Prøv avisen
Kiosken

Europa får snart brug for massiv arbejdsimmigration

”I fremtiden vil vi have brug for langt flere arbejdsimmi-granter,” skriver Bjørn Thomassen. Her ses østeuropæiske jordbærplukkere på Hyldetoftegaard i Skælskør. – Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

Af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved roskilde universitet. klummeskribent hos kristeligt dagblad

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Glem alt om terrorisme eller truslen om 3. verdenskrig. Lave fødselstal og mangel på arbejdskraft bliver den største globale udfordring, Europa står over for i de kommende generationer, skriver Bjørn Thomassen

En ny forskningsrapport har i løbet af juli sat gang i en global værdidebat, der rusker godt og grundigt op i vores vanlige forestillinger om, hvordan verden ser ud. Den handler, som omtalt i Kristeligt Dagblad i lørdags, om demografi og fødselstal. Glem alt om terrorisme, glem alt om truslen om en 3. verdenskrig. De største globale udfordringer, vi vil står over for i de næste generationer, handler om noget helt andet: om hvor mange børn der bliver født, og om hvor længe vi lever.

Undersøgelsen er foretaget af forskere ved Washington Universitet, og de overordnede resultater er netop blevet udgivet ved det anerkendte britiske tidsskrift for medicin og offentlig sundhed The Lancet. De diskuteres nu overalt i internationale medier, deriblandt New York Times, USA Today, Al Jazeera, BBC, CNN, SKY, Indian Express og The Hindu.

Rapporten er frit tilgængelig på The Lancets hjemmeside. Det er tørre tal og statistikker – men det er samtidig uhyre interessant og perspektivrig læsning. Metoden bag undersøgelsen forekommer overbevisende, selvom de ansvarlige forskere indrømmer, at det er umådeligt svært at tage højde for de eventuelle konsekvenser af potentielle klimakatastrofer.

Ifølge undersøgelsen vil verdens befolkningstal toppe allerede i 2064 med 9,7 milliarder mennesker, for derefter at falde til 8,8 milliarder inden 2100. Når tallene skaber så stor debat, er det fordi verdens befolkning er vokset støt – næsten dramatisk – i løbet af de seneste generationer.

Fra 1950 til i dag voksede verdens befolkning årligt mellem en og to procent, førende til en samlet befolkningsvækst fra 2,5 milliarder til 7,8 milliarder i dag. At befolkningsvæksten vil stoppe på et eller andet tidspunkt, er alle forskere enige om. Men tidligere undersøgelser havde forudsagt, at befolkningsvæksten ville fortsætte det meste af dette århundrede. 8,8 milliarder i 2100 er mere end to milliarder lavere end de fremskrivninger, FN indtil videre havde arbejdet med: nemlig en global befolkning på 10 milliarder i 2050, som ville vokse til 11 milliarder i 2100.

På sin vis er den nye forskning en god nyhed, men skævheden i, hvor og hvordan befolkningen vil henholdsvis vokse og skrumpe, vil skabe alvorlige udfordringer. Generelt vil verden blive ældre. I år 2100 vil der være 2,4 milliarder mennesker i alderen 65 år og derover, og blot 1,7 milliarder mennesker på under 20 år. Vores vanlige forestillinger om en alderspyramide, der er bredest i bunden og tyndest i toppen er efterhånden misvisende.

Undersøgelsen forudser, at Kinas befolkning i den arbejdsduelige alder vil falde drastisk fra 950 millioner i 2017 til 360 millioner i 2100. I Indien vil faldet være fra 762 millioner til 580 millioner. Andre steder vil befolkningen i den arbejdsduelige alder derimod vokse. For eksempel vil tallet i Nigeria gå fra 86 millioner i 2017 til 460 millioner i 2100. Og på det tidspunkt vil Nigerias samlede befolkning være større end Kinas.

År 2100 kan forekomme langt ude i fremtiden, men disse beregninger kan få effekter allerede i de kommende år. Vi vil se signifikante geopolitiske forskydninger. Og i forhold til værdidebatten kan – eller bør – overordnende politiske beslutninger om velfærd, indvandring og økonomi ikke se bort fra demografiske nøgletal.

Som The Guardian slår fast på baggrund af forskningsrapporten: ”Uden en mere liberal indvandringspolitik vil befolkningstallet i 23 lande blive halveret inden 2100, deriblandt Japan, Thailand, Italien og Spanien.”

Christopher Murray, leder for sundhedsforskning ved Washington Universitet, udtaler til The Guardian:

”De bedste løsninger for at kunne opretholde befolkninger, økonomisk vækst og geopolitisk sikkerhed er åbne indvandringspolitikker og tiltag, der hjælper børnefamilier. Men der er en stor risiko for, at nogle lande, stillet over for et dalende befolkningstal, vil overveje politiske tiltag, som begrænser adgang til reproduktiv sundhedsfremme, med potentielle fatale konsekvenser. Det er imperativt, at kvinders frihed og rettigheder er øverst på enhver regerings udviklingsdagsorden.”

Stein Emil Vollset, førsteforfatter til forskningsrapporten, følger op:

”Dalende befolkningstal er potentielt gode nyheder for målet om at reducere CO2-udledning og presset på fødevaresystemer. Men der vil opstå økonomiske udfordringer med aldrende befolkninger. Det vil blive svært at skabe vækst med færre mennesker til at arbejde og betale skat. Mange landes kapacitet til at understøtte velfærd og sundhed til de ældre vil blive reduceret.”

I områder som Europa og Østasien kan vi se frem imod en mindsket arbejdsstyrke og en aldrende befolkning. Europa vil i løbet af kort tid få brug for store og vedvarende mængder af arbejdsimmigranter, hvis vores samfund skal kunne hænge bare nogenlunde sammen. Med mindre der sker et mirakel med fødselsraterne.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.