Prøv avisen
Kiosken

Efter kirke-bombning: Er Nicaraguas katolikker politisk forfulgte?

En endnu uidentificeret hætteklædt gerningsmand gik i fredags ifølge CNA ind i katedralen i Nicaraguas hovedstad, Managua, og sagde: ”Jeg kommer til Kristi blod,” hvorefter han smed en bombe og stak af. Bomben satte ild til kirken og ødelagde en 300 år gammel Kristus-figur. Ingen mennesker kom til skade. På billedet ses to katolikker i bøn foran den ødelagte figur. – Foto: Oswaldo Rivas/Reuters/Ritzau Scanpix.

Af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved roskilde universitet. klummeskribent hos kristeligt dagblad

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det er yderst sjældent, at begivenheder i mellemamerikanske Nicaragua finder spalteplads i danske og europæiske medier. Men blandt andet pave Frans’ tale under søndagens Angelus fra Peterspladsen i Rom har været med til at skabe opmærksomhed på noget, der begynder at ligne religionsforfølgelse.

Som rapporteret i blandt andet italienske Il Messagero, sagde Pave Frans således: ”Jeg sender mine tanker til Nicaraguas folk som lider efter attentatet på Manguas katedral, hvor en afholdt Kristus-figur, som igennem århundreder har fulgt og støttet de troende i landet, er blevet skadet og næsten ødelagt; jeg er tæt på jer, og jeg beder for jer.”

Der er brug for pavens bønner i Nicaragua. Det internationale Catholic News Agency (CNA) kunne i fredags rapportere om et voldeligt angreb på Managuas katolske katedral, tilegnet Jomfru Maria, af en stadig uidentificeret mand. Den hætteklædte mand gik ifølge CNA ind i Kapellet for Kristi Blod og sagde: ”Jeg kommer til Kristi blod,” hvorefter han smed en bombe og stak af. Bomben satte ild til kirken og ødelagde en 300 år gammel Kristus-figur. Ingen mennesker kom til skade.

Umiddelbart virker det måske ikke så dramatisk en begivenhed, men kardinal Leopoldo Brenes, ærkebiskop i Managua, udtaler til CNA: ”Dette var en nøje planlagt operation, og lad mig sige det tydeligt: Dette er terrorisme med det klare sigte at intimidere kirken.”

Når kardinal Brenes, som er kendt for at insistere på fredelig dialog, bevidst bruger begrebet terrorisme, er det, fordi angrebet på katedralen i Managua blot er den seneste af en lang række voldelige episoder. Det lokale nyhedsmedium La Prensa kunne tidligere i sidste uge berette om et angreb på en kirke i en landsby i nærheden af hovedstaden Managua. Ukendte gerningsmænd stjal en alterbaldakin og smadrede helgenfigurer og andre religiøse symboler og ødelagde kapellets bænke og døre. Ugen forinden, den 25. juli, var det en kirke i Masay, en by i den vestlige del af landet, der var udsat for et lignende angreb.

Forfølgelse af kristne og andre trosretninger er desværre dagligdag i flere af verdens lande, men situationen i Nicaragua er på sin vis unik. Det er nemlig majoritetsreligionen, der er den mest udsatte. Cirka halvdelen af Nicaraguas cirka seks millioner indbyggere er medlemmer af den katolske kirke. Den resterende halvdel udgøres af en række protestantiske retninger og et mindretal af ateister. Religionsfriheden er i princippet sikret via Nicaraguas forfatning, men det er netop denne frihed, der lige nu er under pres. Men hvorfor er der politiske kræfter, der ønsker at intimidere den katolske kirke?

Som spanske El Pais understreger: ”Dette angreb på en katolsk kirke i Nicaragua er ikke et isoleret tilfælde i Nicaragua. Siden 2018, hvor protesterne mod Daniel Ortegas regering begyndte at vokse, har repræsentanter for kirken rapporteret om vedvarende voldelige angreb på kirker og præster, der har kritiseret sandinistregeringens overtrædelser af menneskerettigheder.”

Den katolske kirke er en torn i øjet på den socialistiske sandinistregering, ledet af Ortega, der har siddet på magten siden 2007. Edwin Roman, en af de mest forfulgte præster af politiet og regeringen, udtaler til El Pais: ”Angrebene begyndte i 2018. De var begyndt at tage lidt af, men i løbet af de sidste uger er flere bedesteder og kirker blevet profaneret. Det er et korstog. For et år siden, i forbindelse med fejringen af Nicaraguas nationaldag den 19. juli, kaldte Ortega biskopper og præster for kupmagere.”

Regeringen beskylder kirken for at støtte regeringskritiske grupperinger. Sandt er det, at fredelige protestanter i flere tilfælde har søgt tilflugt i katolske kirker. I november 2019 var en gruppe sultestrejkende mødre gået på gaden for at kræve løsladelse af politiske fanger. De blev mødt af Ortega-sympatisører og måtte til sidst søge tilflugt netop i Managuas katedral. For to år siden måtte den katolske kirke forsvare 200 unge studerende, der var gået på gaden i en fredelig protest mod Ortegas regering. De studerende måtte søge tilflugt i kirken, da væbnede tilhængere af Ortegas regering åbnede ild mod dem foran et universitet i Managua. Via diplomatisk forhandling sikrede katolske biskopper derefter, at de studerende kunne forlade kirken uden at blive angrebet.

Det mest bekymrende ved den nuværende situation er måske overskriften i tirsdagens udgave af La Prensa : ”Politiet konkluderer, at branden i katedralen i Managua blev forårsaget af ’akkumulering af fugtighed’.” Nicaragua er på papiret en demokratisk republik. Branden i Managua efterlader en mistænkelig lugt af politistat.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.

"Dette var en nøje planlagt operation, og lad mig sige det tydeligt: Dette er terrorisme med det klare sigte at intimidere kirken," siger ærkebiskoppen Leopoldo Brenes. Foto: Inti Ocon/AFP/Ritzau Scanpix.