Er sundhedsvæsenet befængt med strukturel racisme?

At tage debatten om strukturel racisme er uden tvivl vigtigt. Spørgsmålet er, om det gavner at slette de udtalelser, der satte gang i hele polemikken. Efter at både podcast og tweet blev fjernet, har kritikken blot kunnet køre videre

”Ingen læge er racist. Så hvordan kan der være strukturel racisme i sundhedssektoren? En forklaring af læger for læger.” Følgende tweet satte skub i en medie-lavine om strukturel racisme. Personer på billedet har intet med den konkrete sag at gøre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For 14 dage siden kunne alverdens medier berette, at Howard Bauchner, ansvarshavende redaktør for Journal of the American Medical Association (JAMA), Amerikas førende tidsskrift inden for sundhed og lægevidenskab, midlertidigt er blevet fjernet fra sin post.

Sagen begyndte for et par måneder siden, da JAMA bragte en podcast med medredaktør Ed Livingston: ”Strukturel racisme for læger – hvad er det?”. I et interview med en anden mandlig, hvid læge udtalte Livingston ifølge The New York Times :

”Strukturel racisme er en uheldig term. Personligt mener jeg, at det ville gavne at hive racisme helt ud af debatten. Mange mennesker bliver som jeg fornærmet over implicitte anklager om, at vi på en eller anden måde er racister.”

Tweetet, der promoverede podcasten, bar underteksten:

”Ingen læge er racist. Så hvordan kan der være strukturel racisme i sundhedssektoren? En forklaring af læger for læger.” Efter nogle dage med voldsom kritik blev tweetet slettet. Men da var det allerede for sent.

Ed Livingston måtte trække sig som medredaktør. Så fjernede JAMA også den omtalte podcast.

Som citeret af The Guardian, udstedte Howard Bauchner via JAMA’s hjemmeside denne udtalelse:

”Kommentarer, der blev fremsat i podcasten, var unøjagtige, stødende, sårende og inkonsistente med JAMA’s standarder. Racisme og strukturel racisme findes i USA og i sundhedsvæsenet. Efter omhyggelig overvejelse besluttede jeg, at skaderne forårsaget af podcasten opvejer enhver grund til, at podcasten forbliver tilgængelig på JAMA’s netværk.”

Da det heller ikke lagde låg på debatten, blev Bauchner bedt om at træde til side. JAMA meldte samtidig ud, at det har åbnet for en intern undersøgelse.

Der er tre årsager til, at Livingstons udtalelser vækker så stor polemik.

For det første er der i hele den vestlige verden stor opmærksomhed på alle udtalelser, der har med race at gøre, ikke mindst efter George Floyds voldelige død sidste år.

For det andet har der igennem flere år været en debat om strukturel racisme netop inden for sundhedsvæsenet. En lang række undersøgelser har peget på problematiske sammenhænge mellem race og helbred i USA.

For det tredje er netop den debat blusset op under coronakrisen, fordi covid-19-smitteprocenter har været markant højere for Amerikas sorte befolkning og for diverse etniske minoritetsgrupper.

En sort læge fra Chicago, Brittani James, udtaler til The New York Times: ”Det er ikke kun denne podcast, der er problematisk – det problematiske er, at der er en lang og dokumenteret historie med institutionel racisme i JAMA.” En sort, kvindelig akutlæge fra New York, Uché Blackstock, stemmer i:

”Denne podcast skulle aldrig være lavet. Dette tweet skulle aldrig være lavet. Det faktum, at podcasten blev udtænkt, indspillet og sendt i æteren, er moralsk uacceptabelt. Jeg tror, det har forårsaget en uberegnelig mængde smerte og traumer for sorte læger og patienter. Og jeg tror, det vil tage lang tid for tidsskriftet at helbrede den smerte.”

Debatten kom hurtigt op på den store klinge. Som ni amerikanske læger skriver i en blog i et andet tidsskrift for sundhed, Medical Humanities :

”En undskyldning vil ikke løse strukturel racisme: Vi har brug for et opgør med de racistiske rødder af amerikansk lægehistorie (…). Amerikansk medicin bygger på racistiske og paternalistiske idéer. Faktisk har JAMA’s overordnede organisation, American Medical Association, en lang historie med at offentliggøre racistiske artikler og fremme sundhedspolitikker gennemsyret af hvidt overherredømme. Det nægtede også medlemskab af afroamerikanske læger indtil 1960’erne. De af os, der studerer medicinhistorie, er fortrolige med de måder, hvorpå hvide mandlige læger forsøgte at professionalisere deres position i samfundet via bevidste udelukkelsespolitikker, der begyndte i det tidlige 19. århundrede.”

At tage debatten om strukturel racisme er uden tvivl vigtigt. Men spørgsmålet er, om det gavner at slette de udtalelser, der satte gang i hele polemikken. Efter at både podcast og tweet blev fjernet, har kritikken kunnet køre videre, uden at man behøver forholde sig til, hvad Livingston rent faktisk sagde.

Livingston åbner ikke munden igen. Mange læger, der ligesom Livingston tænker, at strukturel racisme er en politisk korrekt opfindelse, vil formentlig blot blive bekræftet i deres egne fordomme og se hele affæren som endnu et håbløst udtryk for den ”cancel culture”-tendens, der ender med at give folk mundkurv på.

Faktisk er nogle af de mest kritiske stemmer enige. Som ovennævnte Uché Blackstock opsummerede i et tweet:

  • "Ja, læger kan være racistiske. 2) Ja, læger kan være med til at reproducere systemisk racisme. 3) JAMA, dette tweet skulle aldrig have været slettet.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.