Prøv avisen
Etisk set

Lillian Bondo: Er vægtrådgivning tykfobi eller sundhedsoplysning?

At være tyk er ofte, men ikke altid, forbundet med sorg. Vi må sikre adgang til professionel hjælp til dem, der ønsker et vægttab, mener Lillian Bondo. – Foto: Roos Koole/Ritzau Scanpix.

Af Lillian Bondo, tidligere formand for jordemoderforeningen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

At være tyk er et både et personligt anliggende og et samfundsmæssigt anliggende – ofte, men ikke altid, forbundet med sorg

Sommeren har bragt en del spændende debatter om det at være tyk, overvægtig, fed. Især centreret om kampen mod stigmatisering af mennesker med højt bmi, blandt andet i herværende avis i serien ”kampen om kiloene”.

Jeg har særligt lagt mærke til de debatter, der rejste sig i kølvandet på udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen med forslag til sundhedsfremme-samtale med unge menesker, der måske, måske ikke, planlægger at få børn på et tidspunkt.

Jeg var med i referencegruppen i Sundhedsstyrelsen, da vi debatterede dette, og jeg var fuldstændig enig i det forslag, der er sendt i høring, nemlig at man skal styrke rådgivning forud for undfangelsen. Også når det gælder den del af rådgivningen, der vil fremme menneskers mulighed for at kunne undfange ukompliceret, for eksempel gennem at normalisere bmi.

En del debattører peger på tykfobi som en værre svøbe, end den stigende gennemsnitsvægt i vores samfund. Stigma og mobning og selvhad er farligere for sundhedstilstanden end det høje bmi.

Det er hævet over enhver tvivl, at disse forhold er farlige for folkesundheden. Men det synes alligevel, som om den debat kører i ring. Kan den kun løses gennem ubetinget accept af overvægt som en normaltilstand? Må vi ikke rådgive enkeltpersoner om, hvordan de selv kan ændre både nuværende og langsigtet helbredstilstand?

Som tidligere svært overvægtig er jeg mere end lykkelig for, at nogle overskred mine grænser og udfordrede mig, men min drivkraft i dette spørgsmål er nok så meget den professionelles.

Overvægt giver risiko for at have sværere ved at undfange. Overvægt har betydning for fosterudvikling og giver øget risiko for alvorlige komplikationer hos moderen. Forhold, sundhedsvæsenet meget gerne vil hjælpe med, også uden stigma og uden at tale mere om tilstanden, end den enkelte borger selv åbner for. Jeg har brugt lang tid på at spørge mine kolleger om dette – og jeg har kun hørt dem lægge vægt på at se mennesket før kiloene og problemerne.

Kvinder med overvægt fortæller imidlertid også, at vi ikke lykkes til hver en tid med netop dette. En mor, hvis barn jeg tog imod i vinter, havde følt sig målt og vejet konstant. Det havde næsten ødelagt hendes start på forholdet til barnet.

Derfor må lægen, jordemoderen, sundhedsplejersken og andre, der har gode råd at give, allerførst sikre sig, at disse råd er velkomne. Det gør vi ved at spørge – og ved at aftale og respektere aftaler om, hvornår emnet er udtømt.

Dernæst skal vi sikre os, at de råd, vi kommer med, er baseret på den bedste evidens. Det gør vi ved, at samfundet prioriterer sundhedsforskning og udvikling af den bedste viden i langt højere grad end nu – og så faktisk tager konsekvensen af forskningsresultater.

Og endelig så skal sådan rådgivning baseres på, at samfundet bakker op om, at råd kan følges op af (be)handling.

Det gør vi med mange håndtag: Ved at sænke momsen på sund kost og hæve afgifterne på usund kost. Ved at indrette byer, der indbyder til samvær, dans, sport. Ved at gøre træning tilgængelig også for lavindkomster. Ved at gøre fødsels- og familieforberedelse til netværksskabende, relationelle aktiviteter og ved at give forældregrupper rammer for samvær uden stigma. Og med medicin og operation, når relevant.

At være tyk er et både et personligt anliggende og et samfundsmæssigt anliggende – ofte, men ikke altid, forbundet med sorg. Lad os sikre adgang til professionel, evidensbaseret hjælp til dem, der ønsker det. Og hvor alle ses som lige værdifulde og respekterede – uanset vægt.

Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.