Prøv avisen
Kiosken

Fasten er begyndt, men hvad skal vi bruge den til?

Pave Frans vil bruge fastetiden til åndelige øvelser i et kloster ved Firenze. I sit fastebudskab taler han for, at vi bør gå imod tidens tendens til hele tiden at ønske mere. – Foto: Yara Nardi/Reuters/ Ritzau Scanpix

Bjørn Thomassen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

I DAG BEGYNDER FASTEN. Den fylder måske ikke så meget i Danmark, hvor det mest handler om noget med fastelavnsfest og ”boller vil jeg have”. I katolske lande tages fasten generelt lidt mere alvorligt. Men hvad skal vi egentlig bruge fasten til?

I England og USA har aviserne i disse dage bragt en hel del opskrifter på pandekager, fordi tirsdagen før askeonsdag kaldes for ”pancake day”. Som i Danmark ender det ofte med, at man spiser mere af et eller andet (pandekager eller fastelavnsboller) uden tanke på den religiøse betydning. Med andre ord: De religiøse mærkedage, der i princippet skulle opfordre til refleksion og ydmyghed over for skaberværket, ender med at sætte yderligere gang i forbruget.

Samtidig er der opstået noget, der kunne ligne en ny trend. Alverdens medier er begyndt at komme med opfordringer til, hvad man kan sige nej til under fasten. For eksempel kan man i britiske Express læse om ”de 10 bedste idéer til, hvad du kan give afkald på”. Listen toppes af Twitter, Facebook og fastfood.

Som mange andre lister, man kan finde i de britiske og amerikanske aviser, indeholder den også rødt kød og alkohol. Brug af plastic er også på listen, og det bliver blandt andet støttet af en gruppe konservative parlamentsmedlemmer. Ruth Valerio, direktør for en kristen ngo udi udvikling og miljø, skriver på sin meget besøgte hjemmeside:

”Vi opfordrer for naturens skyld den britiske befolkning til at holde sig væk fra plasticflasker, plastickopper og plasticposer de næste 40 dage.” Ruth Valerio har også lavet en Facebook-gruppe, hvor man kan tilslutte sig initiativet. Hvilket jo er en glimrende idé, medmindre man altså faster fra Facebook.

Mens de 40 dage mellem askeonsdag og påske i princippet handler om faste, bøn og almisser, er det stort set kun fasteelementet, der fokuseres på i medierne. Det skyldes nok, at fasten lettere kan knyttes til diverse former for kostrestriktioner, som kendisser i forvejen deler med offentligheden.

Derfor møder denne trend også kritik. Blandt andet spørger klummeskribent Jennifer Selway i selvsamme Express, hvorfor folk ikke bare kunne faste i stilhed:

”Sikke en selviscenesættelse. De af os, der ikke er særlig religiøse, bruger nu fasten som en seks ugers slankekur, så vi kan ende med renere hud og en følelse af moralsk overlegenhed.”

Selviscenesættelse eller ej – et af de mest omtalte fasteprojekter føres an af den 12-årige veganer med det forpligtende navn Genesis Butler. Genesis Butler har i dagene op til fasten skrevet et åbent brev til pave Frans, hvor hun opfordrer ham til at leve vegansk.

”Jeg har afleveret dette brev til paven, og jeg håber virkelig, han tilslutter sig idéen. Jeg ved, hvor vigtige miljøspørgsmålene er for ham. Han er den rette person til at redde verdens fremtid,” som Genesis Butler udtaler til italienske Corriere della Sera.

På The Vegan Societys hjemmeside fortæller Genesis Butler, hvordan hun valgte at blive veganer som seksårig, og hvordan det lykkedes at omvende resten af familien. Hun har siden da været et af de mest synlige ansigter i kampen for dyrerettigheder.

Genesis Butler er blot én blandt mange ”baby-aktivister”, der lige nu præger de globale værdidebatter, fordi de kan trænge igennem til offentligheden.

Som man kan læse i The Daily Telegraph, er Genesis Butlers åbne brev underskrevet af 130 kendisser, deriblandt eksbeatlen sir Paul McCartney, der alle bakker op om initiativet Million Dollar Vegan, som har tilbudt pave Frans en million dollars, såfremt han går over til en vegansk livsstil.

Avvenire, den katolsk inspirerede italienske avis, beretter, at pave Frans i al stilhed vil bruge fastetiden til åndelige øvelser ved et kloster i udkanten af Firenze.

Helt tavs har han ikke været. I Avvenire og i mange andre aviser har man i denne uge kunnet læse uddrag fra pave Frans’ fastebudskab. Talen, som kan læses i fuldt uddrag i Catholic Online, tager udgangspunkt i en tekst i Det Nye Testamente: Romerbrevet, kapitel 8, vers 19:

”For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares.”

Paven sætter i modsætning til de sekulære medier fasten i teologisk perspektiv. Fasten er en omvendelse mod Kristus. Vi bør vende os fra egoisme og selvoptagethed.

Pave Frans går også i dette skrift i rette med nutidens forbrugskultur, hvor vi betragter andre mennesker som objekter, vi kan bruge for at tilfredsstille egne behov.

”Herefter tager umådeholdenheden overhånd: Vi anlægger en livsstil, som overskrider de begrænsninger, vore menneskelige vilkår og naturen byder os at respektere. Hvis ikke vi vedholdent stræber efter påsken, mod opstandelsens horisont, vil den mentalitet, som kommer til udtryk i talemåderne: ’Jeg ønsker det hele, og det skal være nu’, og: ’For meget er aldrig nok’, tage overhånd.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.