Som allerede omtalt og diskuteret i Kristeligt Dagblad sivede der i sidste uge en nyhed ud med udtalelser fra pave Frans, der, interviewet i forbindelse med en endnu ikke udkommet dokumentarfilm, siger:
”Homoseksuelle har ret til at være en familie. De er Guds børn og har ret til en familie. Ingen skal have slået hånden af eller gøres ulykkelig på grund af det. Vi er nødt til at skabe en lov om registreret partnerskab.”
Udtalelserne fik stor international opmærksomhed. I mellemtiden er debatten raset videre på medier verden over. Helt forudsigeligt er der opstået to lejre, ”for” eller ”imod” pavens udtalelser. Langt de fleste større vestlige medier, fra The New York Times til The Guardian er begejstrede.
Allermest begejstrede er måske de foreninger, der repræsenterer lgbtq-grupperinger inden for den katolske kirke.
AP News citerer Francis DeBarnardo, der er katolsk talsmand for lgbtq i USA: ”Det er ikke en overdrivelse at sige, at med denne udtalelse har paven ikke bare forsvaret lgbtq-par og -familier, men også reddet mange lgbtq-liv.”
The Hill citerer lederen af Human Rights Campaign, Alphonso David:
”Ved at skubbe katolsk teologi i en mere inklusiv retning og slå fast, at lgbtq-mennesker har ret til en familie, gør pave Frans det klart, at der ikke er nogen modsætning mellem at være troende og lgbtq.”
I en lederartikel underskrevet af den samlede redaktion hylder The Washington Post pave Frans som en visionær pave med hjertet på rette sted:
”Pave Frans’ udtalelser er et vigtigt skridt for lgbtq-rettigheder. Hvis de også leder til reelle forandringer i kirkens politik på området, så meget desto bedre.”
Men lederartiklen slutter også af med et stikkende spørgsmål henvendt til den katolske kirke: ”Den amerikanske højesteret skal snart behandle en sag, der spørger, om et katolsk socialforsorgsagentur er berettiget til at modtage offentlig støtte, så længe det nægter at anbringe børn i pleje hos homoseksuelle par. Er kirkens position i den sag i overensstemmelse med pavens position, at alle mennesker har ret til en familie?”.
Og det er jo et godt spørgsmål.
Neil Young gør i The Week opmærksom på, at pavens udtalelser vil blive modtaget ganske anderledes uden for Vesten. ”I mange af verdens lande vil pave Frans fremstå som endnu et eksempel på et degenereret Vesten.”
Og spørgsmålet er naturligvis også, hvor stor opbakning pave Frans har inden for kirkens egne kredse.
Spanske El País bemærker, at pavens udtalelser ramler ind i en kirke, der allerede er ”ideologisk splittet”. Kirkens officielle holdning er, at familien er baseret på ”det monogame ægteskab mellem personer af forskelligt køn”.
Så pave Frans’ udtalelser kan sagtens tolkes som en relativering af familiebegrebet. ”Paven støtter homoseksuelle partnerskaber, men det betyder ikke, at Vatikanet gør det,” som The Harvard Gazette titulerer et længere interview med Vatikan-kenderen Francis Clooney:
”Konservative kritikere vil ikke være glade for det her, men det vil heller ikke overraske dem. De vil se det som endnu et tegn på, at paven er på afveje, og at han ikke følger kirkens lære. Husk på, hvordan Frans svarede tidligere i sit embede, da han blev spurgt om sit syn på homoseksualitet: ’Hvem er jeg til at dømme?’. Sådan er Frans, og for mange er der en vidunderlig pave Frans, men for andre, så er det netop denne Frans, som de ikke kan følge, og de vil blive ved med at protestere.”
Biskop Thomas Tobin fra bispedømmet Providence, Rhode Island, citeres i samtlige amerikanske medier for en kort og kritisk kommentar, der er lagt ud på stiftets hjemmeside:
”Pavens udtalelser modsiger kirkens etablerede lære om homoseksuelle parforhold. Kirken kan ikke støtte en accept af objektivt set umoralske forhold. Individer, der er tiltrukket af mennesker af det samme køn, er Guds elskede børn. Men legalisering af deres parforhold, som simulerer et helligt ægteskab, det kan vi ikke tillade.”
Til det amerikansk-katolske nyhedsmagasin The Pilot. Get the Catholic Perspective, afviser en anden prominent amerikansk kardinal, Sean O’Malley, kritikken, idet han slår fast, at pavens udtalelser ”ikke skal ses som en godkendelse af homoseksuel aktivitet. Ligesom kirken ikke kæmper imod civile love om ægteskaber, der ikke er sakramentale, selvom sådanne arrangementer er i strid med kirkens love, så anerkender paven, at der i civilsamfundet kan være gode grunde til at etablere en lovramme for registreret partnerskab, som ikke er det samme som ægteskab”.
Men det bliver ikke det sidste ord i den debat. Hverken inden for eller uden for den katolske kirke.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.