For et par uger siden var Business Insider ét af de første internationale medier, der kunne bekræfte, at kinesiske Huawei nu er verdens førende virksomhed inden for salg af smartphones. For at være præcis så solgte Huawei 56 millioner smartphones i april, maj og juni mod Samsungs ”blot” 54 millioner. Det kan forekomme kedelige og trivielle handelstal, som ikke har noget som helst at gøre med de globale værdidebatter. Men det har de.
Huaweis triumfale overhaling af sydkoreanske Samsung kommer nemlig et år efter, at Trump-regeringen forbød salg af Huawei i USA. Betyder det så, at Trumps restriktioner har været uden effekt?
Zak Doffman advarer i Forbes, at man skal passe på med at drage for hastige konklusioner. En væsentlig årsag til Huaweis succes, skriver Doffman, er, at Huawei har sat sig tungt på det kinesiske marked, hvor 70 procent af virksomhedens produkter bliver solgt. Desuden er Kinas økonomi kommet sig hurtigere over covid-19-krisen end USA’s og Europas. Så det er for tidligt at konkludere på konsekvenserne af Trumps aggressive strategi. Trump-regeringen har på ingen måde tænkt sig at skifte kurs.
Mandag morgen kunne The Wall Street Journal rapportere, at USA’s handelsministerium yderligere skærper restriktionerne mod Huawei, så virksomheden ikke længere kan opkøbe chips af udenlandske firmaer, der har gjort brug af amerikansk teknologi.
Og så sent som i sidste uge varslede Trump, at regeringen overvejer at forbyde de uhyre populære apps Tiktok og Wechat.
Huaweis stormløb mod toppen af den globale digitaløkonomi er i virkeligheden historien om Kina. Huawei kan nogenlunde oversættes til ”kinesisk præstation”. Virksomheden blev grundlagt i 1987 af Ren Zhengfei og har i dag 180.000 ansatte.
Allerede før Huawei havde overhalet Samsung i salg af smartphones, var virksomheden verdens største producent af teleudstyr. Zhengfei har tidligere i sit liv arbejdet for det kinesiske militær og været medlem af kommunistpartiet. Hvor tætte båndene er mellem Huawei og den kinesiske regering, vides ikke med sikkerhed, og det er hovedårsagen til den amerikanske skepsis.
Hvis Huawei sætter sig på den digitale infrastruktur, lyder kritikken, kan det udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er af samme årsag, at den danske regering nødigt ser Huawei stå for 5G-netværket herhjemme. Huawei har gentagende slået fast, at koncernen er 100 procent uafhængig. Men kan man nu stole på det?
Manglen på tillid er netop en væsentlig del af problemet, påpeger The Economist . ”Hvis åbne samfund og autoritære Kina skal opretholde deres økonomiske relationer, og hvis vi skal undgå det rene anarki, så er der brug for en helt ny arkitektur for global handel.”
Derfor er teknologikrigen mellem USA og Kina i høj grad også en værdikrig, selvom det naturligvis også handler om kroner og øre – eller trillioner af dollars. ”USA-Kina, idéernes krig”, som italienske La Repubblica titulerede en lederartikel her i weekenden.
”For at forstå den ’nye kolde krig’ mellem Kina og USA om app’erne Tiktok og Wechat er det nødvendigt at forstå konfliktens ideologiske rødder. Kampen mellem Donald Trump og Xi Jinping er ikke en handelskrig, men en konfrontation mellem doktriner, kulturer og vidt forskellige historiske baggrunde.
I øst har vi Xi – en leder, som vil beskytte sit land mod Vestens liberalisme, og som ikke tror på den britiske version af demokrati, ytringsfrihed eller amerikansk kapitalisme.
I vest har vi Trump – en populistisk præsident, som er bange for at tabe valget til november. I midten af det hele findes en realitet, som ikke kan benægtes: Kina, og virksomhederne kontrolleret fra Beijing, bruger teknologi og infrastruktur til at øve indflydelse på politik, samfund og økonomi i Vesten.”
I sidste måned meddelte Storbritannien, at Huawei ikke får lov til at opbygge landets 5G-netværk. Ifølge The Guardian lod den britiske regering Huawei vide, at beslutningen skyldes ”geopolitiske årsager”.
Council on Foreign Relations bragte i sidste uge en artikel om Huawei, ”Kinas kontroversielle teknologigigant”, hvor eksperter advarer om, at ”teknologikonflikten mellem Washington og Beijing kan føre til et ’digitalt jerntæppe’, som kan tvinge regeringer i hele verden til at skulle vælge mellem at handle med USA eller Kina.”
Da selve begrebet globalisering begyndte at florere i begyndelsen af 1990’erne, var det med baggrund i to epokale begivenheder: Berlinmurens fald og udbredelsen af et verdensomspændende internet, der kunne bevæge informationer, idéer og investeringer på tværs af eksisterende grænser i tid og rum. Hvis et nyt jerntæppe er ved at vokse frem i hjertet af den globale digitale infrastruktur, er det mere end et tegn på, at globaliseringens tidsalder er ved at være forbi.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.