Vi er allesammen ved at være trætte af coronakrisen. Vi må videre. Menneskeheden har tidligere stået over for større udfordringer. Det er trods alt ikke vores eksistensberettigelse, der er på spil.
Men for en særlig del af verdens befolkning, som vi stort set intet hører til herhjemme, er udfordringerne lige præcis så dramatiske, som de kan blive. Og for dem handler det om én ting: at overleve. Ikke bare som individer, men som et folk. Og derfor er der ifølge flere iagttagere tale om noget, man kan kalde for et folkemord.
Det drejer sig om Latinamerikas oprindelige befolkningsgrupper. De mest udsatte af dem lever i Amazonas. Deres levevilkår var allerede prekære, før krisen satte ind. Mange af befolkningsgrupperne er med tiden blevet afskåret fra deres oprindelige land. Skovhugst og minedrift ødelægger deres leveområder og har i praksis umuliggjort den traditionelle levevis som jægere og samlere. Igennem flere måneder har netbloggere, latinamerikanske dagblade, ngo’er, og dele af FN-systemet prøvet at råbe op om de udfordringer, som Brasiliens og Latinamerikas oprindelige befolkninger står over for i forbindelse med covid-19.
”Vores folk dør, det er fuldstændig ødelæggende,” udtaler lederen af den etniske gruppe Kokama, som lever i grænseområdet mellem Peru, Brasilien og Colombia til colombianske El Tiempo : ”Vi står over for et folkemord, hvis vi ikke modtager den nødvendige hjælp.”
I de seneste uger er opmærksomheden bredt sig til flere af de store internationale medier. ”En katastrofe truer de oprindelige befolkningsgrupper i Amazonas,” skrev National Geographic i juni.
Italianske Il Fatto Quotidiano gav i slutningen af juni en artikel overskriften ”Brasiliens oprindelige befolkninger er i fare: Dødeligheden er dobbelt så stor som blandt resten af befolkningen”.
The Guardian bragte i sidste uge ligeledes en rapport fra Brasilien: ”’Vi står over for at blive udryddet’: Brasilien mister en hel generation af ledere blandt de oprindelige befolkninger på grund af covid-19”.
Men hvorfor tages begrebet ”folkemord” i brug? Det skyldes, at repræsentanter for diverse ngo’er og talsmænd for de oprindelige befolkningsgrupper skyder en stor del af skylden på områdets respektive regeringer. Perus største organisation for oprindelige befolkningsgrupper i Peru sendte i sidste uge et dokument til FN, hvor organisationen direkte beskylder den peruanske regering for at udsætte dem for ”fare for folkemord”.
The Guardian citerer en repræsentant for en af Amazonas-områdets befolkninger for at sige, at Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, ”udnytter covid-19-krisen til at eliminere de oprindelige befolkninger”. Bolsonaro udtrykte allerede, før han blev valgt som præsident, sit ønske om at fremme en politik med øget afskovning, minedrift og udvidelse af landbrugsarealerne i Amazonas-området.
Det var langt fra noget tilfælde, at Bolsonaro dagen efter sin indsættelse overdrog ansvaret for afmærkning og regulering af de oprindelige folks jord til landbrugsministeriet. Der lever 255 anerkendte oprindelige folk i Brasilien. Samlet udgør de kun cirka 900.000 af Brasiliens 210 millioner indbyggere, men de har rettigheder til omkring 13 procent af landet. Bolsonaro ser med skepsis på de oprindelige folks rettigheder, fordi de blokerer for den økonomiske udvikling.
”Latinamerikas oprindelige befolkninger er truet med folkemord,” skrev australske ABC News ligeledes i sidste uge. Avisen understreger, at coronakrisen blot udstiller historiske uligheder. I årtier har der på grund af økonomiske interesser været ulovlig indtrængen på deres leveområder, som selv ikke covid-19 har sat en stopper for – måske tværtimod. De oprindelige befolkninger lever typisk tæt på hinanden i små reservater. ”Det øjeblik, en virus rammer én beboer, er det meget sandsynligt, at hele landsbyen vil blive smittet,” udtaler en ngo-repræsentant for oprindelige befolkninger, Survival International, til ABC News. Et eksempel er Pacacuro-folket i Peru, hvor 600 ud af områdets 800 beboere er smittet med coronavirus.
ABC News har også interviewet den amerikanske lektor i miljøstudier med ekspertise i Amazonas-området Eve Bratman, der ligeledes placerer en del af skylden hos den politiske ledelse:
”Regeringer bruger denne virus opportunistisk til at lade de oprindelige befolkningsgrupper lide. I Brasilien behandler Bolsonaro-regeringen dem ikke som borgere i landet.”
Den forfærdelige mistanke er, at der kan være økonomiske og politiske interesser i at se nogle af de oprindelige folk forsvinde.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.