Prøv avisen
Kirkeligt set

Katolsk præst: Fastetiden er en boble – og dem har vi alle brug for

illustration: søren mosdal

Daniel Nørgaard

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det kan være en stor hjælp af og til at ty til en boble, når de kritiske spørgsmål og negative tanker truer med at formørke tilværelsen. Men hvis jeg fungerer som en ”administrator”, der i perioder lukker ned for den kritiske tænkning, så bliver der plads til glæden og taknemmeligheden. Fastetiden er en sådan boble, skriver Katolsk præst

I FASTEN ER DET TID TIL selvrefleksion og en ydmyg erkendelse af egne svagheder. Det er ofte befriende at komme med indrømmelser af ens fejl. Jeg vil spare avisens læsere for et længere, personligt skriftemål. Dog vil jeg, der så ofte bruger tid på at forsvare den katolske kirke mod fordomme og uretfærdige beskyldninger, gerne komme med en enkelt indrømmelse: Vi katolikker kan opføre os helt ualmindeligt uforskammet på de sociale medier.

Der findes en del fora for katolikker i Danmark på Facebook. Ens for dem er, at tonen hurtigt bliver polemisk, nedgørende og fordømmende. Personer, der deler input, overfuses ofte med negative kommentarer, og tonen i debatten kan være uhyggeligt barsk. Jeg må med skam indrømme, at jeg selv har trykket Enter efter at have skrevet nogle kontante og ukærlige kommentarer.

Det gode ved disse Facebook-grupper er, at der oplyses om interessante artikler, som jeg ellers ikke havde fundet. Men læser jeg kommentarerne om artiklen, går det ud over humøret, og blander jeg mig i debatten, ødelægger det sjælefreden. Jeg var derfor efterhånden nået til en erkendelse af, at katolikker og sociale medier er to uforenelige størrelser.

Den 10. februar søsatte nogle katolske nordmænd så en ny Facebook-gruppe, som skal give ”Katolsk næring til tro og liv”, som er gruppens navn. Konceptet er enkelt. Alt indhold skal være opbyggeligt og gøre det lettere at tro og sværere at tvivle. Alle opslag skal først godkendes af en af administratorerne. For at blive medlem skal man acceptere ikke at kritisere eller lægge op til debat. Man skal ikke være katolik for at blive medlem. Men er det ikke bare at skabe en boble, hvor man undgår at forholde sig til presserende spørgsmål eller kunne italesætte de problemer, som kræver kritik? Jo, og det ville være forkert, hvis man kun ønskede at leve i denne reducerede virkelighed. Men ingen forbyder mig jo at være i kontakt med andre grupper. Så jeg har nydt at se de gode anmeldelser af bøger og videoforedrag samt få del i den oprigtige glæde over troen, som de andre medlemmer giver udtryk for. Siden svømmer over af gode delinger og glade kommentarer.

Mit anliggende er dog ikke at hverve medlemmer til en specifik Facebook-gruppe. Det interessante i denne sammenhæng er boble-effekten. Det ikke at tillade kritik og debat har skabt en helt igennem positiv tone, som opbygger og gør godt. Og denne boble-effekt kan overføres til forhold i det virkelige liv uden for de sociale medier.

Det kan være en stor hjælp af og til at ty til en boble, når de kritiske spørgsmål og negative tanker truer med at formørke tilværelsen. Hvis jeg hele tiden skal være parat til at stille spørgsmål ved alt i min tro og i mine livsvalg, så går det lige så meget ud over humør og sjælefred, som når jeg læser negative ting på Facebook. Men hvis jeg fungerer som en ”administrator”, der i perioder lukker ned for den kritiske tænkning, så bliver der plads til glæden og taknemmeligheden.

Jeg har oplevet det, når jeg går tur rundt om Kastellet i København. På to ens ture, hvor jeg egentlig ser det samme undervejs, kan jeg blive enten vemodig og trist eller glad og opløftet. På den ene tur giver jeg lov til tankerne om, at jeg er ensom eller udmattet, og humøret daler, og selvmedlidenheden raser. På den anden tur lukker jeg ned for de negative tanker og giver plads til tankerne om, hvor privilegeret jeg er over at kunne gå her, og hvor mange gode oplevelser mit præsteliv har givet mig denne dag.

Det lyder måske som et banalt tænk positivt-råd, men det afgørende er – om det er sandt eller ej – at virkeligheden er positiv. Når jeg gransker mit liv, har jeg jo et godt liv, og når jeg ser på den kirke, jeg er en del af, ser jeg en rigdom af næring til min tro og mit liv. Det betyder ikke, at jeg skal blive i en katolsk boble hele tiden. Jeg skal være opmærksom på, hvad der skal rettes op på – også i den katolske kirke – og jeg må være åben for, at jeg også kan få luthersk næring til tro og liv. Men alle har vi brug for bobler, hvor fokus er fastlagt.

Fastetiden er en sådan boble. Det er befriende at kunne gå ind i den med dens fokus på omvendelse og forbedring af vore relationer til Gud, til os selv og til vor næste.

Kirkeligt set skrives på skift af biskop Henrik Wigh-Poulsen, kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), sognepræst og tidligere generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, katolsk præst Daniel Nørgaard samt sognepræst og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti Marie Høgh.