NU DA JULEN ER OVERSTÅET, kan det måske give god mening at kigge tilbage og tænke over måltidets betydning. For hvor mange gange har vi ikke siddet og nydt familiens selskab over en god bid sild, en langtidsstegt gås eller måske bare en velgørende grøntsagssuppe?
Italien er et af de lande i verden, hvor traditionerne omkring familiemåltidet bliver holdt mest i hævd. Derfor skabte det debat i de italienske medier, blandt andet i La Repubblicas læserspalter, da pave Frans på den årlige ”familiedag”, som den katolske kirke fejrer den sidste søndag i kalenderåret, tog bladet fra munden og henvendte sig til de tusindvis af familier samlet på Peterspladsen i meget direkte vendinger:
”Jeg spørger mig selv: Er du og din familie i stand til at kommunikere? Eller er I ligesom de unge mennesker, der sidder ved middagsbordet og chatter med hver sin mobiltelefon? Ved det middagsbord, hvor der synes at herske en stilhed, som var det en højmesse.”
Som blandt andet rapporteret i Corriere della Sera konkluderede pave Frans, at ”vi må genfinde dialogen i familien: forældre, børn, bedsteforældre, søskende må lære at kommunikere med hinanden”.
Når pave Frans hævder, at dialogen er truet af mobiltelefonen, er det ikke uden belæg. Flere studier i USA og Europa har vist, at et stigende antal mennesker ikke lægger mobiltelefonen fra sig, når de spiser aftensmad. The Washington Post udgav for nylig en stor artikel, hvor en etikette-ekspert gav gode råd til, hvordan man kan begrænse brugen af mobiltelefoner under middagsselskaber.
En nylig undersøgelse foretaget af Statista viste, at halvdelen af de amerikanere, der har mobiltelefonen fremme under aftenmåltidet, bruger den til at kommunikere på sociale medier. At se videoer er den næstmest hyppige aktivitet under aftensmåltidet.
Paven, der selv har over 18 millioner følgere på Twitter, er ikke principielt imod elektronik eller smartphones. Men brugen af elektronik er et tema, han løbende har taget op under sit paveembede. Britiske The Independent, som også rapporterer fra pave Frans’ opsang, minder sine læsere om, at det langt fra er første gang, at pave Frans påtaler nutidens (mis)brug af mobiltelefoner. Som han sagde tidligere på året, da han var på besøg hos et romersk gymnasium:
”Mobiltelefonen er en stor hjælp og et stort fremskridt, og det er kun godt, hvis alle lærer at bruge den. Men når du bliver slave af telefonen, så mister du din frihed. Telefonen er til for at kommunikere. Men vær på vagt. Vi står over for en reel risiko: For når telefonen bliver til et rusmiddel, så bliver kommunikationen reduceret til en simpel ’kontakt’. Men livet er ikke til for at ’være i kontakt’, livet er til for at kommunikere. Og at kommunikere forudsætter, at vi er i stand til at elske.”
Nu kunne man jo spørge, hvor vigtigt det er, hvordan vi opfører os, mens vi sidder og spiser. Men både sund fornuft og al mulig forskning har påpeget, at familiemåltidet har en overordentlig vigtig funktion, både for det enkelte individ og for familierelationerne.
Under familiemåltidet lærer vi at dele historier, lytte til andre og udveksle meninger. Og selve det faktum at vi snakker og kommunikerer, mens vi deler et måltid mad, har mere end en symbolsk betydning.
Sidste år slog et studie foretaget af Oxford Economics fast, at det at spise alene var en af de mest afgørende årsager til ulykkelighed. Som rapporten konkluderede:
”Vores undersøgelse har vist en klar årsagssammenhæng mellem det at spise sine måltider i fællesskab og lykke. Hvis man holder alle andre faktorer konstante siger vores resultater, at de mennesker, der ’aldrig’ spiser alene, har en ’living well’-score, der er 7,9 point højere end de adspurgte mennesker, der ’altid’ spiser deres måltider alene.”
Ernæringsorganisationen Nutrifoodie har netop udgivet en artikel på sin hjemmeside med overskriften ”Hvorfor det er så vigtigt at spise sammen”. Artiklen påpeger, at de positive effekter af at spise sammen faktisk kan måles:
”Når vi spiser med andre, styrker vi de emotionelle, fysiske, åndelige, sociale og intellektuelle aspekter af vores velvære. Ved at tage os tid til at sætte os ned og dele et måltid mad med vores venner og familie, knytter vi bånd og opbygger en følelse af fællesskab og gensidig støtte. Disse positive aktioner frigør signalstofferne dopamin og serotonin i nervesystemet, som er med til at reducere stress, forbedre tarmfunktionen og ernæringsoptaget og får os til at føle os glade og tilfredse.”
Vi har sikkert alle sammen brug for at spise lidt mindre efter den fede julemad. Men det afgørende er ikke, hvad vi spiser. Det afgørende er, hvem vi spiser med.
Helst uden elektroniske kommunikationsmidler i nærheden.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.