen, vi fik serveret, var stadig frossen og ikke ordentligt kogt. Den salami, vi fik til morgenmad, var dårlig. Der var ingen rester, vi kunne spise: Al mad var rationeret til én portion pr. person,” fortæller ”Anca”.

Normalt lever landbrugets sæsonarbejdere tavst og gemt væk i barakker, men i år har forholdene været så uacceptable, at nogle af dem har vovet sig til Bonn, hvor de i desperation har demonstreret mod arbejdsforholdene, blandt andet støttet af den anarkosyndikalistiske fagforening Free Workers’ Union.

Situationen er om muligt endnu værre i USA. Fortune bragte i sidste uge en artikel med overskriften ”Hver eneste arbejder på dette amerikanske landbrug er smittet med coronavirus” med stribevis af eksempler på amerikanske landbrug, hvor sæsonarbejderne er ramt af epidemien. Sæsonarbejdernes arbejdsforhold er nemlig de rene corona-fælder:

”Det er meget sandsynligt, at antallet af smittede vil stige. En halv million sæsonarbejdere proppes lige nu ind i tætpakkede busser og fragtes rundt i landet, hvorefter de stuves sammen i overfyldte sovesale.” De smittede er ofte uden sygesikring og mister deres dagsløn samme øjeblik, de sygemeldes.

Mens jeg i weekenden gik og lugede mine 1000 planter, slog det mig, at landbrugets sæsonarbejdere måske er coronakrisens virkelige helte. Ligesom sygeplejersker og frontpersonalet i sundhedssektoren sætter de liv og lemmer på spil. For en kummerlig hyre og under arbejdsforhold, vi næsten ikke kan forestille os, udfører de det hårde arbejde, som ingen gider at røre ved i de mere udviklede velfærdsøkonomier.

Men uden dem var der ingen grøntsager på vores hylder. Og uden dem kunne vi ikke sidde og nyde vores kogte hvide asparges med et køligt glas riesling. Måske det er på tide at anerkende deres indsats.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen , professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge , sognepræst i Sønderborg.